Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHer er den nye Xbox Series X og den nye controller - FlatpanelsDK

Her er den nye Xbox Series X og den nye controller

13 Dec 2019 | Rasmus Larsen |

Microsoft har afsløret navnet og designet på næste generation af Xbox. Det officielle navn bliver Xbox Series X, når konsollen lanceres sent i 2020. Ny spilcontroller er også præsenteret.

Xbox Series X

Microsoft proklamerer, at "Xbox Series X bliver vores hurtigste, mest kraftfulde konsol nogensinde og den vil hæve barren for ydelse, hastighed og kompatibilitet". Den nye spilkonsol, som Microsoft tidligere har kaldet 'Project Scarlett', kan stå oprejst eller ligge ned. Designet adskiller sig fra det tidligere Xbox-design og Microsoft forklarer, at det nye "industrille design tillader os at levere fire gange højere processorkraft ift. Xbox One X på den mest lydsvage og effektive facon".

Xbox Series X

Xbox Series X

Herudover fremviste Microsoft den nye trådløse Xbox-controller, som mest af alt ligner en forlængelse af den nuværende. Microsoft siger dog, at de har tilpasset størrelsen og formen, så den skulle ligge bedre i hænderne hos flere brugere. Der er en ny Share-knap samt et d-pad, der er afledt af den nuværende Elite-controller. Den nye controller vil i øvrigt være kompatibel med Xbox One og Windows 10. Navnet Xbox Series X mere end indikerer, at der er tale om, ja, en serie af konsoller. Microsoft kommenterede imidlertid ikke konkret på rygtet om, at der lanceres to nye spilkonsoller næste år. Rygtet vil vide, at Microsoft lancerer en billigere og mindre kraftfuld Xbox - uden disc-drev - sammen med den konsol, som netop er præsenteret.

Hellblade, teknologi, bagud-kompatibilitet

Under seancen gentog Microsoft, at Xbox Series X vil levere "visuel grafik i verdensklasse i 4K ved 60fps, med mulighed for op til 120fps, inklusiv understøttelse af Variable Refresh Rate (VRR), og 8K kapacitet". Konsollen vækkes til live af en specialdesignet Zen 2 og RDNA-arkitektur fra AMD. Den vil understøtte hardware-baseret ray tracing (mere realistiske lyseffekter, særligt i HDR) og SSD-lager for langt hurtige indlæsningstid. I puljen er også Auto Low Latency Mode (ALLM) og Dynamic Latency Input (DLI). Konsollen har et optisk disc-drev, som understøtter UHD Blu-ray. - "Xbox Series X er også skabt til en fremtid i skyen, med unikke funktioner indbygget i hardware og software for at gøre det så let som muligt at tilbyde fantastiske spil på både konsol og andre steder," sagde Microsoft. Afslutningsvis fremhævede selskabet, at Xbox Series X vil kunne afvikle spil fra fire konsolgenerationer. Bagudkompatibiliteten dækker desuden nuværende tilbehør til Xbox One. - "Med afsæt i vores løfter om kompatibilitet vil vi med Xbox Series X også investere i forbrugerorienterede løsninger til spilejerskab på tværs af generationer. Vi viser vejen med vores egne titler, herunder Halo Infinite i 2020 og vi forpligter os selv til at sikre, at spil fra Xbox Game Studies understøttes på tværs af generationer samt at dine Achievements og spil-saves deles på tværs af enheder," tilføjede Microsoft. Sammen med annonceringen af Xbox Series X fremviste Microsoft en kort sekvens fra det første annoncerede spil. Det bliver en efterfølger til Hellblade af studiet Ninja Theory. Optagelser fra selve spilmotoren i Senua’s Saga: Hellblade II kan ses i videoen herunder. Læs også: Hvad nye PlayStation & Xbox konsoller betyder for dit TV-køb Næste generations Xbox Series X lanceres i slutningen af 2020. Prisen kendes endnu ikke. Det sker nogenlunde samtidig med, at Sony lancerer PlayStation 5, der ligeledes vil byde på 4K ved op til 120fps, 8K-support, UHD Blu-ray, ray-tracing, SSD mm.
- Kilde: Microsoft



Flere nyheder

UHD Blu-ray

Oversigt: Film på UHD Blu-ray

07 Jul 2020 | Flatpanels |
YouTv

YouTv: Ny tv- og streaming-tjeneste fra YouSee

07 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Xiaomi OLED TV

Første OLED TV fra Xiaomi har HDMI 2.1 & 9 højttalere

07 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
iTunes 4K HDR

iTunes-oversigt: Nu med ægte/falsk 4K, filtre, IMDb-karakterer mm.

06 Jul 2020 | Flatpanels |
James Bond

5 dage med fokus på film

06 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |