Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNæste storslåede natur-dokumentar fra Netflix er 'Night on Earth' - FlatpanelsDK

Næste storslåede natur-dokumentar fra Netflix er 'Night on Earth'

16 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Netflix har annonceret, at deres næste storslåede naturdokumentar efter Our Planet bliver Night on Earth, som har premiere i 4K Dolby Vision verden over den 29. januar i år.

Netflix's Night on Earth

Disney har opkøbt National Geographic og gjort indholdet tilgængeligt på Disney+. Netflix virker derimod opsat på at opbygge sin portefølje af dokumentarer fra bunden af. Efter at have frigivet den imponerende Our Planet, med David Attenborough, i april 2019, følger selskabet op med Night on Earth i seks afsnit senere på måneden. Den er stemmelagt af Samira Wiley og produceret i samarbejde med holdet bag Planet Earth II. - "When the sun goes down, a new world awakes. New technology reveals wonders of the planet in a completely new light. Across the globe we discover a hidden side to the world's greatest landscapes and animals. Night on Earth, only on Netflix. January 29th," siger Netflix.

ight

Ligesom Our Planet, så vil den kommende Night on Earth naturdokumentar kunne streames i 4K-opløsning med Dolby Vision HDR, der giver et udvidet spænd af lys og farver. Med temaet in mente bør serien fremstå eminent på OLED TV med deres dybe sortniveau og lysstyring på pixelniveau. Med Night on Earth demonstrerer Netflix samtidig, at Our Planet ikke var en enlig svale. Selskabet har ambitioner om at producere i en genre, som seere oftere forbinder med mere etablerede aktører som BBC, National Geographic og Discovery. Med et gigantisk indholdsbudget i ryggen står Netflix i en god position. Night on Earth får global premiere på Netflix om lidt under to uger, helt konkret den 29. januar 2020.



Flere nyheder

Stofa-boks

Stofas nye tv-boks ramt af tekniske problemer

20 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HZ1000

Danske priser på Panasonic 2020 OLED

19 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Dplay

Discoverys Dplay rykker ind hos Canal Digital og Viasat

19 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HZ1000

Panasonic afslører nye HZ1500 & HZ1000 OLED TV med Filmmaker Mode

18 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HX940

Panasonic præsenterer 2020 HX940, HX900 & HX800 4K LCD TV

18 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q60T

Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q80T

Samsung afslører nye 8K og 4K "QLED" LCD TV for 2020

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplay tilføjer Fox-film forud for tab af Disney, Pixar, Marvel & Star Wars

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |