Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs rammeløse 8K-topmodel får en heftig pris - FlatpanelsDK

Samsungs rammeløse 8K-topmodel får en heftig pris

06 Mar 2020 | Rasmus Larsen |

Samsungs rammeløse 8K TV tiltrakt sig stor opmærksomhed på årets CES-messe. Nu kender vi prisniveauet. Et 65-tommer TV skal koste 6000 Euro, ca. 45.000 kroner. Det beretter 4KFilme.

Rykker en prisklasse op

Samsungs Q950TS var, efter vores opfattelse, et af højdepunkterne på den årlige CES-messe. Det er lykkedes Samsung nærmest at eliminere rammen omkring LCD-skærmpanelet, hvilket giver et billede, der ser ud som om, at det svæver i luften.

Samsung Q950TS Samsung Q950TS 8K TV

Vil man have fingre i Q950TS, som produktet hedder, så skal man dog have den store tegnebog frem. I Tyskland vil 65-tommer udgaven koste 6000 Euro (45.000 kroner), 75-tommer udgaven 8000 Euro (60.000 kroner) og 85-tommer udgaven 12000 Euro (90.000 kroner). I 65- og 75-tommer er det 1000 Euro højere end sidste års 8K-topmodel (Q950R,) så den rykker altså en prisklasse op. Skal man sammenligne med andre unikke design-TV på markedet, så koster LGs 'wallpaper' 4K OLED i Tyskland 5000 Euro (37.500 kroner) mens verdens første sammenrullelige TV koster 450.000 kroner.

Samsung Q950TS 8K TV

Samsungs nye 4K LCD TV

Mens vi venter på danske priser, kan vi kigge mod Tyskland for at få en indikation af, hvordan Samsung i år prissætter sine andre 8K og 4K LCD TV. Selskabets mest prisvenlige 8K TV bliver Q800T-serien, som i 65 tommer skal koste 3800 Euro, altså 28.500 kroner. Det er i tyske priser 700 Euro højere end LGs 65-tommer CX 4K OLED. Hvad angår 4K-modellerne, så er sammenligningsgrundlaget mere vanskeligt idet Samsung i år har valgt at neddrosle skærmhardwaren i sine 4K LCD TV. Således svarer dette års Q90T mere overens med sidste års Q80R, Q80T med Q70R osv. Med det in mente indikerer de tyske priser, at prissætningen vil blive nogenlunde ligesom sidste års 4K-modeller, måske en tand lavere. Læs også: Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV Foruden de nye "QLED" LCD TV så har Samsung i 2020 opgraderede udgaver af sine design-TV på programmet i form af The Frame, Serif TV og The Sero samt prisvenlige 'TU' 4K-modelserier. Samsungs 2020-modeller lanceres i Europa fra slutningen af marts eller starten af april.

Samsung 2020 TV - tyske priser (i Euro)

Samsung Q950TS 8K LCD
Bagbelyst LED med zone-styring
Rammeløst design
Tizen 5.5
 €6000 (65")
 €8000 (75")
 €12000 (85")
Samsung Q800T 8K LCD
Bagbelyst LED med zone-styring
Tizen 5.5
- (55")
€3800 (65")
 €5300 (75")
 €6800 (82")
- (98")
Samsung Q95T 4K LCD
Bagbelyst LED med zone-styring
Tizen 5.5
 €2200 (55")
 €2900 (65")
 €4500 (75")
 €5800 (85")
Samsung Q90T 4K LCD
Bagbelyst LED med zone-styring
Tizen 5.5
 €2000 (55")
 €2700 (65")
 €4000 (75")
- (85")
Samsung Q80T 4K LCD
Bagbelyst LED med zone-styring
Tizen 5.5
 €1400 (49")
 €1600 (55")
 €2200 (65")
 €3500 (75")
 €4800 (85")
Samsung Q70T 4K LCD
Kantbelyst LED
Tizen 5.5
 - (49")
 €1300 (55")
 €1800 (65")
 €2700 (75")
 €4000 (85")
Samsung Q60T 4K LCD
Kantbelyst LED
Tizen 5.5
 €750 (43")
 €1100 (55")
 €1200 (58")
 €1500 (65")
 €2200 (75")
 €3200 (85")
Samsung The Frame 2020 4K (32" 1080p) LCD
Kantbelyst LED
Digital billedramme
Tizen 5.5
 €550 (32")
 €1200 (43")
 €1400 (49")
 €1600 (55")
 €2200 (65")
 €3500 (75")
SerieFeatures Pris
- Kilde: Samsung, 4KFilme.de



Flere nyheder

Apple TV app

Apple TV app & HomeKit rygtes på vej til PlayStation

01 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Google TV

Google TV kommer til TV-skærme fra Sony & andre i 2021

30 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Chromecast with Google TV

Ny Chromecast med Google TV har fuld brugerflade & fjernbetjening

30 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Disney+ GroupWatch

Disney+ udruller GroupWatch til at streame sammen, hver for sig

30 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Fortnite PlayStation Store

Epic/Apple-høring: Dommer drager paralleller til PlayStation & Nintendo

30 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Streaming

Analysechef: Her er de aktuelle streamingtrends 

30 Sep 2020 | Per Fanefjord Laursen |
Sony Android TV

Google vil tvinge Netflix, Epic m.fl. til at betale 30% ved in-app køb

29 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
AirPlay i TV

AirPlay 2 & HomeKit i streaming-bokse fra andre producenter

29 Sep 2020 | Rasmus Larsen |