Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR2+ lanceret som nyt streamingunivers på DRTV - FlatpanelsDK

DR2+ lanceret som nyt streamingunivers på DRTV

22 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Apple TV+, Disney+ og nu DR2+. I dag blænder Danmarks public service-aktør op for en ny satsning kaldet DR2+, som er et streamingunivers på DRTV.

DR2+ på DRTV

Der var både regulære tømmermænd og tv-tømmermænd, da mange danskere gik ind i det nye år. DR lukkede tre kanaler, DR3, DR K og DR Ultra. Man gik derved fra seks til tre kanaler. Alligevel blev din grundpakke hos din tv-distributør formentlig dyrere end nogensinde. I fremtiden skal streamingtjenesten DRTV være "hoveddør" til den danske public service-udbyders tv-indhold og i dag den 22. januar 2020 lanceres et nyt tilbud til danskere. Det hedder DR2+ og bliver en "digital lillebror" til DR2 med fokus på kultur-, historie- og samfundsindhold. Det er rettet mod især de yngre danskere. - "Fra og med onsdag den 22. januar 2020 kan du nemlig udforske DR2s digitale lillebror på DRTV. DR2+ er ikke en ny kanal, men et tillæg til DR2, der kan findes på DRTV." skriver DR. "DR2+ lægger ud med tre helt nye programserier: 'Sektlederens hemmelighed', 'Trumps tweets' og 'Cornflakes med lort og Død ved kølle - humoren der formede dig'."

DR2+

Indholdet på DR2+

Med lanceringen vil danskerne også snart kunne stifte bekendtskab 'DR2+originaler', som er programmer, hvor de "indsigtsfulde og krøllede hjerner skal have plads til at udfolde sig". Nogle produktioner vil blive sendt på DR2-kanalen, men man skal ind på streamingtjenesten DRTV for at få fuld adgang via DR2+. Læs også: Den store streamingguide Fra midten af februar vil der udkomme en ny programserie fra DR2+ hver anden uge. Her dykker man ned i emner som kultur, klimakrise, radikalisering, overvågning, politik og ligestilling.

DR2+

- "Det, DR2+ først og fremmest handler om, er, at trykke på speederen digitalt og skabe et laboratorie for udviklingen af nyt indhold, som kan bidrage til at skubbe DR’s TV-tilbud ind i en digital tidsalder. Vi bliver nødt til at droppe kassetænkningen og eksperimentere, når vi skal formidle til samfunds- og kulturstof til et yngre publikum," sagde Irene Strøyer fra DR sidste år. DR2+ vil leve på DRTV, der findes på bl.a. Apple TV, PlayStation, udvalgte Smart TV, mobilenheder samt web.

Om DR2+

DR2+ kan ses på DRTV fra onsdag den 22. januar 2020. DR2+ er et digitalt hjørne af DR2, som har til opgave at løfte kultur- og samfundsstoffet ud til de digitale brugere. Programmer på DR2+ Sektlederens hemmeligheder' Det er fortællingen om Roald Bergmann, der som teenager på Bornholm blev hvervet af en lokal kirke. Roald viste sig hurtigt som en af de dygtigste missionærer, der kunne hverve nye medlemmer som ingen anden, og således blev den forførte selv en effektiv forfører. Programserien er tre afsnit af en halv time, som blandt andet undersøger metoder og de psykologiske mekanismer i hvervningen af unge. 'Trumps tweets' Programmerne er et nyt explainerformat, hvor Donald Trumps tweets, og det konkrete ord i hans konkrete tweet, bliver vendt og drejet af forskellige eksperter. Deres fagområder spreder sig over felter som psykologi, og børnepsykologi, til retorik, lingvistik og politisk kommunikation. Programmerne kombinerer aktualitet og politisk analyse med uventede historier, der udspringer af forskellige fagområders analyse af Trumps ordvalg, hvor der bliver spillet på kontrasterne mellem seriøs fakta og humor. Programmerne varer cirka ti minutter og bliver sendt frem til det kommende præsidentvalg i USA. 'Lort med cornflakes og Død ved kølle - humoren der formede dig' Programmerne er en fortælling om de største humorpionerer, som omkring årtusindskiftet stod for en helt ny bølge af humor. Det blev definerende for en hel generation – for vores sprog og vores måde at grine sammen på. Igennem fem afsnit dykker vi ned i skabelsen af de største satireopsætninger på DR og kigger ikke mindst på de aftryk, de har sat på en hel generations humor og sprog. Kom med bag om satirens historie, som bliver fortalt af hovedpersonerne selv over fem afsnit af en halv time. Flere programmer er også allerede planlagt til foråret, selvom titlerner ikke er helt på plads endnu: - 'Hvorfor er Ludwig ikke konge?' med 18-årige  Ludwig af  Rosenborg. - 'Hornsleth er død' med provo-kunstneren Kristian Von Hornsleth. - 'Det sidste skrig' om Gannis CEOs klimakrise. - 'Mordet på Mr. Nix' med tidligere direktør for Cambridge Analytica. - 'Hübbe' med balletmesteren Nikolaj Hübbe. - 'Ane i Ingen-mands-land' med komikeren Ane Høgsberg



Flere nyheder

Marantz HDMI 2.1 receivere

Marantz afslører sine første receivere med HDMI 2.1

14 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
FreeSync LG OLED

LGs CX og GX OLED TV har nu FreeSync

13 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Streamingnyt juli 2020

Nyt på Netflix, HBO Nordic & Viaplay i juli 2020

13 Jul 2020 | Flatpanels |
Filmtjenester online

Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb - opdateret

11 Jul 2020 | Flatpanels |
4K-databasen

Flatpanels introducerer 4K-databasen

10 Jul 2020 | Flatpanels |
Greyhound Apple TV

Apple TV+ giver 'Greyhound' premiere: 'Hjerteskærende', siger Hanks

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Speed film

Filmen er hurtigere færdig på danske streaming-tjenester

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung HW-Q960T Atmos

Samsungs nye 9.1.4-kanals soundbar har Atmos & DTS:X

09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |