Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHuawei og Xiaomi lancerer OLED TV næste år - FlatpanelsDK

Huawei og Xiaomi lancerer OLED TV næste år

18 Dec 2019 | Rasmus Larsen |

To kinesiske producenter, Huawei and Xiaomi, kaster sig over OLED TV næste år i takt med, at LCD langsomt men taktfast udfases.

Kinesiske OLED TV

LG Display er fortsat den eneste leverandør af OLED TV-paneler til 15 selskaber. Gruppen dækker bl.a. mærker som Sony, Panasonic, Philips, B&O og naturligvis LG Electronics. Næste år vil listen over selskaber, der aftager paneler fra LG Display, vokse. Det er allerede blevet bekræftet, at USAs største tv-producent, Vizio, lancerer sit første OLED TV næste år. Kinesiske Hisense forventes også at udvide tilgængeligheden af sit OLED TV til bl.a. USA. Nu bekræfter kinesiske Xiaomi, at de planlægger at lancere første OLED TV i starten af 2020, samtidig med, at koreanske medier skriver, at Huawei følger trop. Produkterne er endnu ikke præsenteret, så de nærmere detaljer og specifikationer må vi vente på. Huawei har overfor Flatpanels bekræftet, at man lancerer TV med HarmonyOS i Danmark næste år, men om det bliver i form af OLED TV, vides endnu ikke. Læs også: LG Display vil tredoble OLED-produktion, tilføje 48" 4K OLED & mindre 8K OLED Vizio, Xiaomi, Hisense og Huawei er alle store spillere indenfor forbrugerelektronik, så med lanceringerne øges konkurrencen. Nogle af OLED-panelerne vil sandsynligvis komme fra LG Displays nye fabrik i Guangzhou, Kina. LG Display havde planlagt at starte masseproduktion i år, men koreanske medier skriver, at planerne er blevet forsinket en smule, så masseproduktionen i stedet påbegyndes i starten af 2020. - "I understand that LG Display cannot meet orders from corporate customers, so the company has to allocate a certain quantity to each of them, sagde en repræsentant for branchen til Business Korea.

Xiaomi TV

Overgang fra LCD til OLED

Nyheden kommer i en periode, hvor mørke skyer er begyndt at brede sig over markedet for LCD TV. Samsung Display, Panasonic og LG Display er alle ved at udfase produktionen af LCD-paneler eller helt stoppe produktionen. Kinesiske panelproducenter samler op, men det ser ud til at blive en kortvarig effekt. Analyseselskabet IHS Market forventer, at investeringer i LCD helt ophører inden 2022, hvorimod investeringer i OLED vil vokse eksplosivt over de kommende 5 år. - Kilde: Business Korea (2), ITHome



Flere nyheder

Oppo TV

Oppo vil ind på TV-markedet

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV

Apple TV app rygtes på vej til Xbox

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Chromecast med Google TV

'Chromecast med Google TV' lækket i sin fulde form

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
PS5 mediefjernbetjening

PlayStation 5 vil have Disney+, Netflix, Spotify & YouTube apps

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Amazon Luna spil-streaming

Amazon udfordrer Google Stadia med Luna spil-streaming

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
TV 2 Play hos 3

Teleselskabet 3 fletter TV 2 Play ind i mobilpakken

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Streamingkrigen

Q&A: Udsigten for streaming-markedet i 2021

24 Sep 2020 | Per Fanefjord Laursen |
The Eternals

Lunken Tenet-premiere udløser ny bølge af udskudte storfilm

24 Sep 2020 | Rasmus Larsen |