Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Apple TV 2020 hardware: Hvad vi håber på - FlatpanelsDK

Ny Apple TV 2020 hardware: Hvad vi håber på

07 Feb 2020 | Rasmus Larsen |

Referencer til ny Apple TV-hardware er spottet af 9to5Mac i tvOS 13.4 beta. Her er de nyheder, som vi håber at se i en Apple TV-boks for 2020.

Apple TV 2020 forventninger

Referencer i tvOS 13.4 synes at indikere, at den næste Apple TV-boks vil understøtte maksimalt 4K med HDR. Den er angiveligt blive baseret på arm64e arkitekturen, som pt. bruges i Apples A12 og A13 Bionic chips. Her er hvad vi forventer og håber på at se i ny en Apple TV-boks:

Opgraderet hardware:

Apple TV 4K er bygget på A10X, som var en kraftfuld systemchip for sin tid, men som dog viser svaghedstegn efter lanceringen af Arcade. En opgraderet SoC (system-on-chip) skal kunne muliggøre langt mere grafiktunge spil fra Arcade og app-butikken samt muliggøre nye typer TV-oplevelser. Forhåbentlig bliver den mere kraftfuld end A12X Bionic i iPad Pro, som Apple påstår har "Xbox One S-class" grafikydelse. Måske er tiden sågar inde for Apple til at introducere en SoC udviklet specifikt til TV. En SoC til et 4K TV skal ikke være sammenlignelig med en smartphone eller tablet; den skal være langt mere kraftfuld. Den skal også have større lagerkapacitet og RAM.

HDMI 2.1:

Vi håber at se en HDMI 2.1 port med fuld båndbredde til 4K120 i en ny Apple TV-boks. Det vil gøre hjemmeskærmen langt mere responsiv sammen med et HDMI 2.1-kompatibelt 4K TV samt åbne for spil- og videooplevelser af højere kvalitet. Og med understøttelse af valgfrie HDMI 2.1 funktioner som VRR (Variable Refresh Rate), QMS (Quick Media Switching) og ALLM (Auto Low Latency Mode) vil Apple kunne sætte billedfrekvens fri for spil (bedre og mere flydende afvikling) samt video, så brugere ikke længere vil skulle døje med sorte skærmblink (med 'match billedfrekvens').

AV1-dekodning:

Apple er et stiftende medlem af Alliance for Open Media sammen med bl.a. Amazon, Google og Netflix. Selskaberne har udviklet og forpligtet sig til at tage AV1 videoformatet i brug til streaming, så vi forventer, at ny Apple TV-boks vil have AV1-dekodning i hardware. Ligesom Apples introduktion af HEVC-dekodning, så vil visse ældre enheder måske sågar blive i stand til at dekode AV1 i software. AV1 muliggøre mere effektiv videostreaming med højere billedkvalitet og/eller sænket båndbredde.

Forbedret HDR-support:

Apple har valgt ikke at bakke op om Googles VP9-videoformat, hvilket konkret betyder, at YouTube 4K HDR ikke er understøttet på Apple TV 4K. Det vil blive muligt med AV1 (såfremt Googles YouTube fortsætter sin udrulning af AV1). På nuværende tidspunkt understøtter Apple TV 4K (eller tvOS) heller ikke HDR i spil. Ydermere så lader HLG HDR-formatet til at være supporteret i tvOS, men ikke aktiveret i praksis. HLG foretrækkes af mange broadcastere til live-udsendelser i HDR.

Videoforbedringer:

Apple TV 4K har fremragende 'match' funktioner til billedfrekvens og dynamikområde (SDR/HDR). Ingen andre enheder eller platforme kan matche funktionalitet pt. Apples match-funktioner er dog ikke perfekte. Ud over QMS-support med HDMI 2.1, så understøtter 'match billedfrekvens' ikke eksakt 24,000fps. Den understøtter 23,976fps, men ikke 24,000fps. Det medfører et kort, rytmisk 'hak' i billedstrømmen, hvilket nogen brugere ser. Det skøre ved situationen er, at Apple TV+ serier er i 24,000fps fremfor 23,976fps. Netflix lader også til i stigende grad at bevæge sig mod eksakt 24,000fps. Det kan måske sågar rettes blot med et software-fix i tvOS.

AirPlay TV-lyd:

Apple TV-boksen kan udsende TV-lyd trådløst til AirPlay-kompatible højttalere. Det er dog ikke et krav, at video-apps på tvOS understøtter det (det nye DRTV gør ikke). Surround sound og objekt-baseret lyd understøttes heller ikke i AirPlay. Ej heller AirPlay-lyd i spil. Systemet skal udbygges, hvis Apple vil have AirPlay-lydoutput til at blive en brugbar funktion.

Forbedret lydsupport:

Ud over forbedringer af AirPlay-lyd, så ville det være rart, hvis Apple tilføjede support af Dolby Atmos i Dolby TrueHD samt bitstreaming for at muliggøre Atmos-lyd fra apps som Infuse og Plex. Teknisk er Apple TV 4K i stand til at udsende ukomprimeret Dolby Atmos (via Dolby MAT 2.0), men der er nogle tekniske omstændigheder, som forhindrer, at dette fungerer med ældre lydsystemer og pakketeret indhold (såsom Blu-ray rip). Dolby Atmos understøttes heller ikke i spil.

One more thing:

Lav noget vildt. En Apple-designet spilcontroller. En Apple-designet TV-lydløsning. En rigtig Apple TV-skærm! Vi krydser fingre for en overraskelse eller to.

Apple Arcade på Apple TV

Vi har sikkert glemt noget. Vi har også masser af forslag til forbedringer af tvOS og software, men det er emne til en anden god gang. Hvad håber du at se i en ny Apple TV-boks? Rygtet vil vide, at Apple planlægger en præsentation i foråret, så måske ny Apple TV-hardware annonceres her. Så hvad skal den nye version hedde? Apple TV 4K SE? Apple TV 2020? Apple TV Arcade? The New Apple TV?



Flere nyheder

Seks søjler under UHD

De seks søjler under Ultra HD

23 Oct 2020 | Yoeri Geutskens |
Apple TV

Apple TV+ & iTunes-filmkataloget kommer til PS5, PS4

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Power kalibrering

Power udvider på TV-kalibrering

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Disney GroupWatch

Opdateret: Disney+ udruller GroupWatch til at streame sammen, hver for sig

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Quibi

Quibi, streaming-tjenesten til mobil, lukker efter kun et halvt år

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Oiii

TV 2 Play lancerer 'Oiii' børneunivers & tv-kanal til december

21 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Disney LG Display

Disney vil udstyre flere af sine filmstudier med LG OLED-skærme

21 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Oppo TV

Oppo's første 4K TV har 8K-support, 1 sekunds opstartstid

20 Oct 2020 | Rasmus Larsen |