Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWaoo i 2020: Prisstigninger på pakker & streaming, Discovery-kanaler bliver - FlatpanelsDK

Waoo i 2020: Prisstigninger på pakker & streaming, Discovery-kanaler bliver

08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |

Waoo har udmeldt planer for 2020, hvor priserne hæves igen bl.a. fordi Discovery-kanalerne forbliver i pakkerne og fordi TV2 Sport X finder vej visse pakker. Få overblikket over Waoo i 2020 her.

Prisstigninger hos Waoo i 2020

Tv-distributørerne varsler typisk prisstigninger hvert år på denne tid. For første gang i mange år hæver YouSee ikke priserne, men til gengæld forsvinder populære Discovery-kanaler fra pakkerne. Ovre hos Waoo har man valgt at holde fast i Discovery og i stedet hæve priserne. - "I den seneste tids debat om Discoverys TV-kanaler har sport og fodboldkampene i mændenes superliga og landsholdet fyldt rigtig meget. Men faktisk repræsenterer Discovery også populært TV-indhold for kvinder. Derfor er jeg glad for at kunne forsikre alle vores kunder om, at Discoverys kanaler fortsat vil være at finde i vores udbud," siger Jørgen Stensgaard, adm. direktør Waoo. De fire tv-pakker fra Waoo stiger fra nytår med mellem 10 til 30 kroner per måned, "som en del af aftalerne mellem rettighedshaverne og udbyderne". For Waoos 'Viasat Stor' pakke skyldes prisstigningen på 30 kr/md. desuden, at TV2 Sport X tilføjes i pakken. - "Vi glæder os over at kunne tilbyde vores kunder TV 2s nye sportskanal TV2 Sport X. Sport er altid populært TV hos en bred gruppe af seere, så vi er sikre på, at den vil blive taget godt imod af mange," fortæller Jørgen Stensgaard. TV2 Sport X vil også kunne findes uden omkostninger i pakkerne 'Viasat Lille' og 'Viasat Favorit' i to måneder efter nytår. Derefter kan kanalen tilkøbes som del af selskabets ekstra kanalvalg (Waoo Flex).

Prisstigninger hos Waoo

Prisstigning på streaming & frit valg

Priserne på Waoos streamingprodukt, Waoo TV Go, hæves ligeledes. Produktet blev ellers i august 2018 lanceret til en lavere pris end selskabets normale tv-signal med argumentet om lavere omkostninger til bl.a. boks. På streamingproduktet hæves pakkerne mellem 10-30 kr/md. - ligesom de normale pakker. Waoo-kunder kan desuden se frem til prisstigninger på Waoos "frit valg". Det gælder både startudgiften til Waoo Flex-abonnement samt mange af de enkelte kanaler, der kan tilvælges. Eurosport 1 og 2 stiger med 10 kroner til hhv. 40 og 50 kr/md. Kanal 4 stiger ligeledes med 10 kroner til 50 kr/md. Herudover hæves prisen på en række nichekanaler. 'TV2 Komplet'-pakken bliver 10 kroner dyrere (fra 139 til 149 kr/md.) idet TV2 Sport X tilføjes. Foruden TV2 Sport X, som tilføjes i to pakker, så udgår DR3, DR K og DR Ultra fra samtlige af Waoos tv-pakker. Det skyldes, at DR lukker kanalerne fra årsskiftet. De højere priser i 2020 kommer efter en årrække med voldsomme prisstigninger hos Waoo. I 2017 hævede Waoo priserne med 20 kr/md. og i 2018 med op til 80 kr/md. I 2019 steg pakkerne yderligere 20 kr/md. Der er med andre ord prisstigninger så langt synet rækker. De dyrere tv-pakker fra Waoo slår igennem per 1. januar 2020.

Waoo TV i 2020

Priser på tv-pakkerne i 2020:
Alle tv-pakker stiger, uanset om signalet leveres via Waoo-boks eller streaming (Waoo TV Go).

Waoo Viasat Lille TV-pakke: Pris stiger 10 kr/md. (fra 269 til 279 kr/md.)
Waoo Viasat Favorit TV-pakke: Pris stiger 20 kr/md. (fra 469 til 489 kr/md.)
Waoo Viasat Stor TV-pakke: Pris stiger 30 kr/md. (fra 619 til 649 kr/md.)
Waoo Flex: Prisen stiger med 10 kr/md. (fra 99 til 109 kr/md.)

Waoo Tv Go (streaming): Pakker stiger med 10, 20 eller 30 kr/md. - samme prisstigninger som i Waoos normale tv-pakker.
Waoo 'Frit Valg'-kanaler: Eurosport 1 og 2 stiger med 10 kroner til hhv. 40 og 50 kr/md. Kanal 4 stiger med 10 kroner til 50 kr/md. En lang række nichekanaler stiger med 5 kr/md. Se hvilke her.
Waoo TV2 Komplet: Stiger 10 kr/md. (fra 139 til 149 kr/md) da ny kanal tilføjes.

Kanalændringer:
Tilføjes: TV2 Sport X tilføjes i 'Waoo Viasat Stor' og 'TV 2 Komplet' pakkerne. Udgår: DR3, DR K og DR Ultra lukker.
- Kilde: Waoo



Flere nyheder

TV2 Sport X

Boxer tager TV2's nye sportskanal, Sport X, ind

09 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Servant

Apple TV+ frigiver første film, nye tv-serier & nye episoder

06 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Euro 2020

Samtlige fodbold-EM 2020 kampe streames på Viaplay

06 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Nokia TV

Nokia-logoet klistres nu på TV-skærme

06 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Xbox spilstreaming

Billigere, next-gen Xbox uden disc-drev angiveligt også på vej

05 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Viasat Ultra HD

Første 4K-kanal hos Canal Digital

05 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Plex

Plex lancerer gratis, reklame-finansieret filmtjeneste globalt... Men

05 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
4K i biograferne

Mindre end hver fjerde biograf viser film i 4K

04 Dec 2019 | Rasmus Larsen |