Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEnglands første live-transmission i 8K skal føre til streaming-tjeneste - FlatpanelsDK

Englands første live-transmission i 8K skal føre til streaming-tjeneste

28 Feb 2020 | Rasmus Larsen |

Den britiske tv-broadcaster BT gennemførte i går i samarbejde med Samsung Englands første live-transmission i 8K-opløsning. Testen skete under Arsenal - Olympiakos kampen, skriver Forbes. BT vil senere lancere en streamingtjeneste med 8K.

Første live-8K i England

Testsignalet blev kun gjort tilgængeligt for inviterede journalister på Arsenals Emirates-stadion. Det blev fremvist på Samsung Q950R 8K TV via hhv. et direkte signal i 48Gb/s og via et HEVC-komprimeret signal i 60Mbps. - "Having being there to witness it in person, though, I can confirm that the main presentation feed looked spectacular," beretter Forbes' John Archer. "Detail levels were clearly higher than even the best 4K live sport images I’ve seen, the whole sense of any image structure was gone, and the image just felt more real." Det blev optaget med et Sony UHD8300 kamera ved 50 billeder per sekund og i HDR (High Dynamic Range). Close-up af spillere og situationer var opskaleret fra 4K-kameraer på stadion. John Archer var generelt imponeret over fremvisningen, men han pointerer, at 50fps (billeder per sekund) ikke er nok til at undgå synligt bevægelsesslør ved bevægelse i 8K-opløsning, der indeholder fire gange så mange pixels som 4K-opløsning. Flatpanels observerede noget lignende da vi sidste år så klip fra en velkendte film, som er ved at blive restaureret i 8K (24fps). - "I was reminded that even at 50Hz (never mind 24 or 30Hz) the extraordinary clarity 8K makes possible does make you feel quite aware of motion blur," sagde John Archer.

BT, Samsung 8K live 82" Samsung 8K TV med BT's 8K-signal. Foto: John Archer, Forbes

8K-streamingtjeneste

Under præsentationen sagde BT, at man arbejder på at lancere en britisk streamingtjeneste til sport i 8K, 50fps og HDR via en app til Samsung 8K TV. BT overvejer angiveligt at anvende HEVC-format til komprimering med en bitrate på mellem 60-80 Mb/s. Dette vil gøre signalet kompatibelt med Samsung 8K TV fra slutningen af 2018 og fremefter samt andre 8K TV. Det overvejes også at tage det nye AV1-videoformat i brug, hvilket vil begrænse kompatibiliteten til 2020 8K TV fra Samsung og LG (eller andre 8K TV via en potentiel fremtidig set-top-boks med HDMI 2.1). - "BT Sport has a rich history of leading the industry with broadcast innovation to provide our customers the best viewing experience in the UK. Whether it’s last season’s launch of the world’s first regular high dynamic range service, BT Sport Ultimate, or, our world-leading remote production activity we’re constantly working to provide the best possible experience. Today’s broadcast in partnership with Samsung continues BT’s mission to take our viewers to the heart of sport and serve them the ultimate viewing experience," sagde Jamie Hindhaugh, COO, BT Sport. Den britiske aktør håber angiveligt på at kunne lancere deres 8K-streamingtjeneste i løbet af Premier Leagues 2020/2021 sæson. Der blev ikke meldt en nærmere dato ud. På nuværende tidspunkt er der så godt som intet 8K-indhold tilgængeligt. Et disc-format til 8K virker usandsynligt og langt de fleste tv-kanaler er ikke engang overgået til Full HD. YouTube har et katalog af videoer i 8K, men ingen 8K TV er i stand til at streame dem i 8K på nuværende tidspunkt. Streamingtjenesten Rakuten havde håbet på at kunne tilbyde 8K-film i 2019, men lanceringen udeblev. Andre populære streamingtjenester som Amazon og Netflix har ikke annonceret planer om at tilbyde indhold i den højere opløsning. - Kilde: Forbes, BT/Samsung



Flere nyheder

Luxe Soundsystem

Lemus & Bolia går sammen om lydmøbel til TV-lyd & musik

07 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
Columbia Classics Volume 1

'Lawrence of Arabia', 'Dr. Strangelove' & andre klassikere på UHD Blu-ray

07 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
Sonic the Hedgehog

Flere biograffilm frigives til streaming i påsken

06 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG TV

LG 2018 TV får også AirPlay 2 og HomeKit

03 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG Gallery GX OLED

Danske priser på LG 2020 8K og 4K OLED

03 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 TV

Oversigt: LG 2020 TV

02 Apr 2020 | Flatpanels |
Aple TV

Apple lader nu Amazon m.fl. sælge film på Apple TV uden at dele omsætning

02 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
DRTV hos YouSee

DRTV er rykket ind hos YouSee

02 Apr 2020 | Rasmus Larsen |