Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLGs nye fabrik fordobler verdens produktion af OLED TV næste måned - FlatpanelsDK

LGs nye fabrik fordobler verdens produktion af OLED TV næste måned

09 Jul 2019 | Rasmus Larsen |

LG Displays anden OLED-tv-fabrik - selskabets første i Kina - starter masseproduktion næste måned, oplyses det til Business Korea. Fabrikken fordobler verdens produktions-kapacitet for OLED-tv.

Fordobler OLED TV produktion

I midten af 2017 præsenterede LG Display, skærmafdelingen under LG, sin anden 8.5G OLED-fabrik. Den har kostet over 25 mia. kroner at opføre. Selskabets første fabrik ligger i Sydkorea, men den nye vil være at finde i Guangzhou, Kina. Det bekræftes i dag til koreanske medier, at den nye fabrik pt. kører test som forberedelse til start af masseproduktion næste måned. LG Display er det eneste selskab, som på nuværende tidspunkt kan masseproducere OLED-tv-paneler og således vil fabrikken fordoble verdens produktionskapacitet for OLED-tv fra 70.000 til 130.000 substrater per måned - og senere hen 160.000 substrater. - "We are continuing a test operation of the Guangzhou plant because it is scheduled to start mass production in August. Since we have experience in producing 8th-generation products in factories in Korea, we will not have any problem in the operation of the Guangzhou factory," sagde en talsmand fra LG Display til Business Korea. "The operation of the Guangzhou plant will boost the production of glass substrates from 70,000 units per month to 130,000 to 160,000 units per month." Hvert substrat kan skæres i mindre 55, 65, 77 og 88-tommer OLED-paneler. LG Display forventer, at produktionen af OLED-tv stiger fra 2,9 mio. sidste år til 3,8 mio. i år, 7 mio. næste år og 10 mio. årligt i 2021. På den nye Guangzhou-fabrik vil LG Display også for første gang gøre brug af såkaldt MMG (multi-model glass) produktionsteknik. Det vil gøre det muligt at udnytte en større del af substratet, når skærme udskæres, hvorfor produktionsomkostningerne forventes at falde 10-20%.

LG OLED fabrik in Kina

Ryk fra LCD til OLED

Med sin anden store OLED-fabrik i fuld sving planlægger LG Display at rykke hastigt fra LCD til OLED. Sidste år udgjorde salget af OLED-paneler over 20% af salget. Andelen forventes at stige til 30% i år og højere niveauer næste år. I seneste kvartaler har LG Display måtte notere driftsunderskud pga. hård konkurrence fra Kina på LCD-markedet. Japan truer samtidig med at lægge restriktioner på eksport af materialer, der bruges i OLED-produktion som led i en igangværende handelsstrid mellem Japan og Sydkorea. Dette kan sætte produktionen af OLED-paneler i stå på Samsung og LGs fabrikker, men den nye fabrik i Kina vil ikke blive påvirket, siger LG Display. - "Since the Chinese factory is procuring display parts locally, it is free from Japan's export regulations," sagde en talsmand. Fra næste måned vil LG Display således have to 8.5G OLED-fabrikker. Selskabet er sideløbende ved at opføre en mere avanceret 10.5G-fabrik i Paju, Sydkorea. Denne fabrik vil gøre det muligt at producere større OLED-tv til lavere produktionsomkostningerne. Læs også: LG Display vil tredoble OLED-produktion, tilføje 48" 4K OLED & mindre 8K OLED Så hvad kan forbrugerne forvente? Selskabet er ved at udrulle et 88-tommer 8K OLED-panel og vil introducere et 48-tommer 4K OLED-panel i 2020. En god portion af produktionen i Guangzhou vil være øremærket det kinesiske marked, men stordriftsfordele bør reducere produktionsomkostningerne i Korea.

 LG Display OLED Foto: OLED-Info.com

- Kilde: Business Korea, Yonhap

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |

'Dybet', 'Aliens', 'Titanic' og 'Livsfarlig løgn' endelig klar i 4K i Danmark

26 Mar 2024 |

Disney Sjov vender tilbage på dansk tv

26 Mar 2024 |