Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple frigiver offentlig beta af tvOS 13 med 'Wireless Audio Sync' - FlatpanelsDK

Apple frigiver offentlig beta af tvOS 13 med 'Wireless Audio Sync'

25 Jun 2019 | Rasmus Larsen |

Den første offentlige beta af tvOS 13 til Apple TV indeholder flere annoncerede funktioner samt en ikke-annonceret 'Wireless Audio Sync' funktion.

Wireless Audio Sync på Apple TV

Apple præsenterede tvOS 13 på den årlige WWDC-konference, men selskabet fremhævede ikke alle nyhederne. Ud over en ny picture-in-picture funktion indeholder softwaren en ny funktion til lydkalibrering, som skal forbedre ydelsen ved trådløs lyd.

Den såkaldte 'Wireless Audio Sync' kan findes under 'kalibrering' i menuen. Apple forklarer, at du kan "use your iOS device to measure how long your television takes to play audio and video". Lydforsinkelse - eller lip sync - var et af vores primære kritikpunkter i vores test of Apple HomePod, så det er positivt at kunne konstatere, at Apple har fokus på problemet. Flatpanels undersøger det nye system nærmere snarest.


 Wireless Audio Sync


Den offentlige beta af tvOS 13 indeholder også flere af de annoncerede nyheder såsom en opfrisket hjemmeskærm, et nyt kontrolcenter, multi-bruger funktion samt understøttelse af PlayStation og Xbox spilcontrollere. Vi forsøgte at parre en controller fra PS4 Pro og det fungerede problemfrit. Det virker præcis, som man ville forvente. PS-knappen i midten kan bruges til at fremkalde det nye kontrolcenter.


 PlayStation controller paired to Apple TV


De nye 4K HDR-skærmskånere med undervandstema, som er produceret i samarbejde med BBC Natural History, er ikke at finde - i hvert fald ikke hos os.

Der er stadig ingen tegn på, at danskerne med tvOS 13 får dansk-talende Siri eller universalsøgning.

Apple frigiver den endelige version af tvOS 13 til efteråret til Apple TV HD og Apple TV 4K. Senere på året lancerer selskabet også sin nye spiltjeneste, Arcade, samt sin nye streamingtjeneste, TV+. Begge bliver tilgængelige som apps til Apple TV.

Du kan prøve den offentlige beta af tvOS 13 ved at tilmelde dig her. Vær dog opmærksom på, at softwaren kan have fejl.



Flere nyheder

Canal Digital GO

Canal Digital i 2020: Dyrere fuldpakke, men også mere fleksibilitet

21 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
DRTV Android TV

DR: Vi udvikler app til Android TV

20 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Boxer TV

Boxer i 2020: Priserne på tv-pakker hæves igen

20 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Netflix Stranger Things

Netflix kræver nu at film optages i HDR

19 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
DRTV på Samsung TV

DRTV til Smart TV nu med live-kanaler - knas med HbbTV på ældre TV

18 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
DR

DR: Tv-programmer som rammes af sparekniven fra 2020

18 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Stofa

Stofa i 2020: Prisen på tv-pakker stiger med op til 40 kr/md.

16 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
Xbox spilstreaming

Microsoft lancerer xCloud i 2020 med support af PC, iOS & PS4 controller

15 Nov 2019 | Rasmus Larsen |