Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay rykker ind på Waoos TV-boks - FlatpanelsDK

Viaplay rykker ind på Waoos TV-boks

08 Aug 2019 | Rasmus Larsen |

I løbet af august tilføjes Viaplay som app på Waoos tv-boks. Det vil bl.a. gøre det muligt at se samtlige Premier League-kampe fra den kommende sæson. Mere er på vej, lyder det.

Viaplay på Waoos boks

Waoo har på sin tv-boks allerede apps til Netflix og YouTube. Næste tjeneste bliver Viaplay, som tilbyder et katalog af film og tv-serier samt sport som del af en dyrere pakke. Inden længe frigiver Waoo en softwareopdatering til sin tv-boks, som tilføjer Viaplay i brugerfladen. Dermed behøver tv-kunder ikke længere Apple TV, Chromecast eller Smart TV for at få adgang til Viaplay, som er en del af Waoos store tv-pakke. - "Som udbyder skelner vi længere ikke mellem traditionelle TV-kanaler og streaming. I begge tilfælde er det indhold, som vores kunder efterspørger, og derfor skal det være tilgængeligt på vores boks for at gøre det så nemt som muligt for kunderne," siger adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

Viaplay på Waoos tv-boks

Tilføjelsen af Viaplay vil bl.a. gøre det muligt for Waoo-kunder at se samtlige Premier League-kampe. Premier League indledes denne weekend. På tv-kanaler er Premier League fordelt på TV3-kanalerne og YouSees Xee-kanal. Waoo har dog, i modsætning til visse konkurrenter, ikke taget YouSees kanal ind. Selskabet oplyser, at opdateringen udrulles automatisk i løbet af august. Det fremgår ikke, om Viaplays sports kan streames i 4K-kvalitet på Waoo-boksen. Viaplay tilbyder bl.a Champions League og Premier League i den højere videokvalitet, men kun på udvalgte enheder. Opdatering 9.8.2019: Waoo oplyser, at Viaplay kan streames i op til 4K-opløsning. Waoo forventer at kunne løfte sløret for flere integrerede streamingtjenester senere på året.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |