Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay tilføjer Fox-film forud for tab af Disney, Pixar, Marvel & Star Wars - FlatpanelsDK

Viaplay tilføjer Fox-film forud for tab af Disney, Pixar, Marvel & Star Wars

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |

En ny aftale i dag giver Viaplay-kunder adgang til 20th Century Fox-film og sikrer fortsat adgang til Disney-kanaler hos Viasat. Når Disney+ lanceres i Norden betyder det dog farvel til Disney, Pixar, Marvel og Star Wars på bl.a. Viaplay, ifølge Disney.

Opdateret kl. 13.53: Overskift samt dele af teksten er præciseret, så det fremgår, at aftalen om Fox-indhold er gældende fra i dag og at Disney, Pixar, Marvel og Star Wars indtil videre kan streames på Viaplay. Disney+ lanceres i Danmark i løbet af sommeren 2020.

Forberedelser til Disney+

Disney og NENT, der står bag Viaplay og Viasat, melder i dag ud, at de har underskrevet en ny aftale, der løber over flere år. Under den nye aftale, som træder i kraft i dag, vil Viaplay tilbyde film fra 20th Century (tidligere 20th Century Fox), som Disney har opkøbt. Aktørerne oplyser, at det dækker over titler som Bohemian Rhapsody, The Favourite, Jojo Rabbit, Alien, Die Hard, Deadpool og Ford v Ferrari. Viaplay og Viasat vil være de første abonnementstjenester til at kunne vise Fox-film efter de har været i biografen og været solgt/udlejet på tjenester som iTunes og Viaplays egen filmbutik. Til gengæld står Viaplay til at miste film og tv-serier fra Disney, Pixar, Marvel og Star Wars, når Disney+ lanceres. Disney siger, at indholdet fra de fire 'søjler' fremover vil være eksklusivt tilgængeligt på Disney+. Film fra Disneys studier har hidtil været nogle af Viaplays største titler. Disney+ starter sin europæiske ekspansion i marts 2020 og henover sommeren får danskere og andre seere i Norden adgang til streamingtjenesten. Før Disney+ kan lanceres, skal eksisterende aftaler med partnere udløbe, opsiges eller tilpasses.

Viaplay

Disney-kanaler hos Viasat

Viaplay og Viasat vil desuden kunne vise film fra ABC-netværket, herunder Grey’s Anatomy, Emergence og Good Trouble. Endelig vil Viasat fortsat kunne tilbyde tv-kanalerne Disney Channel, Disney Junior og Disney XD i hele Norden. - "We are delighted to extend and expand our content partnership with NENT Group as we together look to bring Nordic audiences more original stories across more screens from the legendary 20th Century Studios. Furthermore, we are thrilled to continue to offer Viasat subscribers our full portfolio of the Disney TV channels," sagde Hans van Rijn, Country Manager, The Walt Disney Company Nordic. Læs også: Den store streamingguide På trods af tilgangen af Fox-film, så vil tabet af indhold fra Disney, Pixar, Marvel og Star Wars blive et hårdt slag for Viaplay, som igennem årene har brugt de populære og velkendte titler til at trække danskere ind i butikken. Også HBO Nordic tilbyder udvalgte film fra Disneys studier.



Flere nyheder

LG TV

LG 2018 TV får også AirPlay 2 og HomeKit

03 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG Gallery GX OLED

Danske priser på LG 2020 8K og 4K OLED

03 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 TV

Oversigt: LG 2020 TV

02 Apr 2020 | Flatpanels |
Aple TV

Apple lader nu Amazon m.fl. sælge film på Apple TV uden at dele omsætning

02 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
DRTV hos YouSee

DRTV er rykket ind hos YouSee

02 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 LCD

Danske priser på LG's 2020 8K og 4K LCD TV

01 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
Flow-tv under corona-krise

Flow-tv i central rolle under corona-krisen

01 Apr 2020 | DMD |
Klovn The Final

Danske biograffilm, 'Klovn the Final' & Krudttønden, frigives til streaming

01 Apr 2020 | Rasmus Larsen |