Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStreaming-abonnementer overgår nu kabel-tv globalt - FlatpanelsDK

Streaming-abonnementer overgår nu kabel-tv globalt

22 Apr 2019 | Rasmus Larsen |

Der er verden over nu tegnet flere abonnementer på streamingtjenester (613,3 mio.) såsom HBO og Netflix end på kabel-tv (558 mio.). Siden 2014 er streamingmarkedet firdoblet.

Streamingmarked på himmelflugt

Stadigt flere seere søger mod streamingtjenester, alt imens andre vælge at opsige tv-pakken. 2018 var en milepæl i et globalt perspektiv, viser data fra IHS Markit, der fremhæves i den årlige rapport fra MPAA.

- ”Antallet af abonnementer til online videotjenester verden over steg til 613,3 mio. i 2018, hvilket er en stigning på 27 procent ift. 2017, og passerede for første gang antallet af kabel-tv abonnementer (556,0 mio.),” fremgår det af rapporten.

Kombinerer man kabel-, parabol-, antenne, og IP-tv, så når de traditionelle aktører dog stadig flere seere. Det er heller ikke unormalt, at husstande abonnerer på mere end en streamingtjeneste. IP-tv, der i Danmark dækker over f.eks. Waoo, er alene om at vokse, mens alle andre segmenter indenfor traditional tv-distribution er i tilbagegang. Sidste år faldt antallet af kabel-tv-abonnementer med 2%.


 Streaming og tv-pakker globalt


Kabel-tv omsætter for langt mere

Kabel-tv, som bl.a. YouSee og Stofa tilbyder herhjemme, er fortsat den gren af tv-branchen, som har størst omsætning, efterfulgt af parabol-tv. Omsætningen fra streamingtjenester vokser, men er stadig markant mindre.

- “Kabel-tv forblev i 2018 den mest omsættende platform verden over med $118 mia. i omsætning,” tilføjede MPAA.


 Streaming og tv-pakker globalt


Årsagen til den højere omsætning er, at husstande generelt betaler markant mere for deres tv-pakke end deres streamingtjenester. Mange husstande vælger også indtil videre at holde fast i tv-pakken selvom de tegner abonnement på streamingtjenester.

Hvis tendensen fortsætter, vil streamingtjenester overhale tv-pakker indenfor det næste årti. Siden 2014 er antallet af streamingabonnementer firdoblet fra ca. 150 mio. verden over til 613,3 mio. i 2018, ifølge IHS Markit. Senere på året lancerer Apple, Disney og WarnerMedia nye streamingtjenester.

- Kilde: MPAA, IHS Markit

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |