Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG C9 OLED - FlatpanelsDK

LG C9 OLED

28 May 2019 | Rasmus Larsen |


LG C9 afløser sidste års C8 og repræsenterer 2019 OLED-generationen fra LG. Den har seneste videoprocessor, en opgraderet version af webOS, et poleret design og ikke mindst HDMI 2.1 samt HDMI 2.1-funktioner såsom VRR (variable refresh rate), ALLM (auto low latency mode) og HFR (high frame rate). LG C9 findes i 55, 65 og 77-tommer.

Men hvad betyder tilføjelsen af HDMI 2.1 i praksis og har LG formået at løfte OLED-teknologien? Det og meget mere undersøger vi nærmere i denne test af LG C9.


Pris og forhandler:

55"
65"
77"


Første indtryk

LG C9 ser ud som de mange af de C-serier, der kom forinden. Selskabet har ændret en smule på fodens udformning, så den minder mere om foden fra 2017-generationen. Den fremstår mere diskret, men giver stadig skærmen et solidt fundamentet. Med danske briller på, så tror vi, at den ændrede fod vil falde i god smag hos de fleste.

På bagsiden tager foden en del plads for at støtte skærmen, samtidig med, at den har indbygget vægt, så skærmen forbliver på sin plads. På bagsiden finder man også den meget lidt kønne elektronikboks, der holder på alt lige fra strømforsyning og tunere til styreelektronik og ind/udgange. De fleste komponenter i boksen er påkrævet og LG har sørget for at give boksen afrundede hjørner, så den fremstår lidt mere dominerende. Vi ser dog ikke desto mindre frem til den dag, hvor OLED-tv giver slip på puklen. Må vi foreslå, at der snart laves bare en enkelt model uden tunere og analoge stik.

De fleste stik peger til siden, men en HDMI-port sammen med to USB, Ethernet, antenne og optisk port peger ud mod bagvæggen. Denne konfiguration gør det tæt på umuligt at nå stikkene, hvis skærmen vægmonteres tæt op ad en væk. Det er uheldigt, at dette stadig er et problem i året 2019.

Derudover fremstår skærmen overordnet elegant og OLED imponerer til stadighed folk, når de ser, hvor utroligt tyndt selve skærmpanelet og rammen omkring er. Som tv-anmelder bliver man nok lidt blind overfor sådanne ting efter at have set dem i årevis. Ikke desto mindre er det sandt og med et zone-styret LCD-tv i samme lokale, er forskellen ret slående. Det ene ligner et moderne TV - udover elektronikboksen - mens det andet fremstår som et traditionelt, lidt støvet tv-design. Det er ikke lige så dramatisk som skiftet fra billedrør til fladskærme, men det er muligt, at det kommende årti vil kunne betegnes sådan i takt med, at "wallpaper" og sammenrullelige OLED-tv vinder indpas og bliver billigere.

Anti-refleksfilteret på skærmpanelet er stadig blankt, hvilket bidrager til at opretholde kontrast og farveintensitet i oplyste lokaler, men samtidig fungerer lidt som et spejl. LG mener, at de har forbedret filteret, så det begrænser mere ovenlys, men da vi ikke har ovenlys i vores testlokaler, så er det i vores evaluering ikke muligt at se nogle reelle forbedringer på dette punkt.




Brugeroplevelse & features

LG slår fast, at de stadig tror på webOS, selvom de i markedsføringen har skiftet fokus til "ThinQ" og "AI" - og sjældent nævner webOS ved navn længere. Vi er ikke helt sikre på, hvad de disse fancy marketing-termer betyder, så vi lægger i stedet vores energi i at kigge nærmere på webOS, som er nået op i version 4.5 efter at have ramt 4.0 sidste år.

Styresystem og smart-TV

webOS har nu "AI Preview"
Hvis dette er dit første TV i et stykke tid, så vil det måske overraske dig, at selvom tv-skærme sælges som 'Smart TV', så opdateres platformen deri ikke - ulig moderne smartphones. Hvis dette er dit andet eller måske sågar tredje Smart TV, så har du allerede mærket slagene på egen krop. webOS 4.5 byder på nye funktioner, herunder både brugbare funktioner og gimmicks, men samtlige funktioner er forbeholdt 2019 TV. De 2018 LG TV, der sælges her i årets første måneder er reelt forældede før de langes over disken. De er med andre ord fanget på webOS 4.0.

Det er uheldigt, men det er en realitet, som forbrugerne må lære at navigere i. Indenfor universet af Smart TV, bliver LG webOS, Samsung Tizen og Panasonic Firefox OS (myHomeScreen) ikke opdateret til næste store softwareversion. Android TV, Roku TV og FireTV får opdateringer. Der findes også streamingbokse såsom Apple TV, Roku, FireTV og sågar spilkonsoller. De får opdateringer.

Lad os undersøge nogle af de nye funktioner i webOS 4.5. Det mest brugbare er vel nok "AI Preview", som tilføjer en indholdsrække ovenover app-ikoner i bundmenuen. Flytter du markøren hen på Netflix, så vil en indholdsrække ovenfor komme til syne, med anbefalinger af indhold samt mulighed for hurtigt at genoptage afspilning af de programmer, du er i gang med at se. Det er en rigtig fin funktion, men kun få partnere har implementeret API'en ved lancering (vi spottede Netflix, YouTube og LGs egne apps). Hvis LG rent faktisk havde opdateret webOS på de millioner af webOS-baserede TV, der står rundt om i verdens stuer, så ville udviklerne naturligvis også have langt større interesse i at omfavne "AI Preview" og andre nye funktioner. Ikke at opdatere styresystemet i skærmen er ikke bare brugerfjendtligt; det kommer flyvende som en boomerang og rammer producenten selv.

Senere på året tilføjer Apple AirPlay 2, HomeKit og sin 'TV' app på LG TV. Hvad der er interessant i denne sammenhæng - og hvad der synes at have undsluppet de flestes opmærksomhed - er ordvalget. Apple lancerer nogle af disse funktioner på Roku og FireTV, altså tv-platforme, samt på "TV fra LG, Samsung, Sony og Vizio". Forestil dig samme scenarie på smartphone eller PC-markedet. Her ville man tale om, at en app lanceres på Android, iOS, Windows osv. I TV-universet taler vi i stedet om producenter, selvom alle disse producenter bruger et tv-styresystem i en eller anden form - hhv. webOS, Tizen, Android TV og SmartCast. Apples funktioner kommer til LG 2019 TV - ikke webOS - til sommer, og Apples 'TV' app forventes klar senere på året.

Når det er sagt, så skal vi dog også understrege, at der er mange fine elementer i webOS. Systemet er brugervenligt og indbydende. Hovedmenuen som glider op fra bunden af skærmen er blevet så populær, at Samsung og nu Panasonic har kopieret konceptet. Med webOS 4.5 har LG givet menuen et ansigtsløft, så de små "kort", eller app-ikoner, er mindre, muligvis så der er mere plads til indholdsrækkerne ovenover. LG har tilsyneladende også fjernet den store reklame i venstre side af skærmen - i hvert fald på vores eksemplar af C9.

Man kan rykke rundt på app-ikonerne, som man ønsker, og LG har implementeret en 'intelligent mode', som automatisk kan arrangere de mest anvendte apps mod venstre. Galleri-funktionen, som blev introduceret sidste år, er her stadig sammen med en app til dine egne mediefiler. Der er naturligvis også populære apps.

Apropos apps, så er de mest populære apps enten præinstalleret eller tilgængelige fra app-butikken, herunder såsom Amazon, HBO, Netflix, TV2 Play, Viaplay og YouTube. I USA og Korea har brugerne et ret bredt katalog af apps, men i Europa og Danmark mangler via adgang til en del apps, herunder særligt danske streaming-apps fra de mindre populære tjenester. Vi har spurgt LG ind til sagen og har fået indblik i planerne for det næste år. Da nogle af disse planer er hemmelige, kan vi ikke dele en fuld liste, men kan dog sige, at nogle af de åbenlyse huller er ved at blive lukket. LG virker ivrige for at løse det, så nu håber vi blot, at lanceringen bliver på tværs af alle webOS-generationer og ikke kun forbeholdt til seneste års skærme (som f.eks. YouSee). De omfattende app-kataloger, som man finder på f.eks. Apple TV (tvOS), kan webOS dog ikke matche på nogen måde.

Apps på webOS skal stadig opdateres manuelt og på en eller anden magisk vis kommer disse opdateringer altid, når det passer dårligst. LG fortæller os, at der kigges på mulighederne, men i 2019 har vi status quo, og LG er ikke klar til at udstikke løfter.

Situationen med manglende apps vil til nogen grad blive løst af en anden part; Apple. Når AirPlay 2 tilføjes vil du kunne sende video fra nærmest enhver streamingtjeneste (ikke Netflix) fra iPhone eller iPad trådløst op på dit LG TV. Således kan du åbne f.eks. YouTube på din håndholdte enhed og bede tv'et om at overtage, hvorefter der oprettes forbindelse direkte fra tv'et til streamingserveren via AirPlay 2 systemet. Eftersom parterne stadig ikke er blevet klar til at lancere AirPlay 2, så kan vi kun forholde os til, hvordan det fungerer på Samsungs TV, som netop har fået funktionaliteten. Det kommenterer vi nærmere på i testen af Samsung Q70R, der kommer online snarest.

Herudover har LG i år implementeret en skærmspejlingsfunktion (AirPlay 2 kan også spejle en iPhone-skærm), der virker ved at åbne LGs smartphone-app og spejle billedet. Det er ikke et substitut for AirPlay 2 eller Chromecast, men i stedet noget der bør sammenlignes med Miracast. Det virker, men skæmspejling er sjældent ideelt.

LG fremhæver sin "AI" - kunstig intelligens - funktionalitet. Vi ønsker ikke at fornærme vores kommende AI-herskere, men vi betragter sommetider dette ukritiske kapløb om at installere flest mulige mikrofoner og overvågningsapparater i hjemmet med en vis undren. Særligt i USA virker det som om, at folk er fuldstændig ukritiske og ligeglade med, at selskaber, der har grundlæggende interesser i at indsamle så meget persondata som muligt, optager hjemmets private samtaler. Samtidig kigger man fra bl.a. Danmark på situationen lidt udefra, fordi flere af de store stemmeassistenter stadig ikke taler dansk på tv-skærmene. Der findes fordele ved at bruge stemmeassistenter i tv-skærme, såsom hurtigere søgning efter film og tv-serier, men hele idéen med at styre afspilningen (pause, play) blev prøvet for mange år siden i de første Smart TV. Dengang udstyrede visse tv-producenter såsom deres skærme med kameraer og bevægelsesstyring. Al denne snak om "AI" og stemmeassistenter føles mest som runde 2, og det bliver ikke fra os, at man ukritisk hører om herlighederne. Hvis du selv vil prøve, så understøtter LGs 2019 TV både Google Assistant og Amazon Alexa. Skærmene har LGs eget 'ThinQ AI Voice' system. Herunder kan de se, hvad Google Assistant i LGs TV kan:




LGs nye "AI" funktionalitet dækker også over 'AI Recommendations', som giver tips til nye funktioner såsom 'AI Sound' og sågar indhold. Disse tips er baseret på dine seervaner og tilpasses individuelt, siger LG. Det flettes desuden sammen med 'quick actions', som gør det muligt at lægge f.eks. Netflix på 2-knappen ved at holde den inde. LGs AI-system vil automatisk foreslå tips som dette, såfremt du bruger en funktion eller app ofte. Det gav os efter lidt tid et par fine tips, men også flere irrelevante tips. Funktionen kan fravælges fra indstillingsmenuen.

Der er også 'Home Dashboard', hvorfra man kan forbinde og kontrollere ThinQ eller OCR-kompatible enheder i det forbundne hjem. Senere på året får LG TV understøttelse af Apple HomeKit, der er en anden protokol for det forbundne hjem.

Et andet område, hvor LG har rykket sig er i interaktionen med forbundne HDMI-enheder. Forbinder man f.eks. en streamingafspiller, så vil tv'et automatisk forsøge at identificere den og opsætte HDMI-styring, så du kan styre enheden med din LG-fjernbetjening. Systemet fungerer forholdsvis gnidningsfrit og det genkender de fleste enheder, men dog ikke alle, blandt andet fordi en del eksterne enheder ikke har HDMI CEC-styring eller fordi de benytter forældet infrarød-styring.

Som samlet pakke fungerer det rimelig godt og LG navngiver automatisk HDMI-enheder, så man ved, hvad der er forbundet til de forskellige HDMI-porte. Forbundne enheder kan også tilgås fra Home Dashboard. Bagsiden af medaljen er, at LG formentlig får en meget stor bunke data - måske for meget - om hvordan du bruger dit TV. Producenter over en bred kam er kendt for at benytte ACR (automatic content recognition), hvilket i praksis betyder, at de scanner alt på skærmen i real-tid - inklusiv dine feriebilleder - for at identificere, hvad der sker på skærmen og hvordan du bruger den.

Vi har her forsøgt at fokusere på det større perspektiv fordi dette er sjette generation webOS (to gange har LG kun rykket versionsnummeret med 0.5). webOS har taget et større skridt i år end i mange foregående år og vi mener, at visse af de nye funktioner er brugbare, mens andre er et resultat af featuritis (slå det op). På samme tid mener vi dog, at webOS sakker bagud på mere afgørende områder og at LGs tilgang til at udvikle en softwareplatform er usund for alle involverede parter - brugere, udviklere og LG selv. Hvis du har en fod i den gamle verden bestående af tv-kanaler og den anden fod i den nye streaming-realitet, så er webOS et rimeligt kompromis og en mellemstation. Hvis du med begge fødder er på vej ind i streaming-realitet, så mener vi, at en løsning såsom Apple TV, med sit omfattende app/spil-udvalg og løbende opdateringer, er et markant bedre valg.

Betjening

LG har til sine 'Signature' OLED-tv skabt en ny og mere elegant fjernbetjening, men C9 leveres med selskabets regulære 'Magic Remote'. Med denne kan du styre en markør på skærmen ved at vifte fjernbetjeningen rundt i luften. Du kan også styre med piletasterne, men i så fald skal du forsøge at styre abstinenserne idet den markøren vender tilbage på skærmen ved den mindste bevægelse.

Fjernbetjeningen er i billigt skinnende, sort plastik og ikke værdig til et high-end TV, men LGs C-serie af OLED-tv vel næppe karakteriseres som high-end længere. Det er en af to mainstream-modeller, der skal appellere til den brede købergruppe. Og således skal fjernbetjeningen appellere en smule til alle, hvilket afspejles i udvalget af knapper. Halvdelen af knapperne kunne nemt undværes, men LG forsøgte for et par år siden og endte med at løbe skrigende tilbage. Hvad LG ikke formåede, har Samsung fuldført. Hvad der ofte glemmes, når man taler om fjernbetjeninger, er det faktum, at man ikke kan omtænke en fjernbetjening uden samtidig at omtænke hele brugerfladen på tv-skærmen. I hvert fald ikke, hvis målet er at simplificere styringen. LG gik i sin tid ikke langt nok i forsøget på at omtænke det hele og nu står vi her med en fjernbetjening, som hverken er brugervenlig eller indbydende.


LG C9 test


Fjernbetjeningen gør brug af Bluetooth, så du behøver ikke at pege den direkte mod tv'et. Som nævnt tidligere kan den også styre forbundne enheder såsom en spilkonsols menuer. Til styring af eksterne enheder falder den dog ofte tilbage på infrarød, så der skal være direkte udsyn til disse enheder.

LG har givet Amazon og Netflix dedikerede knapper, hvilket er en meget uheldig tendens i denne branche. Der er nu også en 'movies' knap, som her på vores kanter er fuldstændig ubrugelig. I andre lande gør den forhåbentlig noget andet end blot at lave en tekstsøgning efter 'movies'! Den anden halvdel af knapperne har vi ingen idé om, hvad skal bruges til, og vi har ingen intentioner om at undersøge det. Vi håber, at LG kigger mod Samsung og Apple for at finde inspiration til at skabe en bedre fjernbetjening.

Vi nævnte kort 'AI Sound' tidligere og systemet kan til tider løfte lydoplevelsen. LG har udstyret C9 med en anden fod end sidste års C8, men den projicerer stadig lyden ud mod seeren. Samtidig forsøger 'AI Sound' systemet er tilpasse lyden til typen af indhold samt at fremhæve visse lydfrekvenser, f.eks. stemmer.

Vi havde foretrukket bedre højttalere fremfor dette, men det er klart, at der er naturlige begrænsninger for, hvad der kan proppes ind i et tv-kabinet. 'AI Sound' formår at skabe et markant mere omsluttende lydbillede, som lyder mindre dåseagtigt. I aktionsekvenser og under dialog tror vi, at mange vil synes godt om effekten. I visse genrer af musik, kan det også hjælper med at "åbne" lydbilledet, men i andre genrer lyder det lidt underligt. Det er ikke for alle, men på visse punkter er vi faktisk positivt overraskende.

LG C9 understøtter også Dolby Atmos, men der er ikke meget at hente vha. de indbyggede højttalere. Hvis du vil have en god Atmos-oplevelse, eller en god lydoplevelse helt overordnet, så bør du forbinde C9 til et eksternt lydsystem.

LGs nye OLED-tv er også 'WiSA Ready', hvilket betyder, at der kan tilsluttes en WiSA-dongle for muliggøre trådløs tv-lyd. Flere producenter sælger i dag WiSA-kompatible højttalere, som kan forbindes på tværs af mærker. Danske Bang & Olufsen - som er partner med LG på tv-fronten - har været med i udviklingen af WiSA og har eksempelvis et rimeligt sortiment af højttalere. Disse vil kunne forbindes trådløst i op til 5.1 surround til LG TV ved tilkøb af denne dongle. Vi havde desværre ikke WiSA-dongle eller kompatible højttalere tilgængelige under testen.


Kalibrering

LG TV har en pulje billedprofiler at vælge imellem - måske for mange. Ovenpå dette har LG i år indbygget 'AI Picture', der i sit grundprincip lader til at virke nogenlunde som 'AI Sound'. Hvis du sætter pris på korrekt billedgengivelse, som skaberen havde tiltænkt det, så bør du undgå denne funktion. På vores eksemplar var 'AI Picture' slået fra, så vi vendte fokus mod de andre billedprofiler.

Vi har inkluderet målinger af stort set alle SDR og HDR-billedprofiler nedenfor eller i boksen til højre. Hvad angår SDR (alt der ikke er HDR), så er LG C9's Vivid, Standard og Game-profiler ikke særlig præcise - det er heller ikke meningen. Disse profiler Rec.709-presser farve ud i skærmens iboende farverum, hvilket giver upræcise og ofte overmættede farver, bortset fra Game-profilen der faktisk har dæmpet grønne og røde primærfarver, hvilket fører til en smule undermætning.

LG's 'ISF Expert' og 'Technicolor Expert' er meget præcise og nærmest identiske. Vi tog udgangspunkt i ISF-profilen til vores SDR-kalibrering og det er muligt at presse nogle ekstra procenter ud i farvepræcision, men som du kan se ender vi med at reducere farverummet en smule, hvilket fører til Rec.709-dækning på 91%. Det sker fordi vi kun brugte 2-punkts metoden, hvor man justerer i hhv. den mørkeste og lyseste ende af gråtoneskalaen, når vi deler kalibreringsforslag. Hvis man tager de mere avancerede farveindstillinger i brug på LG OLED-tv - eller auto-kalibrering - så kan man nå bedre resultater. Det kræver dog, at man har udstyr.

Hvad angår auto-kalibrering så har LG 2019 OLED-tv indbygget mønstergenerater til CalMAN. Det betyder, at man ikke længere har brug for en ekstern - og dyr - mønstergeneration. CalMAN har også lanceret en billigere version af CalMAN, der er specifik for hvert tv-producent. Vi lagde således vores Videoforge Pro mønstergenerator til side og afprøvede det nye system. Det virkede fint med SDR. Du kan se i kalibreringsresultatet i boksen ovenfor. Vi kunne nemt have nået endnu mere præcise farver, hvis vi havde opsat målet for farveafvigelser lavere i CalMAN-softwaren, men det ville have taget markant længere tid og vi forsøger her ikke at nå studiereference-præcision. Vi vil blot afprøve funktionaliteten. Vi oplevede dog problemer, da vi ville bruge auto-kalibrering med HDR i spil-profilen. Vi bruger beta-udgaven af seneste CalMAN, så vi håber, at fejlen er rettet i den offentlige udgave, der kommer senere. Vi måtte nulstille tv'et for at få HDR auto-kalibrering til at spille sammen med de indbyggede mønstre. En indbygget mønstergenerator er et vigtigt skridt mod at gøre kalibrering mere tilgængelig for masserne, men det kræver stadig, at du investerer i en måler såsom X-Rite i1 samt CalMAN-softwaren. Det er stadig ikke muligt at gemme auto-kalibrering såfremt man nulstiller tv'et.

Hvad angår HDR, så ser vi tilsvarende resultater. Undgå Vivid og Standard HDR-profilerne, hvis du vil have god billedkvalitet. Cinema og Technicolor-profilerne er ret gode og præcise til HDR.

Vores eksemplar af LG C9 dækkede 95% DCI-P3 (xy) / 69% Rec.2020 (xy), hvilket er på samme niveau som tidligere OLED-tv - plus/minus et par procenter. Du kan se resultaterne nedenfor. Har du læst vores tidligere anmeldelser, så vil du bemærke, at der ikke er de store forskelle, men der er et par punkter, som vi vil kommentere på i afsnittet for billedkvalitet.




Målinger

Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.


Bemærk: Vi kalibrerer kun mod SDR, ikke HDR. Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.



LG C9 test


Billedkvalitet

I starten udviklede LGs OLED-teknologi sig hastigt. LG introducerede 4K OLED og senere HDR OLED. Selskabet formåede også at hæve lysstyrken. I de seneste år har der dog kun været mindre justeringer af panelets struktur og fra seerens synspunkt er det samme panel med samme karakteristika. Dette påvirker OLED-tv fra alle mærker; LG, Sony, Philips, Panasonic osv.

Det er stadig tilfældet i 2019 og det vil vi gerne lægge vægt på før vi dykker ned i testen. Det vigtige ændringer skal i stedet findes videoprocessering og HDMI, hvorfor øger fokus på disse i denne test.

Hvis vi starter med traditionel SDR-video (HD og 4K) og video i lav kvalitet (SD-opløsning), så klarer LG C9 sig godt. OLED-panelets dybe kontrast og meget præcise farver løfter gengivelsen af billedkvalitet. Skærmen bestod vores forskellige tests, herunder opskalering og de-interlacing. Anden generation af 'Alpha 9' videoprocessoren har også ret effektiv støjreduktion, der nu har fået sit eget punkt i menuen (Smooth Gradation), som ikke længere fører til et markant fald i opløsning (den var tidligere sammenbygget med MPEG-støjreduktion). Der er dog ikke fundamentale forskelle i anden generation af Alpha 9 så sammenligner man med et 2018 LG OLED, vil det være vanskeligt at spotte forskelle. Ift. SDR, så er den mest betydelige ændring nok smooth gradation-funktionen.




En anden nyhed, som påvirker SDR-video er LGs 'AI Picture' indstilling, der kan aktiveres for at få tv'et til at analyse indholdet på skærmen og dynamisk tilpasse sine indstillinger afhængigt af indholdstypen. LG forklarer, at den er knyttet op på en database med over 3 mio. billedeksempler samt maskinlæring. Det er med andre ord næste generations "billedforbedring" og ikke noget, som vi kan støtte op om. Vi er ikke på linje med idéen om, at en tv-skærms opgave er at ændre på billedet. Vores holdning er, at tv'ets opgave er at respektere indholdet (farver, billedfrekvens mv.) og præsentere det på den mest troværdige måde muligt. Det er klart, at forskellige skærmteknologier har forskellige begrænsninger, der gør at tv-producenten må tage nogle valg og at seerne må acceptere nogle kompromisser. På samme måde er der begrænsninger i indbyggede højttalersystemer, men skærmteknologien i moderne TV er trods alt langt mere avanceret end højttalersystemer i moderne TV.

Skifter vi fokus til HDR (High Dynamic Range), så måler vi 725 nits maksimal lysstyrke på LG C9, hvilket er omtrent 100 nits lavere end hvad vi målte på sidste års C8. Den næste milepæl for OLED er at ramme 1000 nits og 100 nits forskel betyder ikke meget i brug, men det er en spøjs udvikling - eller måske blot variation imellem eksemplarer. Som du kan se i vores målingstabel (længere oppe), så begynder lysstyrken at falde betydeligt ved 25% vinduet, hvilket betyder, at 25% af skærmen er hvid (mens resten er sort). Det skyldes et indbygget systemet kaldet ABL (automatic brightness limiter), som regulerer strømforbruget og belastningen. Med fuldskærms hvid (100% vindue) kan skærmen pumpe 154 nits lysstyrke ud. Ift. HDR så bør LG - og LG Display - fokusere på at løfte lysstyrken i 25-50% niveauerne. Ingen ønsker at blive blændet af 500+ nits på en fuld skærm, så begrænsningerne ved 75-100% er ikke en bekymring for os.

Vi gentager dette fordi det lader til, at mange stadig ikke forstår konteksten for højlys - peak brightness - i HDR. Mens et 1% vindue lyder som et lille areal, så er det faktisk ikke særlig småt. Et 1% vindue fylder 82.944 pixels på en 4K-skærm (de lyse elementer i fotoet med damen nedenfor er f.eks. langt mindre end 1%). Mange af de lyseste elementer i et HDR-billede ligger i disse små segmenter; stjerner, lamper, reflektioner i overflader, undertekster mv. Så selvom nogle LCD-tv i dag teoretisk kan ramme 2000-4000 nits maksimal lysstyrke, så gør den begrænsede lysstyring i LCD-panelet, at de ofte rammer synligt lavere lysniveauer end OLED-tv med faktisk HDR-indhold, med mindre et noget større segment af billedet er badet i lys, for eksempel en himmel eller en stor eksplosion på skærmen. Omvendt så vil denne lyse himmel sjældent være kodet til 1000 eller sågar 600 nits i indholdet. Det er ikke sundt at kigge direkte ind i så meget lys, hvorfor de fleste organisationer involveret anbefaler at indholdsskabere holder høje niveauer af højlys til små segmenter af billedet.

Efter igen at have haft nogle af de seneste OLED og LCD-tv i vores testlokale på samme tid, så mindes vi om, hvordan lysstyring på pixel-niveau på selv-emitterende skærmtyper såsom OLED og microLED trumfer den højere, ofte teoretiske, lysstyrke på LCD-tv, når det kommer til HDR-billedkvalitet. Vi er stadig overbeviste om, at OLED-tv leverer den bedste HDR-billedkvalitet, hvilket er slående, når man tænker på, at OLED-panelet ramte en udviklingsmur for omkring 3 år siden. Apropos, så forbliver farvegengivelsen for OLED i år på omkring 69% Rec.2020.




Selvom HDR-formaterne giver masser af plads til forbedring og selvom 'white OLED' mister noget farveintensitet i de lyseste toner, så er HDR på OLED stadig en fryd for øjet. Det ekstremt dybe sortniveau skaber den perfekte kulisse for lyse og farverige billeder, med meget præcise farver og lysniveauer pga. styring på pixel-niveau. Efter at have testet HDR-tv i flere år nu, så betragter vi stadig ægte sort og styring på pixel-niveau som to grundlæggende ingredienser i god HDR-billedkvalitet. Der naturligvis også er mange andre faktorer at tage i betragtning, men man skal passe på ikke at se sig blind på benchmark eller målinger af Rec.2020 dækning eller farvevolumen. Ingen af disse målinger kan forklare, hvorfor HDR-video fremstår så smukt på LG C9.

Og måske lige så vigtigt; HDR ser konsekvent godt ud. Undertekster eller små lysende objekter i film ødelægger ikke oplevelsen på skærmen med distraherende glorier (blooming) eller andre lysproblemer. Stjerner på en nattehimmel funkler og filmscener med høj kontrast kan fremstå næsten magiske. Farver fastholder præcision i selv scener med meget komplekse billedkompositioner, der ofte tvinger LCD-tv til kompromisser der påvirker farver og lysstyrke. Disse kan ikke måles med teoretiske testmønstre, men hvis man kender den præcise farvekoordinat i en faktisk filmscene, vil man finde ved at måle denne præcise farve i scenen, at LCD-tv ofte er synlig upræcise, selvom ens kalibreringsrapport viser noget andet. Med LCD-tv kan det være en falsk tryghed at finjustere farver og søge ultimativ farvepræcision i HDR vha. teoretiske testmønster, for så snart det dynamiske baglys begynder at spille, så vil farve- og lyspræcision begynder at rykke sig. Det forklarer også, hvorfor filmstudier søger mod OLED-tv for konsum-referenceskærme, selvom målinger angiver, at LCD-tv kan være lige så præcise og på trods af OLEDs begrænsninger i HDR-lysstyrke.

Det er klart, at OLED-teknologi skal udvikle sig i takt med at LCD-tv får mere avanceret bagbelysning og microLED ser dagens lys, men det er ikke relevant nu.

For at addressere den begrænsede lysstyrke i OLED, har LG implementeret en ny algoritme til dynamisk tone-mapping i år (LG kalder det 'Dynamic Tone-mapping 2'). Formålet med dynamisk tone-mapping er at forsøge at fastholde detaljer i de lyseste dele af billedet, som overgår panelets egenskaber (altså over 700 nits). Det gøres ved at justere lyskurven (PQ EOTF) og hvordan den ruller af på toppen (de lyseste toner). Afrulningen kan faktisk manuelt justeres i år som del af LGs nye auto-kalibrering. Dynamisk tone-mapping er essentielt en lappeløsning indtil skærmteknologien forbedres. Hollywood ønsker et "hard clip", hvilket betyder, at alle lysstyrkeniveauer, der overgår skærmens, klippes af, så detaljerne i disse områder forsvinder. På den anden side synes store dele spilbranchen fuldstændig tabt bag en vogn ift. hvad HDR indebærer, hvorfor mange spil bare sættes til 10000 nits maksimal lysstyrke, selvom spilstudiet aldrig har haft en jordisk chance for at eftertjekke spillet på en skærm med 10000 nits (der findes ikke referenceskærme til dette). Det er bl.a. derfor, at Sony PlayStation og Microsoft Xbox er gået sammen for at fikse HDR til spilbrug.

Vi undersøgte LGs nye løsning til dynamiske tone-mapping og den kan hive mange flere detaljer ud af de lyseste områder. Med et 4000 nits testmønster kunne den fremvise detaljer i højlys helt op til 4000 nits, men det er klart, at disse lysniveauer ikke er præcise (detaljer fremhæves blot). Du kan frit vælge, hvilket kompromis der passer dig bedst via LGs billedmenuer eller, for mere avancerede brugere, de nye auto-kalibreringsmuligheder. Vi må rose LG for at give brugere valgmuligheder. Systemet er i øvrigt flettet med 'AI Brightness', som har til mål at justere lysstyrken på skærmen i forhold til lyset i din stue (mørk, lys, dag, nat osv.). Her har LG faktisk implementeret to løsninger. Den ene er fra Dolby og virker med Dolby Vision, mens den anden er LGs egen, der virker med HDR10 og HLG. Vi ved, at mange har klager over, at HDR-film fremstår for mørke, når de ses i oplyste stuer, og LG TV kan nu på mere effektiv vis korrigere for dette ved at måle lyset i dine omgivelser og videregive disse målinger til tv'ets dynamiske tone-mapping system, der vil forsøge at tilpasse lysstyrken i billedet ved at ændre på lyskurven. Igen, dette er valgfrit at bruge.




Vi får at vide, at der er et par andre små justeringer i anden generation Alpha 9, herunder en modificeret farvekurve, der skulle føre til mindre udvasking i farver ved højeste lysniveauer. Vores målinger synes at støtte op om dette, men det er svært at afgøre uden at have et 2018 LG OLED ved siden af. Herudover har LG implementeret en 'Peak Brightness' indstilling i menuen, som gør det muligt at slå white-boost fra (det starter ved ca. 400 nits), hvis du ønsker. Samme indstillingspunkt kan bruges til at begrænse den maksimale lysstyrke i HDR, hvis du føler, at den er for høj i et mørkelagt lokale. Afslutningsvis har LG rettet en fejl i den interne tabel (look-up tabel), der udvælger farverne, så hudfarver ikke længere har en fejlagtig grønlig tone.

I december 2018 rapporterede Flatpanels, at det langvarige og trættende problem med sporadisk "hævet sort" på Dolby Vision-indhold, var rettet på LG 2018 OLED. Visse ejere sagde dog i den forbindelse, at de stadig så det, om end i mindre grad end før. Vi har tjekket alle de videosekvenser, som vi igennem tiden har noteret, og selvom nogle scener stadig fremstår lidt kontrastfattige, så er dette iboende i indholdet, enten pga. en bevidst beslutning eller pga. en fejl under redigering, men det er ikke det, som denne fejl handlede om. Baseret på vores test med LG 2019 OLED, så mener vi, at fejlen er rettet.




LG ser fortsat bort fra Samsungs HDR10+ format med argumentet om, at de kan opnå det samme resultat ved at analysere HDR10-indhold og gøre brug af dynamisk tone-mapping. LG TV understøtter følgende HDR-formater: HDR10, HLG, Dolby Vision og det forholdvis irrelevante Advanced HDR af Technocolor.

Før vi flytter fokus til HDMI 2.1 vil vi afslutningvis kommentere på det problem med blinkende skærm og pixelering i mørke områder, som ejere har berettet på tidligere OLED-tv. LG har allerede frigivet en løsning til eksisterende TV. Vi har ikke haft mulighed for at undersøge løsningen på et 2018 LG OLED-tv, men ud fra hvad vi har hørt, så lader det til, at samme løsning er implementeret i 2019 LG OLED. Det virker i den forstand, at vi ikke kan fremprovokere blink på skærmen i problematiske videosekvenser (typisk meget mørke sekvenser) eller med testmønstre. Løsningen er dog ikke ideel, efter vores opfattelse. Som du kan se på billedet til højre herfor, panelet bruger nu dithering til at gengive de mørkeste gråtoner, men bagsiden af medaljen er, at det lader til at reducere opløsningen i de mørkeste toner, hvilket kan ses som banding på en gradient fra mørk til lys. Samme gradient så mere flydende ud (i den mørke ende) på det Sony AG9, som stod ved siden af (flere sammenligninger følger i den kommende test af Sony AG9). LGs smooth gradation-funktion løste det ikke. Vi håber, at dette er en midlertidig løsning og at LG stadig undersøger mulighederne for en god fejlrettelse.


LG C9 test


Lad os rykke fokus til HDMI 2.1. Vi vil ikke gentage alt, hvad angår HDMI 2.1, hvorfor vi foreslår, at du læser denne artikel for at blive klogere på HDMI 2.1 generelt samt de valgfrie funktioner såsom eARC, VRR, QMS og ALLM. Vi kommer til at bruge disse termer nedenfor og vi mener, at flere af dem kan være vigtige, såfremt du planlægger at købe nye TV nu eller i de kommende år.

Først og fremmest skal vi sige, at vi ikke har HDMI 2.1 godkendt udstyr. Noget af dette udstyr findes slet ikke endnu og HDMI-licensgruppen certificerer stadig ikke alle elementer af HDMI 2.1. Med andre ord kan vi ikke teste alle facetter af HDMI 2.1. Vi kan f.eks. ikke teste 4K120 via HDMI, men vi kan dog bekræfte, at C9 kan håndtere HFR (High Frame Rate) vha. HEVC-dekodning. Det er ingen overraskelse for det kunne sidste års LG TV også (bare ikke via HDMI). Hvad angår HDMI-båndbredde, så kan vi pt. kun bekræfte, at 4K60 og 1080p120 virker.

Hvad angår de valgfrie funktioner, så var vi spændt på at prøve HDMI VRR (variable refresh rate), der minder om FreeSync, men som ikke er identisk (bekræftet af alle involveret, så pas på med at sidestille de to). Desværre førte aktivering af VRR på Xbox One X til sort skærm på LG C9 til at starte med. Vi er ikke sikre på, hvad der forårsagede fejlen, men nulstilling af LG C9 rettede problemer og VRR virkede nu korrekt, hvilket fører til en mere flydende spiloplevelse med mindre forsinkelse og ingen billedartefakter såsom "tearing", hvor billedet sporadisk deles i to horisontale segmenter. LG siger, at 2019 OLED TV har et VRR-spænd på 40-120Hz ved 4K-opløsning, hvilket ikke er ideelt (i den lave ende), men langt højere end Samsung TV's FreeSync i 4K, der i praksis brug er irrelevant. VRR vil blive langt mere relevant i takt med at branchen overgår til HDMI 2.1, herunder spilkonsoller, så hvis du planlægger at investere i næste generation af spilkonsoller, så mener vi, at det vil være klogt at vælge et TV med HDMI 2.1 og VRR.




Selv hvis du ikke har en spilkonsol med VRR - f.eks. PlayStation 4 - så leverer LG C9 stadig fremragende spilydelse. Vi målte input-forsinkelsen til 13 ms i 1080p og 4K, med eller uden HDR. Det er det laveste niveau af input-forsinkelse, som vi har målt på en tv-skærm, og LG går således forbi Samsung, der har ført an på dette område i årevis.

Se hvordan andre TV klarer sig i oversigten over bedste TV til spilkonsol

En anden ny funktion i år, er muligheden for at aktivere spil-tilstand med enhver billedprofil i tv'et. Det betyder i praksis, at man nu både kan skifte til spil-profilen (som ikke leverer særlig præcise farver) eller vælge at aktivere spil-tilstand på f.eks. Cinema-profilen. Det giver samme lave input-forsinkelse. Det er yderst brugbart til alle de købere, som ikke selv har kalibreringsudstyr, hvilket vel i praksis er 99,99% af alle købere.

Ift. HDMI 2.1 og spilbrug, så har LG TV nu også HDMI ALLM, hvilket blot betyder, at skærmen automatisk kan skifte til spil-tilstand, når de detekterer et spil fra en spilkonsol. ALLM skal også understøttes på konsollen. Det gør Xbox One, men ikke PlayStation 4.




En af de funktioner, som ofte glemmes i HDMI 2.1 er den såkaldte QMS (Quick Media Switching). Vi kan forsikre jer om, at vi ikke har glemt QMS og vi ved, hvor stor betydning det kan have sammen med enheder, der kan skifte billedfrekvens såsom Apple TV 4K. Det er en omfattende diskussion at gå ind i, men du bør vide, at meget få afspillere derude har skift af billedfrekvens implementeret på systemniveau, hvilket betyder, at afspilleren ofte vil være skyld i hakkende billeder (judder) med mindre skærmen identificerer, at signalet er konverteret og laver den modsatte konvertering, men det kan ikke alle TV gøre korrekt. Hele broadcast-systemet - YouSee m.fl. - har aldrig respekteret billedfrekvenser i indholdet, men problemet er langt mere omfattende bl.a. fordi HDMI-standarden har haft en begrænsning, som gør, at skift mellem billedfrekvens giver sort skærm i en kort periode. QMS kan fikse dette (men virker ikke ved skift mellem HDR/SDR).

For at bruge QMS skal din afspiller også være QMS-kompatibel og sådan en enhed findes endnu ikke (det kan her tilføjes, at QMS er et derivat af VRR, så hvis tv'et understøtter VRR så burde det teknisk også være i stand til at håndtere QMS, men det er ikke givet). HDMI-licensgruppen certificerer heller ikke QMS endnu, så vidt vi ved. Vores interne kilde hos LG fortæller os dog, at LG sammen med AMD har bygget en modificeret løsning for at tjekke QMS og at det lader til at fungere på LG 2019 OLED-tv. På nuværende tidspunkt kan vi dog ikke bekræfte dette.

For at opsummere, så er det stadig for tidligt at konkludere noget, hvad angår HDMI 2.1 i LG TV. Måske støder købere senere ind i begrænsninger i takt med, at de får fingrene i HDMI 2.1 konsoller og afspillere. Ikke desto mindre så må vi bifalde LG for at tage stafetten. LG er den eneste tv-producent, som har HDMI 2.1 i 4K-skærme i år.

Tidligere på året sagde LG, at 2019 OLED vil have et forbedret 'OLED Motion Pro' system; hvad der også kendes som BFI (Black Frame Insertion). Ved at indsætte korte sorte billeder i videostrømmen kan man få det menneskelige øje til at "nulstille" synet og opfatte objekter i bevægelse i højere detaljegrad. Systemet blev implementeret sidste år, men det var meningen, at frekvensen i år skulle hæves til 120Hz og indsættelse af sorte billeder ændres til 75/25 cyklus. Flatpanels så sågar systemet i aktion, hvor det reducerede flimmer til et ubetydeligt niveau, samtidig med, at lysstyrken forblev høj og bevægelsesopløsningen skød i vejret. Desværre er denne implementering trukket i 11. time og systemet er således identisk med det på 2018-modellerne, som har så høj flimmer, når det er aktiveret, at systemet i praksis er ubrugeligt. Sikke en skam.

Hvad angår generel bevægelsesgengivelse, så tog LG's TruMotion et stort skridt frem sidste år med introduktionen af Alpha 9 processoren. LG forklarer, at de har foretaget yderligere tilpasninger i anden generation Alpha 9, som findes i LG C9, E9, W9, Z9 og R9. Sidste år havde vi mulighed for at sammenligne LG C8 med Sony AF8 og i år har vi sammenlignet LG C9 med Sony AG9. Sidste år konkluderede vi, at LG mere eller mindre har indhentet Sony, der har ført an på dette område i årevis - hvis da ikke siden fladskærmen blev introduceret. At LG har finpudset systemet i år ændrer ikke rigtig på vores konklusion. LGs TruMotion system er langt bedre end det var for få år tilbage, men hvis du sætter indstillingerne for højt, så får du soap opera-effekten. Det er meningen, men det er en skam, at TruMotion er sat lidt for højt i visse billedprofiler idet mange købere blot opsætter skærmen og ikke ændrer billedindstillinger. Det kan man heller ikke forvente at køberen, men vi ved, at selv Hr. og Fru Jensen ofte ser denne effekt som distraherende. En lille smule TruMotion kan afhjælpe resultaterne af ultra-lav 24fps billedfrekvens på ekstremt hurtige skærme såsom OLED i denne overgang, hvor Hollywood skal forsøge at overvinde stædigheden og den perverse forestilling om, at 24fps er det endelige mål og sandheden - ligesom stumfilm og sort/hvid var det forinden.

Vi observerede ikke retention eller burn-in under vores tid med tv'et, men vi udfører heller ikke langstidstid for at fremprovokere burn-in. LG har implementeret flere sikkerhedsmekanisker, herunder en dimming-funktion, som tidligere har ført til, at nogle meget mørke scener får tv'et til at dæmpe lysstyrken. Vi tjekkede nogle velkendte videoklip (der muligvis også er kendt af LG), men kunne ikke umiddelbart fremprovokere problemet på LG C9, men vi kan ikke med sikkerhed konkludere, at det er løst. Vi håber at købere kan melde ind.

Et problem, som til stadighed plager OLED-paneler er lyshomogenitet, særligt i de mørkeste toner. Ligesom mørkegrå, så er lyshomogenitet en svær nød at knække og vi ved fra tidligere år, at det kan variere betydeligt fra et eksemplar til et andet, så vi kan ikke konkludere noget almengyldigt baseret på vores eksemplar. Det eneste, som vi kan konkludere er, at lyshomogeniteten på vores eksemplar er rigtig god.




Betragtningsvinklerne er meget brede og alle i stuen, fra alle siddepositioner, vil kunne nyde den imponerende billedkvalitet, som OLED tilbyder. Jeg er ikke sikker på, hvorfor vi bliver ved med at gentage dette i vores anmeldelser af OLED. Det er vel en vane efter at LCD-tv i over et årti har kæmpet med betragtningsvinklerne.


Konklusion

LG har introduceret flere nyheder i sin tv-platform, webOS, i år. Den mest brugbare er nok "AI Preview", som blot betyder, at en app kan trække indhold ud i direkte bundmenuen. Apples 'TV' app, AirPlay 2 og HomeKit lander først senere på året (og er derfor ikke talt med i testens vurdering). Der er flere streaming-apps end hidtil, inklusiv HBO Nordic, men mange mindre streamingtjenester mangler. Alt dette ændrer dog ikke fundamentet af webOS, der stadig føles begrænset på form og funktion ift. mere avancerede tv-styresystemer som Apple tvOS og Google Android TV. Vigtigst af alt, så nægter LG stadig at opdatere webOS på tidligere TV. webOS 4.5 er således forbeholdt 2019 LG TV, mens tidligere års skærme er fanget på den version, som de blev leveret med.

Annonce:
Hvad angår billedkvalitet, så forbliver LGs OLED-panel så godt som uændret efter at selskabet ramte en mur for nogle år siden. Ikke desto mindre så leverer det stadig noget af det absolut bedste SDR og HDR-billedkvalitet på markedet. På mange måder kan dette års C9 ses som et finpudset C8, men på ét område repræsenterer C9 en helt ny platform; HDMI 2.1. LG har rettet problemet med blinkende skærm, men vi er ikke overbeviste af løsningen. Højttalerne har nu særlig "AI" sovs, som i visse situationer kan åbne lydscenen betragteligt. Vi tror, at mange brugere vil synes godt om effekten, primært fordi højttalere i TV generelt er så dårlige.

Der er stadig mange ubekendte i LGs implementering af HDMI 2.1, men det faktum, at LG er eneste tv-producent, der sælger 4K-skærme med HDMI 2.1 porte - faktisk et fuldt modelprogram - er nok en overset styrke. Vi mener, at det er signifikant. VRR virker allerede med Xbox One X og har et langt større 4K VRR-spænd (40-120Hz, ifølge LG, men vi kan ikke bekræfte) end Samsung TV's FreeSync. Dette gør i praksis C9 klar til næste generation spilkonsoller, selvom VRR-spændet dog er lidt begrænset i den lave ende. C9 har også laveste input-forsinkelse, som vi hidtil har målt. Alt i alt et fremragende TV til spilkonsollen. Ydermere har LG 2019 OLED HDMI 2.1's ALLM, eARC og HFR, og vi hører sågar, at QMS virker (men kan ikke bekræfte). Der er mange akronymer - det er vi klar over - men vi mener, at det er en god idé at læse op på HDMI 2.1, hvis du regner med at have din nye tv-skærm i flere år.

Læs også: HDMI 2.1 er klar - 8K/10K opløsning, eARC, variabel billedfrekvens & nyt kabel

Igen; på visse mange punker virker LG C9 som en forlængelse af C8, men hvad angår HDMI så repræsenterer den et stort skridt frem. Vi har igen seriøst overvejet at tildele LG vores Reference Award, men vi er skuffede over, at udviklingen på OLED-panelet står stille. Vi har forståelse for, at selskabet forsøger at øge masseproduktionen for at få OLED ud på mainstream-markedet, men vi håber at begge mål kan jagtes. C9 er et fremragende TV fyldt med HDMI 2.1-funktionalitet, som kun LG tilbyder pt. Vi ved også fra tidligere år, at LG OLED-tv typisk er blandt de billigste, selvom de er lige så gode eller bedre end konkurrenternes. Kun 77" udgaven er stadig uproportionalt dyr. Alt i alt, så er vi ikke i tvivl om, at LG C9 fortjener vores Top-anbefalings Award.

!
Ændret testparameter: I 2018 ændrede vi en testparameter, der relaterer sig til karakteren for features, som resultat af flere års dårlig praksis i branchen. Såfremt producenten af et givent "Smart TV" ikke kan forsikre Flatpanels om, at tv-platformen opdateres til næste fulde software-version, fratrækkes 10 point på feature-scoren. Det skal betragtes som et opråb, der forhåbentlig kan skabe debat og ændre på praksis.

LG har ikke kunnet give os denne garanti, hvad angår webOS-platformen.


Pris og forhandler:

55"
65"
77"

Fremragende HDR
Fremragende HD & 4K
HDMI 2.1 porte & funktioner
Laveste input-forsinkelse
Først 4K-tv med bredt VRR-spænd


Bagudvendte porte
Løsning til skærm-blink ikke ideel
webOS får ikke opdateringer
77" stadig uproportionel dyr







Flere nyheder

YouSee Discovery tvist

Overblik: Tv-programmerne & sporten der forsvinder hos YouSee fra 2020

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Nvidia Shield

Nye Nvidia Shield-enheder har 4K Dolby Vision, Tegra X1+ chip, ny fjernbetjening

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Tv-kanaler

Netflix om Disney+, Apple TV+: Vil fremskynde overgang fra lineært tv

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Mutazione dansk spil

3 danskudviklede spil i Apple Arcade når "stort internationalt publikum"

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Daydream VR

Google dropper VR-satsning

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Klip tv-kablet

Mange danskere har klippet tv-kablet

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Stadia på TV

Google Stadia går i luften fra d. 19. november - her er spillene

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Disney

Begrænset TV-support vil bremse Disney+ & Apple TV+, mener IHS

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |