LG køber DuPonts teknologi til print-produktion af OLED-skærme

03 Apr 2019 | Rasmus Larsen |

LG kan måske snart printe OLED-tv på store inkjet-printere, hvilket kan reducere omkostningerne og forbedre billedkvaliteten. Selskabet har købt amerikanske DuPonts teknologier og patenter, der vedrører printmetoden.

Fremtidens OLED kan printes

LG Chem, der er LGs afdeling for kemikalier og materialer, har købt DuPonts aktiver, der vedrører opløselig OLED, herunder 540 patenter, forskning og udvikling samt visse produktionsfaciliteter, der kan inkjet-printe OLED.

Aftalen blev annonceret i går den 2. april i Seoul, Sydkorea. I udtalelser til koreanske medier siger LG Chem, at de forventer, at produktion af disse "næste-generations" OLED-skærme vil begynde indenfor de næste fem år.


 Inkjet print OLED Foto: LG Chem



- "With this acquisition, we could secure every technology related to the soluble OLED materials. DuPont has developed its cutting-edge technologies in the sector for about 20 years," lød det fra LG Chem, ifølge The Korea Times.

I dag masseproduceres OLED-skærme vha. deponering, hvilket er dyrt, da det bl.a. involverer produktionstrin under vakuum og ved fordampning. Med opløseligt OLED-materiale, kan skærme masseproducere vha. en stor inkjet-printer, hvilket angiveligt er en hurtigere process, der samtidig er mere fleksibel og mindre omkostningstung. Det kan også føre til bedre billedkvalitet de de opløselige OLED-materialer gør et større farverum muligt. Nuværende OLED-tv kan gengive DCI-P3 farverum, som indeholder ca. 50% af de synlige farver.


 Inkjet print OLEDI 2015 indgik DuPont og Kateeva samarbejde for at muliggøre print af OLED



LG har i flere år forsket i printmetoder til OLED-skærme, men købet af DuPonts teknologi skal fremskynde projektet. Samsung har også udforsket konceptet i årevis, ifølge talrige rapporter. Samsung har angiveligt arbejdet sammen med bl.a. Kateeva og DuPont, men det står ikke klart om LGs køb af DuPonts aktiver får konsekvenser for ærkerivalens planer.

- "With this acquisition, LG Chem now has the world's best competitiveness in the soluble OLED material sector. We will try to provide the best quality products to our customers," sagde Shin Hak-cheol, vice-formand for LG Chem.

Købsprisen blev ikke oplyst, men branchefolk vurderer, at den løber op i mere end 200 mia won (1,16 mia. kroner).

- Kilde: DuPont, The Korea Times



Flere nyheder

Superliga

Superliga fortsætter på Viasat/Viaplay & Discovery - ugentlig kamp i 4K

18 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
LG NanoCell 2019

LG lancerer nye "NanoCell" LCD TV med HDMI 2.1

18 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
tvOS 13

Apple TV får picture-in-picture funktion

18 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung Tizen Smart TV

Samsung: Vigtigt ofte at køre antivirus på dit Samsung TV

17 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple ønsker angiveligt at lave film med Oscar-potentiale

17 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Billigste tv-pakke

Guide: Den billigste tv-pakke (2019) - opdateret

14 Jun 2019 | Flatpanels |

Nyt DRTV får tv-kanaler på Smart TV, kan udvides til set-top-bokse

14 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
UEFA.tv

UEFA.tv lanceret som gratis streamingtjeneste

14 Jun 2019 | Rasmus Larsen |