Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFullrate lukkes og kunder rykkes til YouSee - FlatpanelsDK

Fullrate lukkes og kunder rykkes til YouSee

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Fullrate har været ejet af TDC Group siden 2009 og nu lukkes selskabet som selvstændig enhed. Kunder, heriblandt tv-kunder, rykkes til YouSee.

Fullrate er fortid

TDC Group fortsætter med at opsluge konkurrenter. Fullrate, som blev opkøbt i 2009, forsvinder nu som selvstændig enhed og brand. Fullrate har i dag over 200.000 kunder fordelt på telefoni, bredbånd og tv-pakker. Selskabet siger, at YouSee og Fullrate tidligere havde forskellige positioner i markedet, men i dag er der mange overlap i produkterne. Det fik kunderne senest at mærke, da YouSee stoppede samarbejdet med Discovery. Det ramte også Fullrates tv-kunder. - ”Både Fullrate og YouSee’s kunder efterspørger stabile og hurtige bredbåndsforbindelser, masser af data og en tv- og streamingpakke med kvalitetsindhold og større grad af valgfrihed. YouSee har de seneste år investeret massivt i innovative produktløsninger, og Fullrate har leveret en fremragende kundeservice og brugeroplevelse. Nu samler vi begge brands hos YouSee, fordi vi med én stærk enhed kan udvikle endnu bedre produkter til vores kunder og give dem den bedste kundeoplevelse, når de har brug for vores hjælp,” siger Michael Moyell Juul, koncerndirektør i Nuuday under TDC Group. Sammenlægningen sker over de næste måneder, hvor kunderne vil blive informeret om, hvad der sker. Tv-kunder vil med al sandsynlighed blive tilbudt YouSees grundpakke og ‘bland selv’. I forbindelse med lukningen af Fullrate forlader nuværende direktør for Fullrate, Lars Asger Petersen, TDC Group.



Flere nyheder

Sony UHD Blu-ray-afspiller

Salg af UHD Blu-ray-afspillere er nedadgående

20 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Stofa-boks

Stofas nye tv-boks ramt af tekniske problemer

20 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HZ1000

Danske priser på Panasonic 2020 OLED

19 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Dplay

Discoverys Dplay rykker ind hos Canal Digital og Viasat

19 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HZ1000

Panasonic afslører nye HZ1500 & HZ1000 OLED TV med Filmmaker Mode

18 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HX940

Panasonic præsenterer 2020 HX940, HX900 & HX800 4K LCD TV

18 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q60T

Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q80T

Samsung afslører nye 8K og 4K "QLED" LCD TV for 2020

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |