Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason4K-rejsekanalen Travelxp lanceres i Danmark hos Waoo - FlatpanelsDK

4K-rejsekanalen Travelxp lanceres i Danmark hos Waoo

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |

Travelxp sender rejseprogrammer i 4K-opløsning og lanceres nu i Danmark hos Waoo. Det er forventningen fra Waoo, at den også senere vil kunne streames i 4K.

Rejseprogrammer i 4K-kvalitet

Travelxp producerer og sender i 4K HDR-kvalitet. HDR-delen må man undvære hos Waoo, men den høje opløsning kan man nyde via Waoos boks. - "Travelxp er et godt match til vores TV-portefølje, da den udfylder et hul indenfor rejse-genren. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde den til vores kunder," siger Jørgen Stensgaard, adm. direktør i Waoo, til Flatpanels. Her syv til otte år efter lanceringen af de første 4K-skærme er det stadig småt med kanaler, der transmitterer i den højere opløsning. Travelxp slutter sig herhjemme til Viasat Ultra HD, som sender sport i 4K-kvalitet. Kanalen beskrives som en rejsekanal med programmer i kategorierne destinationer, livsstil, mad, kultur, natur og kulturarv. Sproget er engelsk. Travelxp ligger som tilvalgskanal under Waoos Flex-abonnement, hvor den koster 30 kroner per måned. Den kan tilføjes via kanalbutikken i boksens brugerflade. Læs også: Waoo i 2020: Prisstigninger på pakker & streaming, Discovery-kanaler bliver Waoo oplyser overfor Flatpanels, at der arbejdes på også at gøre Travelxp tilgængelig til streaming i 4K-kvalitet via AirPlay og Chromecast. Kanalens egen introduktionsvideo er inkluderet herunder.



Flere nyheder

Bloomberg: Apple arbejder på kombineret Apple TV-boks & HomePod-højttaler

12 Apr 2021 |

Danske priser på LG C1 og B1 OLED TV

12 Apr 2021 |

Paramount udskyder sine storfilm yderligere

12 Apr 2021 |

Logitech stopper salget af Harmony universal-fjernbetjeninger

11 Apr 2021 |

Chromecast med Google TV

09 Apr 2021 |

Rygte: Samsung vil købe OLED TV-paneler fra LG

09 Apr 2021 |