Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonJBL lancerer første Android TV soundbar - FlatpanelsDK

JBL lancerer første Android TV soundbar

17 Jul 2019 | Rasmus Larsen |

JBL Link Bar er den første soundbar med Googles Android TV-platform, herunder Assistant og Chromecast, indbygget. Efter flere forsinkelser er den blevet klar til salg i Europa, herunder Danmark.

Android TV i en soundbar

Googles tv-platform, Android TV, halter bagefter andre tv-platforme. Som led i et initiativ om at give platformen ny energi har Google annonceret, at Android TV fremover skal være at finde i nye typer enheder. I maj 2018 præsenterede Google og JBL en af disse nye typer enheder; en soundbar med indbygget Android TV-platform, herunder Google Assistant og Chromecast (til video og lyd).

JBL Link Bar

Det betyder med andre ord, at man på sin tv-skærm får samme Android-platform, som findes indbygget i skærme fra Sony, Philips og TCL, men det er i stedet indbygget i soundbaren, som kan tilsluttes via HDMI. Et presserende spørgsmål i den forbindelse er, hvem der står for opdateringer af Android-delen? JBL eller Google? Det oplyses ikke. I soundbaren findes også indbyggede mikrofoner til Googles stemmeassistent, Assistant. Det blev for nylig afsløret af den belgiske tv-station VRT NWS, at Google optager og lytter til samtaler i hjemmet, herunder samtaler som ikke burde være optaget. JBL oplyser i den forbindelse, at der i soundbaren findes en 'PrivacySwitch', som slår de indbyggede mikrofoner fra. Soundbaren leverer "op til 100W" stereo-lyd og er udstyret med tre HDMI-indgange og en HDMI-udgang (med ARC). En trådløs subwoofer kan købes i løssalg. Soundbaren håndterer ikke seneste lydformater som Dolby Atmos eller DTS:X, men har heller ikke hardwaren til at udnytte disse.

JBL Link Bar

JBL Link Bar

Google forklarer, at soundbaren fra JBL er "den første i en serie af hybrid-enheder, som leverer den fulde Assistant- og Android TV-oplevelse" på tv-skærme fra enhver producent. I USA samarbejder TCL og Roku om at lancere en lignende soundbar med indbygget Roku-taleassistent. JBL Link Bar er på markedet nu i USA og Europa, herunder Danmark, hvor den koster 2.999 kr.

JBL Link Bar - specifikationer

Android TV8.0 (Oreo) med Google Chromecast og Google Assistant
Enhed2 x 20 mm diskanter, 4 x (44x80)mm (1.7"x3.2”) racetrack-enheder
Samlet maks. effekt100 W
Frekvensområde75Hz–20kHz
Signal-støj-forhold>85 dBA
Strømforsyning100-240 V~50/60 Hz
Bluetooth-version4.2
Frekvensområde for Bluetooth-sender2402-2480 MHz
Trådløst netværk802.11 a/b/g/n/ac (2,4 GHz/5 GHz)
Flere 4K-video HDMI-indgangeJa
Indbygget ChromecastJa
Mål (B x H x D)1020 x 60 x 93mm
Bruttovægt4,4 kg
Nettovægt2,5 kg

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |