Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAktuelle biograffilm fra Universal & Warner frigives til streaming - FlatpanelsDK

Aktuelle biograffilm fra Universal & Warner frigives til streaming

17 Mar 2020 | Rasmus Larsen |

Universal vil gøre tre biografaktuelle film tilgængelige hjemme i stuerne via streaming. Den kommende Trolls World Tour får premiere samtidig online og i biografen. Også Disney og Warner Bros frigiver film før tid.

Biografer mister eksklusivitet

Nye film fra store Hollywood-studier får eksklusiv premiere i biografen før man kan købe/leje filmen eller se den via abonnementstjenester i hjemmet. På grund af den aktuelle coronavirus-krise begynder studierne dog nu at justere på planerne. Universal vil gøre tre biografaktuelle film, The Invisible Man, The Hunt og Emma, tilgængelige via streaming fra på fredag den 20. marts - langt tidligere end planlagt. Den tidlige udgivelse sker i USA såvel som internationalt, om end datoen for Norden ikke er bekræftet. Prisen bliver markant højere end normalt. - "The Hunt, The Invisible Man and Emma, will be available on a wide variety of the most popular on-demand services for a 48-hour rental period at a suggested retail price of $19.99 in the U.S. and the price equivalent in international markets," sagde Jeff Shell, CEO, NBCUniversal.

Trolls World Tour

Herudover bekræfter Universal, at de vil gøre kommende "film tilgængelige i hjemmet på samme dato som den globale biografpremiere". Første titel bliver Trolls World Tour (Trolls på verdensturné). Opdatering: Premieren på Trolls World Tour (Trolls på verdensturné) er i Danmark udskudt til oktober 2020. De biografaktuelle film vil blive udsendt på filmtjenester som Apple TV (iTunes) og Google Play Film. De nærmere forhold for Danmark kendes ikke på nuværende tidspunkt. - "Rather than delaying these films or releasing them into a challenged distribution landscape, we wanted to provide an option for people to view these titles in the home that is both accessible and affordable," sagde Shell. "We hope and believe that people will still go to the movies in theaters where available, but we understand that for people in different areas of the world that is increasingly becoming less possible."

Disney og Warner Bros

Warner Bros har meldt ud, at Birds of Prey kan streames online fra den 24. marts til en forventet pris på 20 dollars. Det fremgår ikke, om dette også gælder uden for USA. Læs også: Danske biografer aflyser alle forestillinger i 2 uger Studierne har ikke aktuelle planer om at fremrykke udgivelserne på Blu-ray eller UHD Blu-ray. Meldingerne fra Universal og Warner Bros kommer få dage efter, at Disney sendte Frozen 2 ud tre måneder før tid på Disney+ samt frigav Star Wars: The Rise of Skywalker til leje før tid i USA. Nye biograffilm fra Disney såsom Mulan er blevet udskudt. - Kilde: NBCUniversal, Variety



Flere nyheder

OLED

LG Display starter produktion på ny, kinesisk OLED TV-fabrik

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

YouSee: Problemer med app til Smart TV

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplays sportspakke hæves igen til 309 kr/md. fra juli

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 TV

Danske priser på Philips 2020 OLED & LCD TV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Sony ZH8 8K

Sonys nye 8K TV starter på 56.000 kroner

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Tidal Dolby Atmos TV

Tidal lancerer Dolby Atmos-musik på Apple TV 4K, Android TV & FireTV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Philips Hue Sync

Philips Hue-boks har nu Dolby Vision & HDR10+ support

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Killers of the Flower Moon

Apple vil finansiere næste film fra Scorsese, DiCaprio & De Niro

28 May 2020 | Rasmus Larsen |