Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNyt DRTV får tv-kanaler på Smart TV, kan udvides til set-top-bokse - FlatpanelsDK

Nyt DRTV får tv-kanaler på Smart TV, kan udvides til set-top-bokse

14 Jun 2019 | Rasmus Larsen |

DR havde i onsdags forpremiere på fremtidens DRTV. Når tjenesten til efteråret lanceres offentligt bliver det med tv-kanaler på diverse Smart TV. DR er også i dialog med tv-distributører om løsninger til set-top-bokse.

DR i dialog med tv-distributører

Forpremieren på det nye DRTV dækker over browser-løsningen. Når tjenesten slår dørene op til efteråret opdateres de respektive apps til Apple TV, Android, iOS og PlayStation 4 med ny brugerflade og nye funktioner.

DR er desuden gået i dialog med tv-distributører om at udvikle apps til de platforme, som bruges i distributørernes set-top-bokse.

- "Vi er i dialog med alle kabeldistributørerne om DRTV. Vi har tilbudt at lave apps til deres platforme og er klar til at gå i gang med det, nu hvor den nye version af DRTV er klar," siger Michael Arreboe, digital chef i DR Medier, til Flatpanels.


 DRTV på Smart TV


DR-kanaler på HbbTV & Smart TV

En anden nyhed bliver tv-kanaler på HbbTV, der er opgraderet til version 1.5. HbbTV er den løsning, som ved tryk på den røde knap på fjernbetjeningen giver adgang til DRTV-universet.

HbbTV er også den løsning, som giver liv til DRTV "app"-ikonet på Smart TV fra Samsung, Sony og Panasonic. Dermed kan brugere se frem til at streame DR-kanaler, foruden arkiv, direkte på Smart TV uden først at skulle tilslutte et antenne-kabel. Det bekræftes overfor Flatpanels.

En kilde i branchen fortæller Flatpanels, at DRTV desuden er på vej til webOS-baserede TV fra LG.

Med relanceringen af DRTV indkøres en ny teknisk platform med bl.a. login-funktion, 'Min Liste' og mulighed for at se videre på tv-programmer på tværs af enheder. DR hævede i november 2018 billedkvaliteten til 1080p-opløsning med højere bitrate. Der er ikke planlagt konkrete ændringer på billed/lydsiden ved relanceringen. DR oplyser, at man "løbende arbejder med både lyd og billedkvalitet".

Du kan læse mere om fremtidens DRTV her eller snuse til sagerne på dr.dk/drtv.



Flere nyheder

8K TV

Hvorfor du ikke skal købe 8K TV i 2019

19 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung Q950R

Samsung lancerer med Q950R-serien nye 8K TV

19 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix: Vi indfører ikke reklamer

18 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Godzilla

Warner Bros og Universals første film i HDR10+

18 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
TCL 2019 TV

Oversigt: TCL 2019 TV

17 Jul 2019 | Flatpanels |
JBL Link Bar

JBL lancerer første Android TV soundbar

17 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Streaming sport

Omfang af danskernes ulovlige streaming er måske stigende, måske faldende

16 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung HW-Q96R Atmos soundbar

Samsung lancerer ny flagskibs-soundbar med Dolby Atmos & DTS:X

16 Jul 2019 | Rasmus Larsen |