Google tilføjer reklamer på Android TV hovedskærm via opdatering

08 Apr 2019 | Rasmus Larsen |

Som del af et "pilotprogram" har Google via en opdatering tilføjet reklamer på hovedskærmen af Android TV. Det påvirker Sony TV og muligvis andre enheder.

'Apps Spotlight' & 'sponsored' rækker

Hen imod udgangen af 2018 begyndte Google at udrulle en 'Apps Spotlight' ('Fremhævede Apps') række i bunden af hovedskærmen på alle Android TV-enheder. Sidste uge begyndte selskabet at udrulle en 'Sponsored' række, der viser reklamer og sponsoreret indhold. Denne række vises i toppen af hovedskærmen.

I en kommentar til XDA Developers bekræfter Google, at man "kører et pilotprogram", hvor man viser sponsoreret indhold.

- "Android TV is committed to optimizing and personalizing the entertainment experience at home. As we explore new opportunities to engage the user community, we’re running a pilot program to surface sponsored content on the Android TV home screen," siger Google.

De to rækker på hovedskærmen ser sådan her ud (via ZatzNotFunny).


 Reklamer på Sony Android TV


Reklamer på Sony Android TV

Den nye række med sponsoreret indhold er blevet spottet på Sony Android TV, herunder flagskibsmodellerne. På en supportside forklarer Sony, at kanalen styres af Google og at den kun kan fjernes ved at oprette en såkaldt 'restricted profile'.

Flatpanels er ikke bekendt med tilfælde i Danmark, hvor rækken med det sponsorerede indhold vises. Sony Danmark er ikke vendt tilbage på henvendelse inden publicering af denne artikel. Artiklen opdateres, hvis vi modtager svar. Opdatering 9.4.19: Sony Danmark oplyser, at det er en global opdatering fra Google. De kan hverken be/afkræfte, at det aktiveres i Danmark, men henviser til supportsiden, som fremgår af linket i forrige afsnit.

Det står heller ikke klart om Android TV fra producenter såsom Philips og TCL vil være omfattet - og om reklamerne vil blive udrullet globalt. Nvidia siger dog, at rækken med sponsoreret indhold ikke vil være at finde på Shield-boksen.

- "A “sponsored” row that can’t be disabled has shown up on some Android TV devices. This row is not on SHIELD TV devices. SHIELD does have a new Google Play channel (Apps Spotlight) at the bottom of the screen, but this can disabled by scrolling to “Customize channels” and selecting “Promotional channels," oplyser Nvidia til Ars Technica.

I Danmark hedder denne række 'Fremhævede apps' og ser således ud (foto: Jakob Nielsen).


 Fremhævede apps på Nvidia Shield


Ejere af Sony Android TV er naturligvis ikke glade for udviklingen samt det faktum, at Google tilføjer reklamer og sponsoreret indhold på hovedskærmen via en opdatering. Der er på bl.a. Reddit lange debattråde om sagen.

Ud over Googles Android TV, viser Samsung Tizen, LG webOS, Roku og Amazon FireTV reklamer på hovedskærmen. Det lader efterhånden til, at Apple TV - indtil videre - er den eneste udbredte platform, hvor man kan undgå reklamer på hovedskærmen.

- Kilde: XDA Developers, Sony, Ars Technica, ZatzNotFunny



Flere nyheder

Waoo

Waoo udvider satsning på streamingpakker

24 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Raspberry Pi 4 Model B

Ny Raspberry Pi 4 har 4K60 videodekodning, to HDMI-udgange

24 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Sony X800M2

Sony lancerer X800M2 UHD Blu-ray med Dolby Vision

24 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Philips 2019 TV

Oversigt: Philips 2019 TV

21 Jun 2019 | Flatpanels |
Waoo

Waoo introducerer 'Mit Waoo TV' & ny arkiv-funktion

21 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
HDT Tracker 2019

Det fulde HDR-økosystem (medio 2019)

20 Jun 2019 | Yoeri Geutskens |
YouSee

Rapport: Traditionelt tv i Danmark vil miste 1/3 omsætning næste 4 år

20 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Netflix Recommended 2019

Kun TV der er "always fresh" får Netflix's anbefalings-stempel

20 Jun 2019 | Rasmus Larsen |