Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonÅrtiet der gik på TV-markedet - FlatpanelsDK

Årtiet der gik på TV-markedet

30 Dec 2019 | Rasmus Larsen |

Fra HD til 8K, fra skiver og tv-pakker til streaming, fra tunere og stik til TV-platforme, fra LCD til OLED, fra japanere til koreanere til kinesere. Flatpanels kigger på årtiet, der gik på TV-markedet, og kigger frem mod det næste årti.

Årtiets skærmteknologier

Vi afslutter et årti og det giver anledning til at gøre status på et TV-marked, hvor forandringens vinde blæser hurtigere end nogensinde. Det er nemlig ikke kun skærmene, der er i forandring. Hele distributions- og markedsmodellen ændrer sig i disse år. Hvad angår skærmteknologi, så har vi i 10'erne været vidne til LCD-teknologiens komplette dominans på TV-markedet. I 2013 trak Panasonic stikket til plasma-TV. LG og Samsung fulgte i Panasonics fodspor ikke længe derefter. Under mange kreative navne - fra LED til QLED - stod LCD-teknologien alene på TV-markedet. I årene derefter begyndte OLED TV så småt at tage form, men først i slutningen af 10'erne er OLED begyndt taktfast at tage andele, mens nye teknologier som microLED spøger i kulissen. Med OLED trådte vi samtidig ind i en ny fase indenfor skærmteknologi, ligesom med fladskærme - LCD og plasma - der afløste tykke billedrørs-TV. OLED muliggør nye produkttyper og inden længe kan vores TV måske rulles sammen. Indkøring af ny skærmteknologi går hånd i hånd med udviklingen indenfor opløsning og senest HDR (High Dynamic Range). TV-markedet begyndte så småt at rykke mod 4K-opløsning i 2012 og 2013, hvilket var med til at aflive plasma. Forholdet imellem lysstyrke og effektforbrug var simpelthen for højt på plasma, og hvis 4K-opløsning ikke havde aflivet teknologien, så havde HDR gjort det.
3D og buede TV-skærme floppede
Hvad angår fejlslagne satsninger indenfor skærmteknologi så tæller listen 3D og buede TV-skærme. Virtual reality er ikke floppet og forsvundet, men er langt fra blevet den succes, som branchen havde håbet på. På samme måde ser vi i disse år OLED vokse i takt med 4K og HDR. LCD-teknologien kræver brug af avanceret bagbelysning for at muliggøre den flotte HDR-billedkvalitet. Det er dyrt og forbeholdes derfor typisk dyrere modeller. Det er bemærkelsesværdigt, at det billigste OLED TV (6.995 kroner) på markedet leverer bedre HDR-billedkvalitet end det dyreste LCD TV (450.000 kroner). Dynamikker som disse er med til at ændre markeder, men det sker naturligvis ikke over natten. Læs også: OLED TV bringer HDR til folket I kulissen spøger skærmteknologier som microLED og QD-LED (uden LCD-panel), men det vil tage noget tid før de bliver klar til massemarkedet. Analyseselskabet IHS Markit spår, at microLED først for alvor er klar fra midten af 20'erne.

