Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanske Lemus lancerer 'verdens mest kraftfulde soundbar' - FlatpanelsDK

Danske Lemus lancerer 'verdens mest kraftfulde soundbar'

22 Nov 2019 | Rasmus Larsen |

Det danske selskab Lemus løfter sløret for Home Piano, som de kalder verdens mest kraftfulde soundbar. Det er samtidig et lydmøbel med indbygget AirPlay 2 og Chromecast.

Soundbar som lydmøbel

Lemus sælger i dag lydmøbler, som er beregnet til at stå på gulvet. Næste skridt bliver en udvidelse til soundbarer i et mere kompakt design. Den første hedder Lemus Home Piano og den lanceres officielt på mandag. - "Lemus Home Piano er den hidtil kraftigste ”soundbar” nogensinde konstrueret. I virkeligheden, er det ikke en traditionel soundbar som vi kender den, men en blanding af det fuldvoksne lydmøbel, Lemus Home Classic, og en soundbar med subwoofer," lyder det fra selskabet. Alt nødvendig teknologi er indbygget. Det vil sige højttalere, forstærker, kabling og trådløse lydprotokoller som Apple AirPlay 2, Google Chromecast, Spotify Connect og Bluetooth. Disse systemer kan benyttes til at sende musik trådløst fra f.eks. en smartphone over til højttaleren, samtidig med, at den kan indgå i multirum med højttalere fra andre producenter. Der er også rumkorrektion via en app. TV'et tilsluttes via HDMI ARC-forbindelsen. Midterdelen af soundbaren har et forskudt hulrum, som kan indeholde f.eks. TV-bokse eller konsoller.

Lemus Home Piano

Kraftfuld lyd med dyb bas

På lydsiden består Lemus Home Piano af en 300W forstærker, som driver en 8-tommer basenhed plus to fuldtoner. Systemet går helt ned til 20Hz i lydfrekvens, oplyser Lemus. Det er på baggrund af denne opbygning, at selskabet mener, at de har skabt verdens mest kraftfulde soundbar. - "Lydsystemet består af en enorm kraftig subwoofer med en 8” basenhed, med ekstra lang vandring som forstærkeren udnytter ud over dens normale grænse. Derudover står 2 x high-end fuldtoner for at levere de krystalklare høje toner, som sammen med bassen, er udviklet til at skabe den perfekte balanceover- gang via den avanceret indbygget Quard-Core DSP," forklares det. Danmark har traditionelt været stærk på lyd, og Lemus er en del af en ny bølge, hvor man med udgangspunkt i moderne TV-skærme og trådløse lydprotokoller, forsøger at bygge mere fleksible løsninger. Home Piano lanceres i samme periode, hvor bl.a. Bang & Olufsen har lanceret sin første soundbar og hvor danske Canvas snart lancerer den første 'Audiostand' til OLED TV.

Lemus Home Piano

Lemus lægger i den forbindelse vægt på, at Home Piano ikke kun er en soundbar, men et komplet lydsystem samt et lydmøbel, der kan indgå i stuens indretning. Den er designet af Rasmus M. Kastrup, som har en baggrund indenfor møbelbranchen og desuden er stifter af selskabet. Læs også: Interview: Danske Lemus vil skabe lydmøbler til TV & musik Lemus Home Piano lanceres via crowdfunding på siden Indiegogo på mandag. Købere som skriver sig op på lemus-home.dk har mulighed for at få 50% rabat ift. listeprisen på 9.999 kroner. Det oplyses, at første leverancer udsendes i december og senere leverancer i februar 2020.

Lemus Home Piano

Lemus Home Piano - specifikationer

- High Definition 24bit / 192Khz 
- Forstærker: 4-channel HiFi, 300 watt RMS
- Bas: 1 x High End long-excursion 8"
- 2 x High End fuldtoner
- Frekvensrespons: 20-25.000 Hz +/ - 3dB
- Kraftfuld Quard-Core DSP
- Rumkorrektion via Lemus HOME iOS-app
- Optisk / Analog 
- HDMI (ARC)
- Wi-Fi
- Spotify-connect
- Tidal 
- DNLA UpNP
- Google Cast Audio
- Google Cast (multiroom)
- Apple Airplay 2
- Bluetooth Apt-x



Flere nyheder

Disney+ stod for en tredjedel af 'Jungle Cruise' premieren

04 Aug 2021 |

PS5-ejere får 6 måneders fri adgang til Apple TV+

03 Aug 2021 |

Amazons 'Ringenes Herre' serie får premiere næste år

03 Aug 2021 |

Panasonics første OLED TV med HDMI 2.1 er landet

30 Jul 2021 |

Guide: Hakker video på din Chromecast? Sådan opsættes den

29 Jul 2021 |

Philips lancerer nye OLED TV med HDMI 2.1

28 Jul 2021 |