Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney+ på himmelflugt - 28,6 mio. abonnenter efter 3 måneder - FlatpanelsDK

Disney+ på himmelflugt - 28,6 mio. abonnenter efter 3 måneder

05 Feb 2020 | Rasmus Larsen |

Som forventet er Disney+ blevet en kæmpe succes på rekordtid. Selskabet bekræfter, at tjenesten har 28,6 millioner abonnementer 3 måneder efter lanceringen i de første lande.

Disney+ på himmelflugt

Disney+ tiltrak 10 millioner abonnenter på lanceringsdagen og ramte 26,5 millioner ved udgangen af 2019, ifølge selskabets regnskab. Disneys direktør Bob Iger tilføjer, at abonnementsbasen var steget til 28,6 millioner i mandags. - "We had a strong first quarter, highlighted by the launch of Disney+, which has exceeded even our greatest expectations," sagde Robert A. Iger, CEO, The Walt Disney Company. "Thanks to our incredible collection of brands, outstanding content from our creative engines and state-of-the-art technology, we believe our direct-to-consumer services, including Disney+, ESPN+ and Hulu, position us well for continued growth in today’s dynamic media environment." Disneys 28,6 millioner kan stilles op imod Netflix's mere end 167 millioner abonnenter verden over. Disney+ er dog kun tilgængelig i en håndfuld lande. Tjenesten udvides til den vestlige del af Europa, herunder Danmark, samt Indien fra marts og frem til sommeren 2020. Turen går videre til den østlige del af Europa samt Latinamerika i slutningen af 2020. Indtil videre har lanceringen af Disney+ ikke påvirket Netflix i nævneværdig grad. Netflix's vilde vækst fortsatte i lanceringskvartalet for Disney+ og Apple TV+.

Disney+

Vi ved endnu ikke, hvordan styrkeforholdet ser ud, når Apple TV+ inddrages i sammenligningen. Ved regnskabsfremlæggelsen i sidste uge kaldte Apples direktør, Tim Cook, Apple TV+ for en "rousing success", men uden at sætte tal på. I sidste måned estimerede en analytiker, at Apple TV+ havde 33,6 millioner abonnenter i USA mod 23,2 millioner for Disney+. Læs også: Disneys historiske biografrekord vidner om potentialet i Disney+ Uagtet så er Disney+ en kæmpe succes og tjenesten har allerede - efter blot 3 måneder - overhalet HBO Now i USA. Disney+ har formentlig også overhalet USA's største tv-distributør, Comcast, som ved udgangen af 2019 havde omtrent 21 mio. tv-abonnenter. Næste skridt er at udvide tilgængeligheden og tilføje frisk indhold. The Falcon and the Winter Soldier får premiere i august 2020 og anden sæson af The Mandalorian frigives i oktober 2020. Selskabet film får første premiere på Disney+ flere måneder efter biografpremieren. - Kilde: Disney



Flere nyheder

Apple TV

Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb

08 Apr 2020 | Flatpanels |
Streamingnyt i april 2020

Nyt på Netflix, HBO Nordic & Viaplay i april 2020

08 Apr 2020 | Flatpanels |
Samsung Smart View

Mange Samsung Smart TV mister remote-app support

08 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
DualSense til PlayStation 5

Sony løfter sløret for ny DualSense controller til PlayStation 5

08 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
Luxe Soundsystem

Lemus & Bolia går sammen om lydmøbel til TV-lyd & musik

07 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
Columbia Classics Volume 1

'Lawrence of Arabia', 'Dr. Strangelove' & andre klassikere på UHD Blu-ray

07 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
Sonic the Hedgehog

Flere biograffilm frigives til streaming i påsken

06 Apr 2020 | Rasmus Larsen |
LG TV

LG 2018 TV får også AirPlay 2 og HomeKit

03 Apr 2020 | Rasmus Larsen |