Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason2020 hos TCL byder på 8K TV, HDMI 2.1 & miniLED LCD TV - FlatpanelsDK

2020 hos TCL byder på 8K TV, HDMI 2.1 & miniLED LCD TV

08 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

TCL gik på scenen i Las Vegas med en blandet pose, herunder løfter om 8K og videreudvikling af miniLED LCD. Flatpanels har fået indblik i de europæiske planer.

TCL i 2020

Nyhederne på CES var målrettet det amerikanske marked, hvor TCL satser på Roku-platformen i stedet for Android TV, som anvendes i Europa. Der dog visse fælles fodslag imellem regionerne. Ligesom i USA, så vil TCL i Europa lancere miniLED LCD TV samt 8K LCD TV. Flatpanels har fået indblik i de europæiske planer. En af nyhederne består i TCLs første 8K LCD TV, som foreløbigt kaldes X91. Der bliver tale om et Android TV på 75 tommer, som prissættes til "mainstream" segmentet. Meldingen fra USA er, at 2020 markerer TCLs overgang til HDMI 2.1 og i Europa får X91 netop HDMI 2.1 porte samt visse valgfrie HDMI 2.1 funktioner såsom VRRm eARC og ALLM. Det første miniLED-baserede LCD TV blev lanceret af TCL i USA sidste år og skulle være landet i Europa i december. X10-serien er blevet udskudt en smule, men ligger stadig i planerne for 2020. Dette bliver et 65-tommer high-end LCD TV med 4K-opløsning. Den danske vejledende pris bliver 21.990 kroner. Læs også: Oversigt: TCL 2019 TV Programmet for 2020 dækker også over nye LCD-modeller med Android TV i mellemklassen. Flere detaljer om disse følger tættere på lanceringen i foråret.

TCL at CES 2020

THX Game Mode, mere miniLED

På CES meldte TCL sig klar til at omfavne HDMI 2.1, herunder VRR (variabel billedfrekvens), eARC og HGiG (HDR Gaming Interest Group). Det øgede fokus på gaming hænger sammen med lanceringen af nye spilkonsoller senere i 2020. TCL bliver i USA også lanceringspartner på en såkaldt 'THX Certified Game Mode', hvor THX står inde for, at spillene fremvises på skærmen, som tiltænkt af spilskaberne. Denne profil vil til at starte med være at finde i amerikanske TCL-modeller.

TCL at CES 2020

Endelig udstilles på CES næste generation af TCLs miniLED-bagbelysning til LCD TV. De kalder den "Vidrian" og her har man sat lysdioderne fast direkte på et glaspanel, hvilket skulle øge lysgennemfaldet. - "TCL’s new Vidrian Mini-LED technology is the world’s first TV backlight with the driving semi-conductor circuitry and tens of thousands of micro-meter class mini-LEDs directly infused in a crystal-clear glass substrate," lød det. TCL siger, at teknologien er velegnet til LCD TV på 65 tommer, 75 tommer og større formater. MiniLED skal ikke forveksles med microLED, hvilket er en ny skærmteknologi.

TCL X10 miniLED LCD




Flere nyheder

Bloodshot

Endnu en biograffilm frigivet til streaming - til lavere pris

27 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q90T

Danske priser på Samsung 2020 TV

26 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
UEFA.tv på Apple TV

UEFA.tv klar på Apple TV, Android TV og FireTV

26 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
TV-antenne

Overgang til DVB-T2 på antenne-tv udskudt til juni 2020

25 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
Mega Movie Week Danmark

'Mega Movie Week' på Apple TV, Blockbuster, Google, Rakuten & Viaplay

24 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
LG wallpaper OLED

Stor stigning i søgninger efter TV, konsoller & medieafspillere

24 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
LG CX OLED

Danske priser på LG CX OLED

24 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
Lav videokvalitetet

Ingen grund til at sænke streaming-kvalitet, siger eksperter & udbydere

23 Mar 2020 | Rasmus Larsen |