MicroLED

Årtiets indholdsdistribution

Ny skærmteknologi går ligeledes hånd i hånd med indholdssiden, hvorfor man ofte taler om hønen eller ægget på TV-markedet. Netop som årtiet begyndte at gå på hæld var vi vidne til lanceringen af de første 8K TV. I det forgangne årti er vi således gået fra HD til 8K - 16x så mange pixels i skærmen. Men indholdet mangler. Vi har efterhånden fået et rimeligt katalog af film og tv-serier i 4K-opløsning og til dels HDR, men det tog 6-7 år. Det sker primært på streaming, mens tv-kanalerne hænger fast i fortiden. Ved lanceringen af 8K TV ser det endnu mere vanskeligt ud. Der ligger ikke denne gang et stort indholdskatalog klar til at blive genudgivet i 8K, ligesom det var tilfældet med 35mm film-optagelser, som kan scannes på ny i 4K-opløsning. Læs også: Opløsningskløften I 10'erne var vi også vidne til en ustyrlig hurtig overgang på distributionsfronten. Optiske skiver er gået fra at være big business til at være en lille niche, og udlejning igennem fysiske butikker som Blockbuster er helt forsvundet. Tv-pakker er gået fra at være altdominerende til at blive malkemaskiner. Hele den udvikling kan tilskrives streamingtjenester, som er på himmelflugt. Nogle tal som illustrerer udviklingen indenfor distribution:
Den danske tv-branche spåede ikke Netflix nogen chance før lancering
I bagklogskabens lys står det hele klart, men det er nok værd at huske på, at mange aktører i den danske tv-branche ikke spåede Netflix nogen chance før lancering. Tv-pakkerne var så dominerende, at man ikke kunne forestille sig, at en ny aktør kunne presse sig ind. Streamingteknologi vendte det hele på hovedet. Der sidder ikke længere gatekeepere og bestemmer, hvad der sendes og hvad du skal se hvornår. På internettet kan alle lancere en streamingtjeneste. Der er nærmest ubegrænset kapacitet og det nedbryder de gamle, lukkede sendenet, som gav tv-distributørerne den fulde magt. Læs også: HDR i biografen kan kræve opgør med traditioner Alt dette står til at fortsætte ind i næste årti. Samtidig med, at 10'erne gik på hæld, bebudede giganter som Apple, Disney, NBCUniversal og WarnerMedia, at de agter at melde sig ind i kampen. Dermed står biografer, optiske skiver og tv-kanaler til at blive nedprioriteret hos studierne og i næste årti vil vi sandsynligvis opleve, at streamingtjenester bliver altdominerende i takt med, at ikke kun musik, film og tv-serier streames, men også live-udsendelser og spil. Læs også: Sports-tv er i opbrud men billedkvalitet halter i overgangen til streaming

Apple TV

Den spæde start for TV-platforme

Den rolle som YouSee, Stofa og andre tv-distributører har spillet, står for fald. I deres sted glider en ny form for distributør, aggregator, eller hvad man vil kalde den nye generation, ind. I bund og grund handler det om, hvem der i fremtiden skal samle indholdet og tjenesterne. Før i tiden blev valget af indhold, funktionalitet og muligheder først og fremmest afgjort af, hvilken tv-udbyder, man valgte. Fremover bliver det først og fremmest afgjort af, hvilken TV-platform, man vælger. Med 'TV-platform' mener vi Apples tvOS, Googles Android TV, Samsungs Tizen, LGs webOS, RokuOS og Amazons FireTV. Læs også: Guide: Streamingtjenester, TV-platforme & apps Via apps får man adgang til streamingtjenester fra nær og fjern, fra storstilede film til videoer af katte. Vil du se store film fra Bollywood eller Nollywood? Smalle film fra Latinamerika? Anime fra Japan? Tv-serier på finsk? Det er alt sammen muligt, når TV'et bliver internetopkoblet og platformene får blomstrende app-butikker. Det eneste, der reelt afholder dig fra at se alverdens indhold, er politikernes manglende evner til at opbløde rettighedsmarkedet, så geoblokering kan forbydes en gang for alle. Der fandtes internetopkoblede telefoner før iPhone (husker du WAP?) og der har eksisteret internetopkoblede Smart TV i flere år. Men først nu begynder vi at se TV-markedets 'iPhone moment'. Et stærkt teknologifundament, som sikrer en netværkseffekt, hvor seerne strømmer mod TV-platforme, der tilbyder meget mere end bare tv-signaler. Hvor en TV-skærm ikke længere bare er et produkt bundet i tid og sted, men i stedet stedet en platform i udvikling - når den altså opdateres.
Smart TV, som ikke opdateres
I det forgangne årti har vi været vidne til Smart TV, som ikke opdateres. For at bruge en analogi, så minder de mere om en feature-phone end en smartphone. I årtiet, som vi træder ind i om lidt, bliver konkurrencefeltet et helt andet. TV-platforme ændrer hele værdikæden fra hardware til distribution til tjenester. Drevet frem af streaming og andre udviklinger, vil hele din TV-brugeroplevelse blive manifesteret i, hvor stærk - eller svag - den enkelte platform er. Læs også: Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme Udviklingen vil samtidig overflødiggøre flere fysiske stikforbindelser, tunere mv. Det er allerede til nogen grad sket. Analoge stiktyper som component, composit, scart og VGA er forsvundet, men også digitale stiktyper som SPDIF (optisk) er begyndt at forsvinde fra TV-skærme. Det er sjovt at huske tilbage på en tid i starten af 10'erne, hvor man troede på, at fremtiden hed trådløs HDMI og trådløs distribution af tunersignaler. I stedet fik vi WiFi og videostreaming, der løser mange af de samme opgaver på anderledes facon. HDMI-stikket har stadig en fremtid, men hvor længe går der før vores TV-skærme bliver strippet for porte, ligesom smartphones er det dag? Hvis det sker, så vil TV-platformen blot få en endnu mere central rolle. Så vælg din TV-platform med omhu.

