Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung omfavner det licensfrie AV1-videoformat - FlatpanelsDK

Samsung omfavner det licensfrie AV1-videoformat

05 Apr 2019 | Rasmus Larsen |

Samsung har sluttet sig til Alliance for Open Media, der har udviklet det licensfrie og open source AV1-videoformat. Apple, Google og Netflix er også medlemmer af konsortiet.

Samsung støtter op om AV1

AOMedia blev dannet i 2015 af en gruppe sværvægtere, herunder Amazon, Google, Intel, Microsoft og Netflix. Det udsprang af frustration over høje omkostninger og usikkerhed forbundet med HEVC, hvorfor de satte sig for at udvikle et open source og licensfrit AV1-format, der kan håndtere video fra lav opløsning til 4K HDR - og endnu højere.

Siden 2015 har selskaber som Apple, AMD, ARM, Cisco, Facebook, IBM og Nvidia sluttet sig til gruppen. Konsortiet byder nu Samsung velkommen. Samsung bliver del af bestyrelsen, hvorfor selskabet vil spille en aktiv rolle i at udbrede AV1.

- “We are committed to fostering innovation through openness,” sagde Seunghwan Cho, EVP for Samsung Research. “We’re excited to join AOMedia to help open up new possibilities to use AV1 open-source, cross-platform, online video in ways that will optimize today’s ecosystem to meet the increasing demands of next-generation users.”


 Samsung AV1


Samsung har endnu ikke fremlagt sine planer for AV1, men at have en af verdens største producenter af forbrugerelektronik i folden, er naturligvis en vigtig milepæl på vejen mod at få AV1 ud til forbrugerne.

- “We’re tremendously excited to welcome Samsung to the Alliance for Open Media. Samsung is joining AOMedia at a critical time as adoption and use of AV1 picks up throughout the video ecosystem,” sagde Matt Frost, AOMedia Vice President of Communications and Membership, og chef hos Google. “We look forward to collaborating with Samsung to accelerate development and adoption of AV1 and future media technologies.”

AV1 blev meldt klar i april 2018, og Google, Mozilla og Netflix kører offentlige forsøg. Der findes flere estimater, men senest forlød det, at AV1 i gennemsnit leverer 30% mere effektiv videokomprimering end HEVC og VP9. Flere store spillere har allerede meldt ud, at de vil gøre brug af AV1 og visse branchefolk forventer, at AV1 vil erstatte HEVC relativt hurtigt. Kritikere peger dog på, at enkodningstiden - den tid som det tager at klargøre video i AV1 - stadig er for langsom, på trods af forbedringer det seneste år.

De første TV-skærme og enheder med indbygget AV1-hardwaredekodning forventes på forbrugermarkedet i slutningen af 2019 eller 2020. Vil Samsungs 2020 TV understøtte AV1? Det er for tidligt at sige, men det virker plausibelt.


 AV1 roadmap


- Kilde: AOMedia



Flere nyheder

Apple TV

Medie: 'Apple One' pakke-løsning til Music, TV+, Arcade, fitness på vej

13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Scoob

Fra bio til hjemmebio: 'Scoob' kan nu lejes fra 169 kr.

13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Disney+

Dansk Disney+ kan nu forudbestilles til rabatpris

13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
James Bond

Streaming: Flere bruger boks end Smart TV

13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
TCL Roku TV

TCL vil lancere Roku TV i Europa

12 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Android TV cinematic

Android TV får 'filmiske' reklamer & nye funktioner som ALLM, hurtig-apps

11 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Paramount

Hollywood-gigant bag Paramount vil lancere streaming-tjeneste i Norden

11 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Disney

Disney dropper at udgive film fra kataloget på UHD Blu-ray - rygte

10 Aug 2020 | Rasmus Larsen |