Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRapport: Traditionelt tv i Danmark vil miste 1/3 omsætning næste 4 år - FlatpanelsDK

Rapport: Traditionelt tv i Danmark vil miste 1/3 omsætning næste 4 år

20 Jun 2019 | Rasmus Larsen |

Det danske marked for tv-pakker vil blive hårdt ramt de næste 4 år, spår PwC i en medieanalyse. Det er streamingtjenester, som ændrer billedet. Det skriver Finans.dk.

Nedtur venter forude

Det vurderes, at danske tv-distributører siden 2013 har tabt 150.000 husstande som kunder. Værst står det til hos markedslederen YouSee, som siden toppen har mistet 185.000 kunder, mens udbydere såsom Waoo har formået at lokke flere tv-kunder til.

Det er dog kun optakten for i horisonten anes en storstilet nedtur, spår PricewaterhouseCoopers i en medieanalyse. PwC vurderer, at det danske marked for traditionelt tv frem mod 2023 vil miste en tredjedel af omsætningen i forhold til 2018.

- "Streaming-effekten tager større markedsandele end ventet, og de traditionelle tv-udbydere får ikke fat i den unge generation," siger Leif Ulbæk Jensen, partner i PwC, til Finans.dk.

Ud over, at streamingtjenester ændrer på markedsvilkårene, vil en del af faldet kunne tilskrives, at DR mister licensmidler som følge af medieaftalen, lyder det fra PwC.



Tv-pakker - en boble?

Danske tv-distributører har indtil videre reageret ved at skrue op for priserne, presse dyre sportskanaler ned i mindre tv-pakker og lægge streamingtjenester i puljen. Det er en spiral, som får priserne til at stige yderligere.

I sidste uge kom det frem, at Boxer inden længe hæver prisen på sin Max-pakke med 50 kr/md. hvilket betyder, at den vil være steget med 80 kr/md. i 2019 alene. Fra 1. juli 2019 vil Stofa desuden droppe frit valg af tv-kanaler. Pilen peger mod svulmende tv-pakker i en tid, hvor forbrugerne efterspørger mere valgfrihed.

Streamingtjenesterne stiger også i pris, men ikke i samme tempo som tv-pakkerne. Senere på året melder giganter som Apple, Disney og WarnerMedia sig på banen med egne tjenester, samtidig med, at bl.a. Amazon, Apple og Google ønsker at overtage rollen som tv-distributør via egen tv-platform.

PwC vurderer, at streamingtjenester i Danmark vil opleve en årlig fremgang på knap 12% frem mod 2023. I samme periode vil traditionelt tv opleve en årlig tilbagegang på over 9%, hvilket altså vil føre et tab på en tredjedel af omsætningen frem mod 2023.

- Kilde: Finans.dk, PwC



Flere nyheder

Sony Android TV

Android TV i 2020 & 2021: Google Stadia, 'hero enhed', flere reklamer

17 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Disney+ videogennemgang

Video: Sådan virker Disney+

17 Sep 2019 | Flatpanels |
TV2 Charlie

YouSees tv-pakker i 2020: Mere sport, mere TV2 Charlie, Discovery ude i kulden

17 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
YouSee i 2020

YouSee: TV2 Play i Bland Selv, nye aftaler med Nordisk Film & C More

17 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Disney+ i Danmark

Dansk Disney+ står til at koste 59 kr/md.

17 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
Sony Crystal LED

Sonys første microLED-skærme koster millioner

16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
YouTube HTML5

YouTube udfaser sin browser-løsning til TV

16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
B&O Beosound Stage soundbar

Første indtryk: Beosound Stage soundbar & BeoVision Harmony TV

13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |