Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDiscovery giver YouSee-kunder m.fl. rabat på Dplay Sport - FlatpanelsDK

Discovery giver YouSee-kunder m.fl. rabat på Dplay Sport

15 Nov 2019 | Rasmus Larsen |

Midt i konflikten mellem YouSee og Discovery søsætter sidstnævnte en kampagne for egen streamingtjeneste. Prisen på Dplay Sport sættes i en periode ned fra 179 til 100 kr/md.

Rabat på Dplay Sport

Discovery kalder det "et stærkt alternativ til de danske sportsfans", som bliver berørt af bruddet med YouSee. Man fremhæver i samme forbindelse, at Dplay nu er Nordens hurtigst voksende streamingtjeneste. - "Dplay er i dag Nordens hurtigst voksende streamingtjeneste, og med vores Dplay Sport kampagne ønsker vi blandt andet at gøre vores sportsrettigheder så synlige og tilgængelige for så mange danskere som muligt. Vi håber samtidig, at dette tilbud kan være et godt alternativ til de mange YouSee-kunder, der mister adgangen til vores kanaler 1. januar," siger Christian Kemp, direktør hos Discovery Networks Danmark. På Dplay Sport får man adgang til bl.a. landsholdets EM-kvalifikationskampe, Superligaen, Europa League, OL, Grand slam-tennis, cykelløb samt motorsport som Le Mans. Dette er foruden Discoverys arkiv af andre tv-programmer. Selskabet oplyser, at prisen på Dplay Sport sættes ned fra 179 kr/md til 99,95 kr/md. i de næste 6 måneder. Nye kunder får desuden 14 dages gratis prøveperiode. Eksisterende kunder får automatisk den nye pris i 6 måneder.

Dplay

Egen streamingtjeneste i højsædet

Med kampagnen sætter Discovery egen tjeneste i højsædet. Aktøren har tidligere peget på alternative tv-distributører som Stofa og Waoo, men streamingtjenesten Dplay ligner nu et mere attraktivt alternativ. Læs også: Guide: Klip kablet til tv-pakken Læs også: Guide: Den billigste tv-pakke Discoverys sport kan desuden ses på streamingtjenesten Eurosport Player, som koster 129 kr/md. i normalpris. Her får man dog ikke adgang til øvrige tv-programmer udenfor sportskategorierne. Discovery henviser til denne oversigt, hvis man vil vide mere om, hvilke sportsrettigheder Dplay Sport omfatter. Du kan også læse mere på dplay.dk.

Fakta om kampagnetilbuddet:

- 14 dages gratis adgang til Dplay Sport - Dplay Sport i 6 måneder til kun 99,95/md – derefter normalpris 179.- - Ingen binding



Flere nyheder

Philips 2020 TV

Danske priser på Philips 2020 OLED & LCD TV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Sony ZH8 8K

Sonys nye 8K TV starter på 56.000 kroner

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Tidal Dolby Atmos TV

Tidal lancerer Dolby Atmos-musik på Apple TV 4K, Android TV & FireTV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Philips Hue Sync

Philips Hue-boks har nu Dolby Vision & HDR10+ support

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Killers of the Flower Moon

Apple vil finansiere næste film fra Scorsese, DiCaprio & De Niro

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
BeoVision 8K OLED

Bang & Olufsen lancerer 8K OLED i Harmony-serien

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
Twitch LG TV

Twitch app er landet på LG TV (webOS)

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
YouTube Kids Apple TV

YouTube Kids app klar på Apple TV

28 May 2020 | Rasmus Larsen |