
Næste Apple TV kan få ny fjernbetjening, fitness-app, udbygget AirPlay 2
Den næste udgave af Apple TV-boksen kan meget vel få en ny fjernbetjening mens tvOS 14 sandsynligvis vil byde på en fitness-app og mulighed for sætte AirPlay 2-enheder som faste TV-højttalere. Det skriver 9to5Mac og MacRumors.Opgraderet Apple TV hardware
Referencer til opgraderet Apple TV-hardware er fundet i betaen af tvOS 13.4. Lækket iOS 14 kode, sendt til 9to5Mac og MacRumors, afslører nu yderligere detaljer. Koden indeholder angiveligt referencer til en ny fjernbetjening til Apple TV, om end de nærmere detaljer ikke kendes. Den nuværende Siri-fjernbetjening deler vandene. Nogle brugere hader den, mens andre elsker den. Læs også: Ny Apple TV 2020 hardware: Hvad vi håber på Koden indeholder også referencer til en ny fitness-app formentlig kaldet Fit eller Fitness. Den vil være at finde på Apple TV, iPhone og Apple Watch og "lade brugere downloade guidede fitness-relaterede videoer, som vil føre dem gennem forskellige træningspas".AirPlay 2 højttalere
Ydermere vil tvOS 14 angiveligt give brugeren mulighed for at sætte AirPlay 2-enheder som faste TV-højttalere. Det vil f.eks. gøre det muligt at bruge et HomePod-stereopar som faste højttalere til Apple TV. Apple TV gør det allerede muligt at sende TV-lyd trådløst til flere samtidige AirPlay 2 højttalere, men forbindelsen afbrydes, hvis HomePod bruges til andre opgaver og til tider efter Apple TV har været i standby. Muligheden for at sætte AirPlay 2 enheder som permanente TV-højttalere kan også indikere, at selskabet har planer om andre udvidelser. En mere prisvenlig udgave af HomePod har været rygtet på vej og en patentansøgning indleveret i Danmark viser, at Apple har arbejdet på HomePod surround sound via Apple TV. På nuværende tidspunkt kan Apple TV sende lydoutput via AirPlay 2 i op til stereo. - Kilde: 9to5Mac (2), MacRumors
Flere nyheder
Fire små & mellemstore streaming-tjenester har nydt solid fremgang
Netflix & DRTV flader ud. 4 andre har oplevet stor fremgang siden 2018
Mere streaming: Paramount+ kommer til Danmark i marts 2021 – opdateret
Nordisk lancering sker d. 25. marts 2021, bekræftes det
Nvidia Shield virker nu med PS5's DualSense & Xbox Series X/S controllere
Men kører stadig Android 9 fra 2018
Netflix runder 200 mio. abonnenter & melder shuffle-funktion på vej
Ny funktion med en slags individualiseret flow-tv
Samsungs "Neo QLED" står til at blive en tak dyrere end 2020 TV
Samsungs udmelding om priser i Schweiz giver et sammenligningsgrundlag
Microsoft udsender liste over eksklusiv-titler til Xbox i 2021
Spil som Halo Infinite, Scorn, The Gunk og The Ascent