Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRoku TV kommer til Europa - FlatpanelsDK

Roku TV kommer til Europa

07 Sep 2019 | Rasmus Larsen |

Roku træder ind i Europa og lader nu TV-producenter licensere Roku-platformen. Hisense er lanceringspartner og de første Roku TV lanceres i Storbritannien senere på året.

Roku træder ind i Europe

Roku er den førende TV-platform i USA, men selskabets tilstedeværelse i Europa har været yderst begrænset. På IFA 2019 gik selskabets direktør, Anthony Wood, på scenen for at fortælle, at Roku udvider til Europa. Første skridt bliver Storbritannien. Hisense er lanceringspartner i Europa og de første Roku TV, altså skærme der kører på selskabets TV-platform med adgang til apps, lanceres i Storbritannien i fjerde kvartal 2019. Der udvides til flere europæiske lande senere hen, men de nærmere detaljer blev ikke annonceret. Skærmene fra Hisense vil være med 4K-opløsning og HDR. - "We are pleased to bring the Roku TV licensing program to Europe and look forward to the first Hisense Roku TVs in market this year," sagde Anthony Wood, Roku CEO.

Roku TV i Europa

Roku er en af flere TV-platforme på markedet og i Europa skal selskabet konkurrere mod Googles Android TV, Apples tvOS, Samsungs Tizen og LGs webOS. Nogle af Rokus stærke partnere i hjemlandet USA, herunder TCL, har i Europa allerede allieret sig med Google. På IFA annoncerede Amazon, at de ligeledes starter udrulning af deres TV-platform, FireTV, i Europa. Til at starte med i Storbritannien, Tyskland og Østrig. Direktøren brugte samtidig scenen på IFA til at opfordre TV-producenter til at licensere Roku-platformen. Anthony Wood spår, at "operativsystemer skabt til formålet vil vinde" og han sammenlignede TV-markedet med udviklingen indenfor PC'er og smartphones. - "While consumers love Roku TV’s simplicity and advanced features, TV manufacturers benefit from the low cost of manufacturing, a variety of technology options, and support from Roku. The ability to quickly bring to market a leading smart TV experience that is regularly updated by Roku and is packed with entertainment gives TV manufacturers an edge in the competitive TV business," sagde Wood. I USA findes der over 100 Roku TV-modeller fra over 10 forskellige mærker. Herudover sælger Roku små bokse og 'sticks', som kan tilsluttes alle TV via HDMI. Selskabet har også egen streamingtjeneste kaldet The Roku Channel, hvor man får gratis, reklamefinansieret adgang til et katalog af film og tv-programmer.

Roku TV i Europa

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |