Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDet nye DRTV rykker ind på Waoo-boksen efter flere års tovtrækkeri - FlatpanelsDK

Det nye DRTV rykker ind på Waoo-boksen efter flere års tovtrækkeri

13 Dec 2019 | Rasmus Larsen |

DR lancerede for nylig en opfrisket version af streamingtjenesten DRTV på bl.a. Apple TV og Smart TV. Efter flere års tovtrækkeri rykker DRTV nu også ind på Waoos tv-boks.

DRTV på Waoos tv-boks

Det nye DRTV skal være fremtidens "hovedindgang" til DR. Der er bl.a. en ny brugerflade, login-funktion og nye indholdsuniverser. Man kan allerede tilgå det nye DRTV uden beregning på bl.a. Apple TV, Smart TV, mobilenheder og via webbrowseren. Fra i dag kan DRTV også tilgås direkte på Waoos tv-boks. - "DR laver en lang række populære programmer, som danskerne gerne vil se, og deres kanaler er blandt dem, der bliver set absolut mest. Derfor skal vores kunder naturligvis have nem og direkte adgang til de flere tusinde programmer som DRTV indeholder, så de kan se dem, når de ønsker det," siger Jørgen Stensgaard, adm. direktør hos Waoo. Det er DRTV, som man efter nytår skal søge mod, hvis man fortsat vil se programmerne fra DR3 samt DR Ultra. Begge lukker som traditionelle tv-kanaler. Herudover lanceres et nyt tilbud kaldet DR2+ på DRTV. Læs også: DR i 2020: Tre kanaler lukker, et udvidet DRTV, DR1-ændringer

DRTV på Waoos tv-boks

Efter flere års tovtrækkeri

Lanceringen kommer efter flere års tovtrækkeri imellem parterne. Waoo beskyldte i 2017 DR for "innovationshykleri" efter forgæves forsøg på at få DRTV på sin tv-boks. Dengang fandtes DRTV til bl.a. Apple TV, Chromecast og PlayStation. Waoo hævdede, at DR havde afvist med henvisning til, at bl.a. Apple og Sony ikke tjener penge på at distribuere DRs app. Det står i kontrast til tv-distributørernes dyre grundpakker. Nu er parterne så blevet enige om en løsning. Flatpanels kunne allerede i juni 2019 eksklusivt berette, at DR var i dialog med flere danske tv-distributører om en løsning. DRTV kan således også være på vej til tv-bokse fra andre tv-distributører. - "Vi er glade for at Waoos TV-kunder nu mødes af vores opdaterede DRTV, så vores stærke danske indhold er så nemt tilgængeligt som muligt, for så mange danskere som muligt. Målet er at vores streamingtilbud skal være lige så stærkt og attraktivt som vores flow TV," siger Lars Fredenslund Høgsberg, underdirektør hos DR Medier. Streamingtjenester som Viaplay, Netflix og YouTube kan ligeledes tilgås på Waoos tv-boks, men mange andre tjenester mangler. Er man til streaming så er udvalget mere mangfoldigt på åbne platforme som Android TV og Apple TV (tvOS).

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |