Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLovforslag: Aldersvurdering af indhold på kanaler & streaming-tjenester - FlatpanelsDK

Lovforslag: Aldersvurdering af indhold på kanaler & streaming-tjenester

05 Feb 2020 | Rasmus Larsen |

Kulturministeren har fremsat lovforslag om bedre beskyttelse af mindreårige foran skærmen. Det indebærer bl.a. at tv-kanaler og streamingtjenester skal aldersvurdere indhold ligesom det sker for biograffilm.

Bedre beskyttelse af mindreårige

Regeringen vil give danske børn mere tryghed foran skærmen, så de ikke eksponeres for indhold eller markedsføring, som er for voldsomt eller upassende. - "Alt for mange børn og unge bliver eksponeret for krænkede indhold og upassende markedsføring foran skærmen. Det vil regeringen lave om på. Lovforslaget er et skridt i den rigtige retning. Det øger først og fremmest beskyttelsen af børn og unge mod skadeligt indhold på danske streamingtjenester og tv-kanaler," siger Kulturminister Joy Mogensen. Lovforslaget gennemfører dele af et revideret EU-direktiv (AVMS-direktivet) fra 2018. Kulturministeren noterer sig i den forbindelse, at også andre EU-lande er ved at skrue op for beskyttelsen af børn og unge foran skærmen. - "Børnebeskyttelse er et grænseoverskridende problem og mange streaming-tjenester og videodelingsplatforme kommer fra udlandet. Jeg er derfor glad for, at de andre EU-lande også vil skrue op for beskyttelsen af børn og unge." Konkret så fremsættes der forud for forhandlingerne om ny medieaftale et lovforslag, som bl.a. indfører "krav til danske tv-kanaler og streaming-tjenester, der er etableret i Danmark – som f.eks. TV 2 Play, DRTV og Xee – om, at de skal aldersvurdere deres programindhold". Indholdet skal vurderes ud fra samme alderstrin, som i dag anvendes til aldersvurdering af biograffilm. Lovforslaget opretholder samtidig danske reklameregler for tv og streaming, herunder forbud mod at danske programmer må indeholde 'product placement'. Hele lovforslaget kan læses her.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Panasonic 2025 TV-skærme

12 May 2025 |

Film ryger hurtigere fra biograf til streaming

09 May 2025 |

Netflix får helt ny brugerflade på TV'et

09 May 2025 |

Nvidia opdaterer Shield med 120fps gaming support

08 May 2025 |

Farlige overklasse-intriger i Netflix' nye flot producerede krimiserie

08 May 2025 |