Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDansk Disney+ står til at koste 59 kr/md. - FlatpanelsDK

Dansk Disney+ står til at koste 59 kr/md.

17 Sep 2019 | Rasmus Larsen |

Når Disney+ lanceres i Danmark skal tjenesten koste 59 kroner per måned, ifølge Disneys egen app. Det kan Flatpanels eksklusivt berette. Se også hvilket indhold, der ligger klar i 4K HDR.

Disney+ til 59 kr/md.

Flatpanels har fået adgang til den hollandske prøveperiode på Disney+. Skifter man efterfølgende region til Danmark, så mødes man af nedenstående skærm. Af skærmbilledet fremgår det, at den danske pris på Disney+ står til at blive 59 kr/md.

Disney+ i Danmark

Den danske pris ligger dermed lidt højere end både den amerikanske og europæiske. Her koster Disney+ hhv. 7 dollars eller 7 Euro per måned. Til sammenligning koster et standard-abonnement til Netflix 99 kr/md. Apples kommende streamingtjeneste, Apple TV+, skal i Danmark koste 39 kr/md. Disney+ og Apple TV+ vil dog begge byde på mindre omfangsrige indholdskataloger end Netflix.

Bekræftet indhold i 4K HDR

For 59 kr/md. får man adgang til hele Disney+. Det vil sige indhold fra Disney, Pixar, Marvel, Star Wars (Lucasfilm) og National Geographic. Indholdet vil kunne streames i op til 4K Dolby Vision på billedsiden og Dolby Atmos på lydsiden. Den højeste kvalitet koster ikke ekstra. Se også: Video: Sådan virker Disney+ Indtil videre er følgende titler tilgængelige i 4K Dolby Vision og Dolby Atmos (visse undtagelser):
  • Avengers: Age of Ultron
  • Avengers: Infinity War
  • Star Wars: The Last Jedi
  • Rogue One: A Star Wars Story
  • Black Panther
  • Free Solo (med HDR10 og uden Atmos)
  • Aladdin (1992)
  • Captain America: The Winter Soldier
  • Captain America: Civil War
  • Captain America: The First Avenger
  • Ralph Breaks the Internet
  • Mary Poppins Returns
  • A Wrinkle in Time
  • Christopher Robin
  • Princess Diaries (uden Atmos)
  • Princess Diaries 2: Royal Engagement (uden Atmos)
  • Nutcracker and the Four Realms Andre titler er typisk tilgængelige i 1080p HD-kvalitet med 5.1 surround-lyd.

    Disney+ i Danmark

    Det vides endnu ikke, om hele indholdskataloget vil blive tilbudt med danske undertekster. Den hollandske version har dog hollandske undertekster, så det peger i den rigtige retning. App'en afslører desværre ikke, hvornår Disney+ lanceres i Danmark. Tjenesten går online i USA, Canada og Holland den 12. november og en uge efter i Australien og New Zealand. Flatpanels har publiceret en videogennemgang af Disney+.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

    18 Mar 2024 |

    Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

    18 Mar 2024 |

    DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

    15 Mar 2024 |

    Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

    15 Mar 2024 |

    TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

    13 Mar 2024 |