Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBilligere Philips OLED TV uden Android afsløret - FlatpanelsDK

Billigere Philips OLED TV uden Android afsløret

25 Jul 2019 | Rasmus Larsen |

Philips vil senere på året lancere billigere OLED-skærme i 7-serien, ifølge toengel.net. Det bliver første Philips OLED uden Android.

Philips OLED754 uden Android

I 2015 gik Philips og Google sammen om at implementere Android TV-platformen i stort set alle modelserier. I 2018 begyndte Philips at trække sig en smule ved indkøre egen linux-baserede Saphi-platform i udvalgte modelserier. Det kommende OLED754 bliver tilsyneladende det første Philips OLED uden Android. Skærmen skifter i stedet til netop Saphi, der giver adgang til streamingtjenester som Amazon, Blockbuster, Netflix, TV2 Play, Viaplay og YouTube (i HDR).

 Philips OLED754

Philips har ikke formelt løftet sløret for det nye TV, men Philips-bloggen toengel.net har fundet tonsvis af referencer, pressebilleder og sågar fulde specifikationer (tysk) på Philips' hjemmesider. Det er samtidig første gang, at Philips bringer OLED-teknologi til 7-serien, der placerer sig prismæssigt under 8 og 9-serierne af high-end TV. Læs også: Oversigt: Philips 2019 TV OLED754 får 4K-opløsning, P5-videoprocessor, 3-sidet Ambilight, 2.1-kanals 40W lydsystem med indbygget subwoofer og et slankt design.

 Philips OLED754

Skærmene vil desuden understøtte Dolby Vision HDR og Dolby Atmos lyd. Philips har tilhørt HDR10+ lejren i et par år, men fra og med 2019-generationen af TV lægges Dolby Vision i puljen. Dermed understøtter skærmene alle relevante HDR-videoformater; HDR10, HDR10+, HLG og Dolby Vision. Philips har allerede løftet sløret for årets nye 8-serier af OLED-tv og det forventes, at flere modeller præsenteres på den årlige IFA-messe i Berlin, som slår dørene op i september. Her vil de nye 55 og 65-tommer OLED754-modeller formentlig være blandt højdepunkterne. - Kilde: toengel.net, Philips



Flere nyheder

Philips 2020 TV

Philips afslører 2020-generation af 4K OLED og LCD TV

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Disney+ i Danmark

Disney+ lanceres i Danmark i sommeren 2020

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play

TV 2 Play hæver billedfrekvens til 50fps på alle tv-kanaler

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Fullrate

Fullrate lukkes og kunder rykkes til YouSee

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV+ i 2020

Apple TV+ i 2020: Spielbergs 'Amazing Stories', 'Central Park', 'The Banker' mm.

20 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
4K Google Play Film

Første 4K HDR film klar i dansk Google Play-butik

20 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
20th Century Fox

Disney fjerner 'Fox' fra ikonisk 20th Century Fox filmstudie

20 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV app

Første partner rykker ind i dansk Apple TV app

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |