Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAcers nye 55" 4K OLED-monitor får prisskilt på 21.000 kr. - FlatpanelsDK

Acers nye 55" 4K OLED-monitor får prisskilt på 21.000 kr.

06 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Acer har præsenteret Predator CG552K, som er en 55-tommer OLED-monitor til gaming med bl.a. HDMI VRR, Adaptive Sync og Nvidia G-Sync. Den mangler dog HDMI 2.1 og HDR-support, og prisskiltet er helt skævt.

Acer OLED-monitor

Dell lancerede sidste års sin 55-tommer Alienware AW5520QF; en urimelig dyr OLED-monitor uden HDMI 2.1 og HDR-support. Nu følger Acer i Dells fodspor med en lignende OLED-monitor, som har en lidt mindre fantasifuld pris, men som stadig har store huller i funktionalitetslisten. Efter at have kæmpet sig igennem flere år med IPS LCD-monitorer, som hævder at bringe HDR til PC-folket, så lignende OLED en potentiel løsning på at lade PC-gamere opleve, hvad HDR (High Dynamic Range) går ud på. I stedet lancerer de store producenter OLED-monitorer uden nogen form for HDR.

Acer CG552K OLED gaming monitor

Acers 55-tommer Predator CG552K understøtter HDMI VRR, Adaptive Sync og Nvidia G-Sync. Den er bygget på samme 4K OLED-panel fra LG Display, som alle OLED TV på markedet, herunder LGs egne OLED TV, som ligeledes har HDMI VRR samt andre systemer. Acers version mangler dog HDMI 2.1, hvilket gør det til et dårligt valgt til konsolspil, idet det begrænser opløsning og frekvensområdet over HDMI. Det er svært at få øje på, hvem disse OLED-monitorer henvender sig til. Man kan købe et OLED TV med bedre gamingfunktionalitet for langt færre penge. På den anden side kan konkurrencen naturligvis ikke skade og Acers monitor har et par kort på hånden såsom to DisplayPort 1.4 stik, USB Type-C og et funky design. - "En lyssensor registrerer lysniveauet i rummet og justerer automatisk lysstyrken for at optimere den visuelle komfort. Med dens indbyggede nærhedssensor er Predator CG552K i stand til at registrere, hvis der er nogen inden for rækkevidde, så den vågner op, når de nærmer sig, men går i energibesparende tilstand, når de forlader rummet. Den har fremragende tilslutningsmuligheder til en lang række systemer, konsoller og periferiudstyr, herunder tre HDMI 2.0 porte, to DisplayPort v1.4 porte, en USB Type C port samt yderligere to USB 2.0 og USB 3.0 porte. To 10W højttalere leverer 20W dynamisk lyd, og justerbare lysstrimler supplerer hardwarens æstetik," lød det. Acer oplyser, at CG552K sendes på markedet i Europa fra 3. kvartal 2020 til en pris på 20.999 danske kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |