Power slår dørene op i Esbjerg efter sommerferien

12 Jun 2019 | Rasmus Larsen |

Efter sommerferien slår Power dørene op til en butik i Esbjerg, foruden den kommende i Aalborg. Butikken kommer til at ligge på Stormgade 155.

Power i Esbjerg

Power er tilbage i ekspansionsporet. Der skal åbnes 10-12 nye butikker indenfor de næste 5 år. Butikskæden har i dag 14 butikker.

De to næste lokationer åbner efter sommerferien. Det var allerede bekræftet, at Power ville udvide til Aalborg og i dag meddeler kæden, at man efter sommerferien også slår dørene op til en 2000 kvadratmeter stor butik i Esbjerg.

- "Nu bliver det endelig en realitet. Power åbner i Esbjerg. Vi har fundet den helt rigtige placering for os, hvor der er kort gåafstand til vores konkurrenter, så kunderne nemt kan gå frem og tilbage og sammenligne pris og service," siger Jesper Boysen, adm. direktør, Power. "Vi kommer til at skabe meget mere konkurrence i Esbjerg-området. Byen er Danmarks femtestørste, og her er masser af handel samt et stort og interessant opland, men der mangler sund konkurrence inden for elektronik og hvidevarer – det laver vi efter sommerferien om på. Forbrugerne kan godt begynde at glæde sig."


 Power - Jesper Boysen


Butikken vil være beliggende på Stormgade 155 i Esbjerg, hvilket er lige ved siden af Bilka.

Ved tidligere åbninger har Power haft køtilbud på bl.a. tv-skærme. Der har været penge at spare særligt på modeller i den øvre prisklasse. Der er ikke annonceret åbningstilbud for butikken i Esbjerg endnu.

Den præcis åbningsdato er ikke offentliggjort, men Power forventer, at det bliver i sensommeren.



Flere nyheder

tvOS 13

Apple TV får picture-in-picture funktion

18 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung Tizen Smart TV

Samsung: Vigtigt ofte at køre antivirus på dit Samsung TV

17 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple ønsker angiveligt at lave film med Oscar-potentiale

17 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Billigste tv-pakke

Guide: Den billigste tv-pakke (2019) - opdateret

14 Jun 2019 | Flatpanels |

Nyt DRTV får tv-kanaler på Smart TV, kan udvides til set-top-bokse

14 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
UEFA.tv

UEFA.tv lanceret som gratis streamingtjeneste

14 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Sony AG9 OLED

Sony AG9 OLED udråbt til 'King of TV' ved 2019 TV Shootout

14 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
The Wall Luxury

Samsung lancerer 'The Wall Luxury' microLED-skærme næste måned

13 Jun 2019 | Rasmus Larsen |