Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony forklarer HDMI 2.1 support i 2020 OLED & LCD TV - FlatpanelsDK

Sony forklarer HDMI 2.1 support i 2020 OLED & LCD TV

10 Feb 2020 | Rasmus Larsen |

Efter CES 2020 har der været forvirring omkring HDMI 2.1 support i Sony 2020 TV. Selskabet forklarer nu de nærmere detaljer vedr. HDMI 2.1 porte og funktioner.

HDMI 2.1 i Sony 2020 TV

Som Flatpanels berettede fra CES 2020 så vil to af Sonys nye LCD TV-serier for 2020 være udstyret med en HDMI 2.1 port, der kan modtage 4K ved 120 billeder per sekund (4K120) - og 8K60 for 8K TV. Der er tale om 8K ZH8 og 4K XH90 LCD-serierne. Sidste års Sony ZG9 8K-serie vil fortsætte i 2020 og vil ligeledes have en HDMI 2.1 port til 4K120 og 8K60. Herudover vil XH90 blive det første Sony TV, som tilbyder HDMI 2.1's VRR (Variable Refresh Rate) og ALLM (Auto Low Latency Mode). Førstnævnte er variabel billedfrekvens, der sikrer en hurtigere og mere flydende spiloplevelse via en PC eller spilkonsol (skal også understøtte VRR). ALLM kan automatisk sætte TV'et i 'Game' tilstand, når et spil detekteres via HDMI. Disse funktioner tilføjes via en fremtidig softwareopdatering til XH90.

Sony XH90 - X900H

Sonys A8 OLED-serie samt XH95 og XH85 LCD-serier vil ikke have HDMI 2.1 porte til 4K120, men vil være udstyret med en enkelt valgfri HDMI 2.1 funktion, som kan implementeres på HDMI 2.0 porte. Denne funktion er eARC (enhanced Audio Return Channel), der understøtter tabsfri lyd såsom Dolby TrueHD (med/uden Atmos) og DTS-HD MA (med/uden DTS:X). Læs også: Oversigt: 4K TV og 8K TV med HDMI 2.1 En kilde til forvirring har været Sonys beslutning om ikke at inkludere en HDMI 2.1 port i XH95, hvilket har fået nogen til at spekulere i, at det kan tilføjes via en opdatering. Det er ikke korrekt, ifølge Sony.

HDMI 2.1 support i Sony 2020 TV

HDMI 2.1 (4K120)VRRALLMeARC
Sony ZH8
(+ 8K60)
Sony A8 OLED
Sony XH95
Sony XH90
Sony XH85
Sony ZG9 2019
(+ 8K60)

PlayStation 5 og Xbox Series X

ALLM er en fin tilføjelse, men næppe afgørende, hvorimod 4K120 og VRR har potentialet til at løfte spiloplevelsen markant sammen med næste generation af spilkonsoller. Det er bekræftet, at både PlayStation 5 og Xbox Series X vil understøtte op til 4K120. Microsoft har videre bekræftet VRR, mens Sony stadig har til gode at kommentere på sagen ift. PlayStation 5. Læs også: Hvad nye PlayStation & Xbox konsoller betyder for dit TV-køb HDMI eARC bliver en vigtig funktion til næste generation af spilkonsoller, hvis du ejer en AV-surroundreceiver uden HDMI 2.1 'pass-through' (alle gamle og nye receivere pt.). Man vil miste 4K120 og VRR, såfremt HDMI-signalet loopes igennem en HDMI 2.0 receiver. I stedet skal man forbinde næste generation af spilkonsoller direkte til TV'et via HDMI 2.1 og anvende HDMI eARC-porten i TV'et til at sende lyden tilbage til receiveren (skal også have eARC). Eller alternativt opgradere til en HDMI 2.1-kompatibel receiver. Xbox One S og One X understøtter ALLM. PlayStation 4 og PlayStation 4 Pro gør ikke.



Flere nyheder

Sort signal

150.000 danskere med antenne-tv kan få sort skærm 31. marts 2020

28 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung 8K TV

Englands første live-transmission i 8K skal føre til streaming-tjeneste

28 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
SoundSociety 2020

HiFi-messe (SoundSociety) i Aarhus denne weekend

28 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung TV

Samsung topper globalt TV-marked for 14. år i træk

27 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Filmstriben Apple TV

Talsjusk: Københavnere mister ikke adgang til Filmstriben alligevel

27 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Discovery i sort på Telia TV

Telia varsler om muligt brud med Discovery per 3. marts

27 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Fjernbetjening

Andel af danske husstande uden tv-signal 4-doblet på 6 år

26 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix top-10 lister

Netflix lancerer top-10 lister

25 Feb 2020 | Rasmus Larsen |