Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple ønsker angiveligt at lave film med Oscar-potentiale - FlatpanelsDK

Apple ønsker angiveligt at lave film med Oscar-potentiale

17 Jun 2019 | Rasmus Larsen |

Apple planlægger at finansiere seks årlige film med kvaliteterne til at blande sig i Oscar-showet. De skal slutte sig til et katalog af tv-programmer. Det skriver New York Post.

Kan Apple lave Oscar-vindende film?

Kilder i Hollywood fortæller New York Post, at Apple har en målsætning om at producere seks film årligt, med et budget på mellem 5-30 mio. dollars hver, der kan indstilles til Oscar-priser.

Det er angiveligt Netflix's seneste succes ved Oscar-showet, som har givet Apple blod på tanden. Selskabet har henvendt sig til anerkendte instruktører og filmfolk, som kan hjælpe med at nå målsætningen. Det er tidligere iTunes Movies-chef Matt Dentler, der står i spidsen for projektet.

Apple har allerede kommenteret en smule på sine planer for tv-programmer, hvor de samarbejder med bl.a. Steven Spielberg, Oprah Winfrey og andre prominente navne. Der er dog ikke sluppet meget ud om filmplanerne ud over, at det er bekræftet, at filmstudiet A24 skal lave film for Apple. A24 er kendt for film som Moonlight, Room og Ex Machina. Projektet om at finansiere Oscar-værdige film er særskilt fra samarbejdet med A24, siger kilden.


 Apple TV+


Kilden sammenligner Apples Oscar-ambitioner med film fra Focus Features, der står bag bl.a. BlakkKlansman, The Danish Girl, Dallas Buyers Club og The Pianist.

På nuværende tidspunkt har Apple efter sigende ikke et bagkatalog af licenseret indhold klar, men en kilde siger, at selskabet overvejer at licensere et indholdskatalog af et andet studie. At der stadig ikke er klarhed, skyldes ifølge en kilde, at der er interne stridigheder om indholdssatsningen.

- "They are literally anxious and clueless about what they really want to do," siger en kilde til avisen. "Half the culture hates them making content, and the other half wants to meet stars."

Der begynder at tegne sig et billede af, at Apple med sin streamingsatsning fokuserer på kvalitet fremfor kvantitet, men dog indenfor fast definerede rammer. New York Post skriver, at Apples direktør Tim Cook har involveret sig direkte i nogle af projekterne.

Apple løftede i marts sløret for de første detaljer om sin kommende streamingtjeneste, der skal hedde Apple TV+. Den lanceres i over 100 lande som en reklamefri tjeneste til efteråret Selskabet har ikke kommenteret på prisen.

- Kilde: New York Post



Flere nyheder

8K TV

Hvorfor du ikke skal købe 8K TV i 2019

19 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung Q950R

Samsung lancerer med Q950R-serien nye 8K TV

19 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix: Vi indfører ikke reklamer

18 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Godzilla

Warner Bros og Universals første film i HDR10+

18 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
TCL 2019 TV

Oversigt: TCL 2019 TV

17 Jul 2019 | Flatpanels |
JBL Link Bar

JBL lancerer første Android TV soundbar

17 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Streaming sport

Omfang af danskernes ulovlige streaming er måske stigende, måske faldende

16 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung HW-Q96R Atmos soundbar

Samsung lancerer ny flagskibs-soundbar med Dolby Atmos & DTS:X

16 Jul 2019 | Rasmus Larsen |