Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViasat tager YouSees Xee-kanal ind - FlatpanelsDK

Viasat tager YouSees Xee-kanal ind

11 Jul 2019 | Rasmus Larsen |

For at sikre kunderne adgang til Premier League-kampe lægger Viasat fra den 8. august YouSees Xee-kanal i sin Total-pakke.

Premier League fra Xee

YouSee kunne i marts meddele, at de har købt rettighederne til at vise halvdelen af kampene fra den engelske Premier League. De andre kampe vises på TV3-kanalerne. For at sikre, at seerne også fremover kan se en bred palette af fodbold fra Premier League, så tager Viasat nu YouSees Xee-kanal ind. - "Det er alfa og omega for os, at vi altid sikrer det absolut bedste produkt til vores kunder – i form af sport fra øverste hylde kombineret med de bedste film og serier. Det glæder os derfor, at vores kunder nu også kan få adgang til kanalen Xee, og at vi udover adgang til Premier League-kampe på kanalen, også kan tilbyde vores kunder attraktivt indhold - både danskproduceret og af international kaliber,” siger Hanne Witthøft, VP, Viasat Consumer, Danmark. Bag aftalen ligger noget af en manøvre. Det er NENT, der ejer bl.a. Viasat og TV3-kanalerne, som tidligere har vist alle Premier League-kampene og det er NENT, som har videresolgt halvdelen af rettighederne til YouSee. YouSee køber rent praksis produktionerne fra TV3, hvorfor det er TV3s kommentatorer, studiedækning og magasinprogrammer, som vil fremgå på Xee. Med andre ord vil kampene blive spredt til to kanaler. I stedet bliver det på streamingtjenesten Viaplay, at man finder alle Premier League-kampene samlet ét sted. Xee-kanalen findes også hos YouSee, Boxer og Stofa. Xee vil være at finde fra den 8. august i Viasats Total-pakke til 619 kr/md. Herudover vil den være inkluderet i Viasats sportspakker. Det oplyses ikke, om prisen reguleres som følge af ændringerne.



Flere nyheder

Disney+ videogennemgang

Video: Sådan virker Disney+

17 Sep 2019 | Flatpanels |
TV2 Charlie

YouSees tv-pakker i 2020: Mere sport, flere film, mere TV2 Charlie

17 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
YouSee i 2020

YouSee: TV2 Play i Bland Selv, nye aftaler med Nordisk Film & C More

17 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Disney+ i Danmark

Dansk Disney+ står til at koste 59 kr/md.

17 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Sony Crystal LED

Sonys første microLED-skærme koster millioner

16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
YouTube HTML5

YouTube udfaser sin browser-løsning til TV

16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
B&O Beosound Stage soundbar

Første indtryk: Beosound Stage soundbar & BeoVision Harmony TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Hisense IFA 2019

Hisense fremviser 8K, 21:9-skærm, 'Arc' TV & dobbelt-lags LCD TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |