Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung topper globalt TV-marked for 14. år i træk - FlatpanelsDK

Samsung topper globalt TV-marked for 14. år i træk

27 Feb 2020 | Rasmus Larsen |

Samsung fortsatte i 2019 sin imponerende stime og toppede for 14. gang i træk det globale TV-marked (via Yonhap). Kinesiske TV-producenter vinder frem.

Verdens største TV-producent

I 2006 overhalede Samsung for første gang Sony og blev den førende TV-producent målt på antal solgte TV. Året forinden var seks japanske mærker repræsenteret i top-10. I 2019 havde Samsung en markedsandel på 19,8% af det globale TV-marked, målt på antal enheder. På andenpladsen lå LG med 12,2% efterfulgt af TCL med 9,2%, ifølge data fra IHS Markit. Tre kinesiske TV-producenter indgår nu i top-5. Med en markedsandel på 19,8% er Samsung imidlertid faldet en smule tilbage i takt med, at kinesiske TV-producenter har fået fodfæste uden for Kina. Samsung havde en global markedsandel på 22,5% i 2014 og 21,0% i 2015. I første kvartal af 2019 overhalede TCL også for første gang Samsung på det nordamerikanske TV-marked, ifølge IHS Markit.
Måler man på omsætningskroner, så er Samsungs førerposition endnu mere udtalt med en andel på 30,9%, hvilket er en stigning på 1,9 procentpoint ift. 2018. Det sydkoreanske selskab dominerer bl.a. segmentet for TV på 75-tommer eller større. Segmentet vokser i disse år da et stigende antal købere har fået smag for store TV. Sony er stadig med i top-5 målt på omsætningskroner, men er ikke længere i top-5 målt på antal solgte TV-skærme. Totalen for antal solgte TV i 2019 blev ikke angivet, men tidligere estimater lød på omkring 215 millioner enheder. - Kilde: Yonhap via Korea Herald



Flere nyheder

Apple TV

Medie: 'Apple One' pakke-løsning til Music, TV+, Arcade, fitness på vej

13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Scoob

Fra bio til hjemmebio: 'Scoob' kan nu lejes fra 169 kr.

13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Disney+

Dansk Disney+ kan nu forudbestilles til rabatpris

13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
James Bond

Streaming: Flere bruger boks end Smart TV

13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
TCL Roku TV

TCL vil lancere Roku TV i Europa

12 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Android TV cinematic

Android TV får 'filmiske' reklamer & nye funktioner som ALLM, hurtig-apps

11 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Paramount

Hollywood-gigant bag Paramount vil lancere streaming-tjeneste i Norden

11 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Disney

Disney dropper at udgive film fra kataloget på UHD Blu-ray - rygte

10 Aug 2020 | Rasmus Larsen |