Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung udvider sin serie af design-TV - The Frame, Serif & Sero - FlatpanelsDK

Samsung udvider sin serie af design-TV - The Frame, Serif & Sero

21 Feb 2020 | Rasmus Larsen |

Samsung vil lancere Serif TV i flere farver og udvide The Frame til flere formater. Selskabet lancerer også den roterende The Sero i Europa.

Udvidet serie af design-TV

Samsung har over de seneste år opbygget en serie af design-TV - eller livsstil-TV - der skal appellere til kunder, som søger et TV, der kan fungere som møbel i et moderne hjem. I 2020 vil serien bestå af tre TV-modeller; The Frame, Serif og Sero. I 2020 vil Samsung lancere The Frame i 32 tommer (Full HD) og 75 tommer, foruden de eksisterende, mellemliggende formater. The Frame er skabt som et regulært TV, der fungerer som digital billedramme, når det ikke er i brug. Den nye version af The Frame har 'auto curation', hvor der fra den indbyggede butik automatisk hentes digital kunst, som matcher brugerens præferencer. The Frame har også Samsungs eksterne One Connect-boks med stiktilslutninger.

Samsung 2020 design TV

Samsungs Serif TV lanceres i 43, 49 og 55 tommer i to nye farver; sky-hvid og bomuldsblå. Det er som supplement til de eksisterende farvevarianter, som fortsætter fra 2019. Samsung lancerer også sin særprægede The Sero i Europa og USA efter at have lanceret den i Sydkorea sidste år. The Sero kan rotere imellem vandret og lodret tilstand, enten automatisk (hvis du har en Samsung smartphone) eller manuelt ved tryk på en knap på fjernbetjeningen. Samsung siger, at The Sero er tiltænkt en ny generation af forbrugere, som er opvokset med sociale medier og video i vertikalt format.

Samsung The Sero Samsung The Sero kan rotere 90 grader

Samsungs serie af design-TV er ikke skabt med udgangspunkt i at tilbyde den bedste billed- eller lydkvalitet, men i stedet skabt til en købergruppe med andre præferencer. Skærmene er bygget på kantbelyste 4K LCD-paneler uden zone-styring til HDR-billedkvalitet. Konkurrenter som Apple og LG satser på videokunst eller bevægende grafik i HDR-kvalitet. Skærmene er desuden udstyret med Samsungs Tizen-platform, hvorpå der findes apps til bl.a. Apple TV+, Netflix, Viaplay og inden længe Disney+. Den udvidede serie af design-TV lanceres i Danmark inden længe. Priserne kendes endnu ikke.



Flere nyheder

LG TV

LG 2018 TV får også AirPlay 2 og HomeKit

03 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG Gallery GX OLED

Danske priser på LG 2020 8K og 4K OLED

03 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 TV

Oversigt: LG 2020 TV

02 Apr 2020 | Flatpanels |
Aple TV

Apple lader nu Amazon m.fl. sælge film på Apple TV uden at dele omsætning

02 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
DRTV hos YouSee

DRTV er rykket ind hos YouSee

02 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 LCD

Danske priser på LG's 2020 8K og 4K LCD TV

01 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
Flow-tv under corona-krise

Flow-tv i central rolle under corona-krisen

01 Apr 2020 | DMD |
Klovn The Final

Danske biograffilm, 'Klovn the Final' & Krudttønden, frigives til streaming

01 Apr 2020 | Rasmus Larsen |