Microsoft præsenterer ny Xbox uden disc-drev, koster 1.799 kr.

17 Apr 2019 | Rasmus Larsen |

Med den nye Xbox One S All-Digital Edition, dropper Microsoft disc-drevet til fordel for en fuld digital spilkonsol. Den bliver tilgænglig den 7. maj for 1.799 kroner.

En fuld digital Xbox One

De første tre Xbox One-konsoller har haft enten Blu-ray eller UHD Blu-ray drev indbygget, men forud for næste store konsolgeneration har Microsoft besluttet at lancere en konsol uden disc-drev - det vidner måske om, hvad der venter forude.

I stedet for at købe spil på skiver, vil man skulle købe spil eksklusivt fra Microsofts onlinebutik. Selskabet siger, at "dine spil, save games og sikkerhedskopier er sikre i clouden" i et digitalt bibliotek, som "rejser med dig". Microsoft fremhæver også muligheden for at præinstallere nye spil, så "du kan spille, i det øjeblik de udgives".

Læs også: Sony: PlayStation 5 får 8K, 3D-lyd, ray tracing & bagudkompatibilitet

- "Bliv fuldt digital med Xbox One S All-Digital Edition, og opbyg en samling af digitale spil, som rejser med dig og er tilgængelige i clouden. Hav altid dine cloud-saves med dig på farten, og få mulighed for at forudbestille og præinstallere kommende spil, så du er klar til at spille, i det øjeblik de udgives. Udvid dine muligheder med Xbox Game Pass, så du kan opdage og downloade over 100 stærke spil," lyder det fra Microsoft.


 Xbox One S All-Digital Edition


Som Microsoft spøgefuldt siger, så er det aldrig blevet gjort før - ud over med film, musik, bøger og andre typer medier. Det er en joke, men bag lanceringen findes en større vision for fremtiden. Konsollen har en 1TB harddisk til spilinstallation, men Microsoft arbejder også på en streamingtjeneste til spil. Selskabet havde i denne omgang ikke noget nyt at berette, hvad det angår, men mange forventer, at den kommende tjeneste også vil virke på Xbox One

Læs også: Globalt DVD/Blu-ray salg næsten halveret på 5 år

Xbox One S All-Digital Edition ligner den normale Xbox One S, men har naturligvis ingen åbning til disc-drevet. På trods af den frigjorte plads indeni lader konsollen til at have identisk hardware. Den understøtter 4K-opløsning (kun på video), HDR (High Dynamic Range) og objekt-baseret lyd (Dolby Atmos og DTS:X).

Sammen med den nye konsol annoncerede Microsoft Xbox Game Pass Ultimate, som kombinerer Xbox Game Pass med Xbox Live Gold. Tjenesten er ikke annonceret for Danmark, men i USA vil brugere senere på året kunne tilgå (via download) 100 multiplayer spil for $15 dollars månedligt.

Den nye Xbox One S uden disc-drev bliver tilgængelig i Danmark den 7. maj for 1.799 kroner, hvilket er 600 kroner lavere end vejledende pris på den regulære version, men dog dyrere end hvad Xbox One S sælges til i butikkerne. Tre spil (Minecraft, Sea of Thieves og Forza Horizon 3 medfølger. Yderligere information kan findes på xbox.com/dk.





Flere nyheder

Telmore Play

Viaplay rykker ind hos Telmore Play mens C More m.fl. rykker ud

23 May 2019 | Rasmus Larsen |
Apple TV

Kampen på tv-markedet står om at blive kundernes favoritbutik

23 May 2019 | Danske Mediedistributører |
Android TV

Sony genoptager Android 8 Oreo udrulning til 2016+ TV

23 May 2019 | Rasmus Larsen |
Amazon Alexa

Amazon Alexa udrulles på LG 2019 TV

23 May 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung RU7405

Samsung lancerer prisvenlige 'RU' 4K LCD-serier i mellemklassen

22 May 2019 | Rasmus Larsen |
Ny TV 2 Play app

TV 2 Play snart klar med redesignet app til iOS & Android - prøv betaen

22 May 2019 | Rasmus Larsen |
Alita Battle Angel

20th Century Fox udgiver sin første film i Dolby Vision

22 May 2019 | Rasmus Larsen |
Philips Georg Jensen

Philips TV designet af Georg Jensen lanceres nu til 14.999 kr.

21 May 2019 | Rasmus Larsen |