Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHuawei lancerer TV med HarmonyOS i Danmark næste år - FlatpanelsDK

Huawei lancerer TV med HarmonyOS i Danmark næste år

23 Sep 2019 | Rasmus Larsen |

Huawei er på vej ind på TV-markedet med eget HarmonyOS. Den danske afdeling bekræfter nu overfor Flatpanels, at TV fra Huawei kommer til Danmark næste år.

Huawei TV i Danmark

Konkurrencen på det danske TV-marked skærpes efter alt at dømme næste år, når kinesiske Huawei træder ind på markedet. Det sker med lanceringen af TV i flere tommeformater. Skærmene vil være baseret på HarmonyOS, som er Huaweis egenudviklede styresystem. - "Huawei lancerer sine første TV i Danmark i 2020. Skærmene med HarmonyOS kommer i mere end en skærmstørrelse og vil kunne indgå i Huaweis økosystem," siger Tina Banzhaf, PR Manager, Huawei Danmark, til Flatpanels. HarmonyOS er måske bedst kendt som styresystemet, der er udviklet som alternativ til Googles Android. I USA har Google og andre amerikanske selskaber været tvunget til ophæve samarbejdet med Huawei efter at selskabet er blevet sortlistet. I Danmark får vi således HarmonyOS at se først i en TV-skærm. Skærmene vil desuden kunne indgå i Huaweis økosystem af enheder, herunder HiLink.

Huawei Vision TV

Huawei Vision LCD TV

De nærmere tekniske detaljer om den europæiske - og danske - version af Huaweis TV må vi vente lidt længere på. Vi kan dog sandsynligvis udlede lidt fra selskabets foreløbige præsentationer. Her har man præsenteret TV under to brands, hhv. Honor og Huawei Vision. Disse skærme er baseret på 4K LCD-paneler. De billigste, under Honor-mærket, har kant-LED og IPS LCD-paneler, mens de dyrere, under Huawei Vision, har VA LCD-paneler med quantum dots. Der er desuden fokus på lyddelen med adskillige højttalerenheder. I skærmene sidder selskabets egen Honghu 818 chip, der kan håndtere video i op til 4K120 (4K ved 120 billeder per sekund). Det indikeres overfor Flatpanels, at der i Danmark ikke bliver tale om TV under Honor-mærket. Det er således mere sandsynligt, at skærmene lægger sig op af de produkter, der blev præsenteret i sidste uge som Huawei Vision. De findes i 55, 65, 75 og 85 tommer. Med lanceringen melder endnu en kinesisk spiller sig ind i Norden. TCL er allerede ved at få fodfæste og OnePlus pusler med sit første TV, der præsenteres inden længe. Ude i Europa tager Hisense andele fra etablerede spillere. Huawei lancerer TV i Danmark i løbet af 2020, men det oplyses ikke, hvornår på året det sker. Flatpanels følger op på sagen, når vi ved mere.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |