Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG lancerer B9 OLED-serie med HDMI 2.1 - FlatpanelsDK

LG lancerer B9 OLED-serie med HDMI 2.1

30 Aug 2019 | Rasmus Larsen |

B9 erstatter sidste års B8 som den billigste OLED-serie fra LG. Man må undvære LGs mest avancerede videoprocessor, men man får stadig HDMI 2.1. LG B9 er nu i handlen nu fra 14.999 kroner.

Billigere LG 2019 OLED

LGs 2018 OLED-modeller kan stadig findes i butikkerne og af samme årsag har 2019-modellerne ladet vente på sig. Selskabet lancerede henover sommeren årets nye C9, E9 og W9 serier og nu lanceres den mere prisvenlige B9. B9 har samme OLED-panel, som de andre. Det vil sige 4K-opløsning og understøttelse af en vifte HDR-formater (HDR10, HLG og Dolby Vision). Den findes i 55 og 65 tommer med seneste version af webOS-platformen, som giver adgang til bl.a. HBO Nordic, Netflix, TV2 Play og Viaplay. Via en opdatering har LGs nye skærme desuden fået Apple AirPlay 2 og HomeKit. Førstnævnte gør det muligt at sende medieindhold, herunder streamingtjenester, fra iPhone/iPad over på skærmen. Sidstnævnte er Apples platform for det forbundne hjem.

 LG B9 OLED

LG alene i front med HDMI 2.1

De afgørende forskelle imellem B9 og den lidt dyrere C9 skal findes i design og videoprocessor. B9 har 'Alpha 7-2' videoprocessor mens de dyrere modelserier har 'Alpha 9-2'. LGs B9-serie har stadig HDMI 2.1 porte og funktionalitet. LG er på dette område en generation foran samtlige konkurrenter. HDMI 2.1 åbner for videosignaler i op til 4K ved 120 billeder per sekund. Herudover understøtter B9 valgfrie HDMI 2.1 funktioner såsom ALLM, VRR og eARC. Der er dog en detalje, som er værd at være opmærksom på i denne forbindelse. LGs Alpha 9-2 kan håndtere video i op til 4K HDR 120fps (120 billeder per sekund), men Alpha 7-2 kan maksimalt håndtere 4K SDR 120fps - altså uden HDR. Med udsigt til, at næste konsolgeneration kan levere spil i op til 4K120 kan det vise sig at blive en begrænsning. Det er i hvert fald værd at have med i sine betragtninger.

 LG B9 OLED

Mens LG i år tager skridtet til HDMI 2.1, skilter direkte konkurrenter på OLED-siden med 'multi-HDR', hvor man får kompatibilitet med både HDR10+ og Dolby Vision. Panasonic har forsøgt sig med et modificeret OLED-panel i topmodellen GZ2000. Både Panasonic og Philips udvider med OLED ned i lavere prisklasser. Ærkerivalen fra Sydkorea, Samsung, satser på LCD-teknologi med LED-zonestyring. Læs også: Oversigt: LG 2019 TV LG B9 er tilgængelig nu i 55 tommer og den kan leveres indenfor kort tid i 65 tommer, lyder meldingen. Ved lancering forhandles B9 af Power/Expert. Se tabellen nedenfor for danske priser. Klik på modelnavnet for at få yderligere information i TV-databasen.

LG B9 OLED – priser & forhandlere




Flere nyheder

Det nye DRTV

Det nye DRTV går i luften i dag

12 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Star Wars 4K HDR

Klassiske Star Wars-film for første gang i 4K HDR & Dolby Atmos

12 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Singles Day

PriceRunner: 29% af Singles Day-tilbud var falske

12 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Iron Cast TV

Dansk selskab vil lave prisvenligt TV uden tunere & fyld

11 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Sharp OLED kan rulles sammen

Sharp har udviklet 30" OLED der kan rulles sammen

11 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Fullrate TV

Discovery-kanaler udgår også fra Fullrate TV

11 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Discovery kanaler

Alternativer til YouSee når Discoverys 11 kanaler forsvinder

08 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Disney+ i Danmark

Disney+ starter europæisk lancering den 31. marts 2020

08 Nov 2019 | Rasmus Larsen |