Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung gør sin Tizen-platform tilgængelig for andre TV-mærker - FlatpanelsDK

Samsung gør sin Tizen-platform tilgængelig for andre TV-mærker

30 Oct 2019 | Rasmus Larsen |

Samsungs Smart TV-platform, Tizen, vil for første gang blive gjort tilgængelig for andre TV-producenter. Men hvem bider på krogen?

"Verdens største TV-platform"

Nyheden blev annonceret under Samsungs udviklerkonference (SDC 2019), hvor Tizen blev fremhævet som "verdens største TV-platform". Over 100 millioner TV kører Tizen, ifølge selskabet. - "Og snart bliver denne platform endnu større. Det skyldes, at vi for første gang stiller Tizen TV OS til rådighed for andre producenter," sagde Sang Kim, VP for Smart TV, Samsung.  Det står ikke klart i hvilken form Tizen bliver gjort tilgængelig for andre TV-producenter, men det er en udvikling, som sætter Samsung i en anden position. Ved at gøre Tizen tilgængelig for andre vil Samsung gå i mere direkte konkurrence med bl.a. Amazon, Google og Roku. I senere år har Samsung udvidet Tizen med bl.a. Bixby-stemmestyring samt en Samsung TV Plus app, hvori man kan streame gratis og betalt indhold fra partnere. Denne app findes endnu ikke i Danmark. Tizen har også en butik, hvorfra man kan hente apps som Amazon, Apples TV app, HBO, Netflix og YouTube.

Samsung 2017 Smart TV

Hvem bider på krogen?

Planerne rejser adskillige spørgsmål. Kommer Samsung fra en styrkeposition eller tvinges de til at udvide Tizens rækkevidde efter konkurrenter som Apple, Amazon, Google og Roku har etableret sig? Vil partnere acceptere, at Samsung ikke tilbyder softwareopdateringer til Tizen-baserede TV hjemme i stuerne? Og hvilke TV-producenter bider på krogen? Konkurrenter som LG og Panasonic har egne platforme, mens andre som Sony, Philips og TCL for adskillige år siden fandt sammen med Google og lancerede Android TV. Timingen er ikke desto mindre interessant. Den årlige CES-messe, hvor næste års planer afsløres, slår dørene op i januar, så mon ikke vi meget snart får nogle svar. - Kilde: Samsung (2)



Flere nyheder

Netflix top-10 lister

Netflix lancerer top-10 lister

25 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Xbox Series X

Xbox Series X får 12 Tflops grafikydelse, HDMI 2.1 mm.

25 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Canvas til LG OLED

Canvas starter crowd-funding af OLED TV-højttaler - levering fra sept.

24 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic 2020 OLED TV

Første indtryk: Panasonic 2020 OLED & LCD TV

24 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
GeForce Now

Nvidias spiltjeneste runder 1 mio. brugere men mister spil fra Activision, Bethesda

24 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Serif TV

Samsung udvider sin serie af design-TV - The Frame, Serif & Sero

21 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Sony UHD Blu-ray-afspiller

Salg af UHD Blu-ray-afspillere er nedadgående

20 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Stofa-boks

Stofas nye tv-boks ramt af tekniske problemer

20 Feb 2020 | Rasmus Larsen |