Xiaomi TV

Japanere, koreanere og kinesere

Vi har i 10'erne set, hvordan de to koreanske producenter, LG og Samsung, har udviklet sig fra at være små discountmærker til at være dominerende. Samsung sælger år efter år flest TV-skærme, mens LG i senere år har ført an i overgangen væk fra LCD-teknologi. Det er sket på bekostning af fortrinsvis japanske elektronikproducenter. Velkendte mærker som Sharp, Toshiba, Fujitsu, Hitachi, JVC, Panasonic og Pioneer har alle måtte trække sig helt eller delvist fra TV-markedet over det seneste årti - eller lidt mere. Nogle af dem har forgæves forsøgt at få comeback, mens andre forsøger comeback netop nu. Sony har holdt ved. Vil en lignende situation udspille sig i det næste årti? Kineserne begyndte i 10'er at melde sig på banen i USA og Europa. På TV-markedet kender vi en smule til kinesiske mærker som TCL og Hisense, men hvad når Xiaomi, Huawei, OnePlus, Changhong m.fl. for alvor melder sig ind i kampen? Kinesiske producenter af skærmpaneler, altså panelerne som sidder i TV-skærmene, har netop ved udgangen af 10'erne opbygget end dominerende situation, som har været med til at tvinge Samsung Display til en beslutning om i kommende år at omstille sig fra LCD til bl.a. OLED samt tvunget LG Display - verdens hidtil største producent af skærmpaneler - til angiveligt at ville halvere produktionen af LCD TV-paneler fra næste år. Kineserne har i det forgangne årti taget jerngreb om LCD-produktion og pusler nu med at få OLED og microLED i gang. Vil det lykkes?

Nytår

Fra 10'erne til 20'erne

Skal man forsøge at pege på nogle overordnede temaer, så vil det nok være, at vi kommer fra et årti, der i begyndelsen var præget af en hæmmende stilstand på innovationssiden. Uden konkurrence gik udviklingen indenfor LCD TV - og skærme i almindelighed - næsten i stå. Så godt som alle seere havde en tv-pakke og uden konkurrerende løsninger blev pakkerne ombygget til malkemaskiner. Der kunne heller ikke udvikles meget mere på optiske skiver. Læs også: Hvorfor et 8K disc-format er usandsynligt Læs også: Hvorfor du ikke skal købe 8K TV i 2019
Vi forlader 10'erne med hjulene i fulde omdrejninger
Til gengæld forlader vi 10'erne med hjulene i fulde omdrejninger. 4K, HDR og OLED har givet nyt liv til innovation indenfor skærme, mens 8K og nye skærmteknologier lurer i kulissen. Streaming løsnede tv-distributørernes jerngreb og driver nu innovation indenfor indholdsdistribution og indholdskvalitet. (U)smarte TV er blevet erstattet af TV-platforme, som spræller af liv. Det er vanskelig at spå om fremtiden, men vi træder ind i 20'erne med masser af optimisme. Barrierer og gamle modeller vil falde. Nye teknologier, tendenser og aktører tager over. Bliver det en bedre fremtid? Når Disney og Netflix står bag tjenesterne? Når Apple og Google styrer TV-platformene? Når kineserne kommer? Hvis en ny, slem økonomisk krise rammer? Det vil det kommende årti give os svarene på. Der er andre TV-tendenser, som man kunne trække frem fra 10'erne, og kommentarfeltet er naturligvis åbent for debat. Godt nytår! Vi ses på Flatpanels i det nye årti.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |