Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStofa lancerer Android TV-boks med 4K - FlatpanelsDK

Stofa lancerer Android TV-boks med 4K

04 Nov 2019 | Rasmus Larsen |

Stofas Android TV-boks, der blev præsenteret i januar 2017, er endelig blevet klar. Den koster 30 kr/md. og lanceres sammen streamingrabat på HBO Nordic.

Stofa Android TV-boks

Det var ikke planen, at det skulle have taget så lang tid og i mellemtiden nåede Canal Digital at overhale Stofa med egen boks baseret på Android TV. Det Googles TV-styresystem, der er optimeret til den store skærm. - "Det har været meget vigtigt for os at sikre den gode brugeroplevelse, når kunderne får tv-boksen i hænderne. Det er ingen hemmelighed, at det har taget længere tid end forventet at få tv-boksen klar til markedet, men vi har udnyttet den forlængede produktionstid til at skabe et bedre produkt, som vi kan være stolte af. Og det er også den feedback, vi har fået fra de første kunder - at det er et stærkt produkt, vi sender i markedet," siger Sune Nabe Frederiksen, adm. direktør i Norlys Digital, som Stofa er en del af. Boksen bliver lanceret i dag og koster 30 kr/md. Foruden tv-kanaler via tuneren, vil det være muligt at "optage" i skyen, hvilket giver mulighed for også at se de gemte programmer på andre platforme (Stofa WebTv). Der kan optages 250 timers tv og lige så mange programmer på samme tid, som man ønsker.

Stofa Android TV-boks

- "Stofa tv-boksen samler alle dine tv-kanaler, streamingarkiver, streamingtjenester som HBO Nordic, C-More og ViasatFilm, lejefilm og et stort udvalg af apps og spil fra Google Play Store. Det giver dig et komplet overblik over dit indhold," lyder det. "Samtidig får du med den nye tv-boks en avanceret søgefunktion, som søger på tværs af tv-kanaler, streamingtjenester, apps og lejebutikken, så du skal bruge mindre tid på søgning og mere tid på underholdning." Ligesom alle andre Android TV-enheder, så har boksen indbygget Chromecast.

Stofa Android TV-boks

Med Android TV får Stofa en platform, hvorpå der allerede findes apps til bl.a. C More, HBO Nordic og YouTube, men også til streamingtjenester, som tillader seerne helt at gå udenom Stofa som tv-distributør. Det er apps som TV2 Play og Viaplay. Herudover kan film købes eller lejes fra Google Play-butikken, der også indeholder spil. Netflix kan ikke anvendes på boksen. Stofa har dog et es op for at gøre Googles åbne Android-platform, som også giver liv til bl.a. Nvidia Shield samt Sony og Philips TV, attraktiv for Stofa-kunder.

Stofa Android TV-boks

Streamingrabat på HBO Nordic

Stofa åbner samtidig med lancering af boksen for streamingrabat på HBO Nordic. Nye og eksisterende kunder, som bestiller boksen, får HBO Nordic gratis i 6 måneder, hvorefter man sparer 10 kroner om måneden (89 kr/md i stedet for 99 kr/md), oplyses det. Tv-distributøren fortæller, at boksen er forberedt til Ultra HD-kvalitet, men går ikke ind på de nærmere detaljer. Stofa distribuerer pt. en enkelt kanal (Viasat Ultra HD) i 4K-kvalitet, men HBO Nordic streamer ikke i 4K eller HDR-kvalitet. Boksen kører på version 7.0 af TV-udgaven af Android - også kendt som Android N eller Nougat. Version 7 blev frigivet i 2016. Der er også adgang til kanalernes 'streamingarkiver'. Det dækker bl.a. DR, Cartoon Network, National Geographic, Viasat FilmFavoritter, Disney Channels, MTV m.fl. - "I Stofa har vi en ambition om at bringe den bedste teknologi ud til vores kunder. Som andre store tv- operatører i verden har vi valgt Android TV. Vi har valgt den teknologi, som Google har, og vi er hermed gået i partnerskab med en af verdens førende inden for fremtidens underholdningsuniverser. Det er en åben platform, som vil give uanede muligheder i fremtiden – både i forhold til hvad Stofa selv udvikler, og i forhold til hvad der bliver udviklet af tjenester på verdensplan," siger Sune Nabe Frederiksen. Den nye boks lanceres i dag den 4. november til 30 kr/md. plus et forsendelsesgebyr på 99 kr. Boksen fungerer på Stofas fordelsanlæg og fiber.

Stofa Android TV-boks i hovedtræk:

I hovedtræk: - App-baseret univers gennem Google Play Store, så du kan have dine foretrukne apps og tjenester samlet i tv-boksen. - Præsentere indhold samlet på brugervenlig vis på tværs af tv-kanaler, arkiver og streamingtjenester - Afspilning af udsendelser, der er op til syv dage gamle. - Leje film direkte med fjernbetjeningen. - Indbygget WiFi, så den tilsluttes trådløst. - Bluetooth-fjernbetjening, så tv-boksen ikke behøver at stå fremme. - Mulighed for stemmestyret søgning. - Kan vise indhold i Ultra HD (4K). - Optagelser i skyen på tværs af Stofa platforme.

Specifikationer:

Android TV 7 Nougat
4K (3840 x 2160 pixels)
Google Play app-butik
Chromecast indbygget
16GB lagerplads
2GB RAM
Understøttelse af USB-harddisk
Videodekodning: 4K UHD HEVC 2048p60/MP4/MPEG2/VP9/HDR
Lyddekodning: MPEG-1 layers 1,2, ACC LC, HE-AACv1/2, MP3 Dolby Digital, Dolby Digital Plus
NorDig compliant 4 DVB-C-tunere
WiFi 802.11ac 3x3 2.4GHz/5GHz dual band selectable, BLE 4.0
1x RF in, 1x optisk, 1x HDMI 2.0a (HDCP 2.2), 1x RJ-45 GbE, 1x USB 3.0
- Kilde: Stofa



Flere nyheder

Usmart TV

Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme - opdateret

13 Nov 2019 | Flatpanels |
Disney+

Disney+ debut sætter igen spot på manglende opdatering af Smart TV

13 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
YouSee optagelser i skyen

YouSee: Når Discovery forsvinder, fordufter dine optagelser også

13 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Det nye DRTV

Det nye DRTV går i luften i dag

12 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Star Wars 4K HDR

Klassiske Star Wars-film for første gang i 4K HDR & Dolby Atmos

12 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Singles Day

PriceRunner: 29% af Singles Day-tilbud var falske

12 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Iron Cast TV

Dansk selskab vil lave prisvenligt TV uden tunere & fyld

11 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Sharp OLED kan rulles sammen

Sharp har udviklet 30" OLED der kan rulles sammen

11 Nov 2019 | Rasmus Larsen |