Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung annoncerer microLED TV for trejde gang på CES 2020 - FlatpanelsDK

Samsung annoncerer microLED TV for trejde gang på CES 2020

06 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Året var 2018 og Samsung afslørede sit 146-tommer store 'The Wall' microLED TV. På CES 2019 præsenterede man så en mindre 75-tommer version. På CES 2020 annonceres "hjemmeklar" 75 til 150-tommer skærme.

Samsungs flirt med microLED

På CES 2020 har Samsung annonceret "hjemmeklar, modulære MicroLED, som kombinerer næste generations skærmteknologi med enestående tilpasningsmuligheder. Forbrugerne er nu i stand til personligt at opleve, hvordan Samsungs design- og innovationsingeniørteam har nytænkt tv'et." Modulopbygget microLED er et interessant koncept, da det muliggør skærme i nærmest alle former og formater, men få forbrugere er formentlig interesserede i at samle deres egne TV. Tidligere versioner af microLED-modulerne, målrettet erhverv og luksusmarkedet, har været uforholdsmæssigt dyre at købe og installere.

Samsung microLED 2020

Samsung siger, at de nye microLED-modeller i 2020 eksisterer i 75, 88, 93, 110 og 150-tommer (8K-opløsning). 88 og 150-tommer versionerne har et slankt 'infinity design', som "fjerner alle fire sider af rammen, så produkterne let kan falde ind i deres omgivelser". Selskabet sagde videre, at microLED leverer den bedste billedkvalitet pga. skærmteknologiens selv-emitterende natur. Ligesom OLED genererer hver pixel i en microLED-skærm - ej at forveksle med miniLED i LCD TV - sit eget lys, hvilket muliggør flotte billeder i HDR (High Dynamic Range). Samsung hævder, at deres microLED-teknologi nu når op på 5000 nits maksimal lysstyrke. Det hele lyder meget lovende - hvorfor vi tildelte den originale 2018-version vores 'Best of CES' - men efter tre CES-messer, hvor Samsung har fremvist microLED, så begynder det hele at minde mere om et koncept end produkt. Fra forbrugernes perspektiv vil Samsungs The Wall så nogensinde blive mere end vaporware?



Flere nyheder

Stofa-boks

Stofas nye tv-boks ramt af tekniske problemer

20 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HZ1000

Danske priser på Panasonic 2020 OLED

19 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Dplay

Discoverys Dplay rykker ind hos Canal Digital og Viasat

19 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HZ1000

Panasonic afslører nye HZ1500 & HZ1000 OLED TV med Filmmaker Mode

18 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HX940

Panasonic præsenterer 2020 HX940, HX900 & HX800 4K LCD TV

18 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q60T

Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q80T

Samsung afslører nye 8K og 4K "QLED" LCD TV for 2020

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplay tilføjer Fox-film forud for tab af Disney, Pixar, Marvel & Star Wars

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |