YouSee klar til at drøfte Xee's Premier League med konkurrenter

15 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

YouSee kunne forleden meddele, at man fra august 2019 skal sende halvdelen af Premier League-kampene på egen Xee-kanal. Selskabet melder sig i den forbindelse parat til at tilbyde Xee til konkurrerende tv-distributører. Se YouSees svar på fem skarpe.

Premier League på Xee

En YouSee-kanal hos Stofa eller Waoo? Det kan måske blive realitet efter YouSee har kastet sig over sportsrettigheder til Premier League. Med blandt andet Xee-kanalen forsøger selskabet at genopfinde sin rolle som tv-distributør og der skal åbnes nye døre.

Flatpanels stillede YouSee fem spørgsmål om planerne. Se svarene fra Christian Morgan, mediedirektør i YouSee, herunder.


Findes der en oversigt over, hvilke Premier League-kampe, som Xee fremover får senderettighederne til?
- ”Der er ikke en oversigt, men kampene er fordelt mellem NENT og YouSee på den måde, at NENT via TV3+ og TV3 MAX viser kampene i Premier League om lørdagen, mens YouSee viser søndagens kampe på Xee. Derudover er der selvfølgelig midtugekampe og kampe på helligdage, bl.a. i juledagene, hvor vi vil dele rettighederne 50/50 med NENT. ”


Er YouSee i dialog med andre tv-distributører om at få Xee-kanalen inkluderet i deres tv-pakker?
- ”Vi kan ikke kommentere på, om vi er i dialog med nogen, men vi er positivt indstillet på at drøfte en aftale om distribution af Xee med vores konkurrenter, hvis de ønsker at tilføje kanalen til deres tv-udbud. Alle vores tv-kunder får via Xee halvdelen af Premier League som en del af grundpakken, men nu hvor vi bevæger os endnu længere ind på indholdsmarkedet, overvejer vi også, hvilke rettigheder vi ønsker at holde eksklusivt, og hvilke vi synes skal bredes ud. ”


Xee ligger i YouSees grundpakke og opefter. Kan YouSees tv-kunder forvente en prisstigning på tv-pakken efter købet af Premier League-rettigheder?
- ”Muligheden for at se Premier League på Xee medfører ikke prisstigninger, men da vores priser som udgangspunkt er forbundet til de underliggende priser på indhold, er det endnu for tidligt sat sige noget om prisudviklingen i de kommende år. ”


Ved lancering var der ikke umiddelbart lagt op til, at Xee skulle sende sport. Ændres profilen for Xee-kanalen efter købet af Premier League-rettigheder?
- ”Vi kan se, at Xee’s indhold fungerer super godt på streaming, hvilket de mange serier også lægger op til. Vi vil dog gerne gøre kanalen stærkere på live-indhold og her er sport – og især en populær fodboldliga som Premier League - selvfølgelig ideel. ”


Er YouSee på udkig efter yderligere sportsrettigheder til Xee?
- ”Vi udtaler os som hovedregel ikke om vores fremtidige indholdsdispositioner. Men vi kan sige, at vi har en ambition om ikke kun at samle indhold, men også levere eget kvalitetsindhold til danskerne. Og vi kan også sige, at vi - udover Premier League - har besluttet at investere endnu mere i at lave danske kvalitetsserier som ’29’ og ’Sunday’. ”


Store rettigheder i puljen

YouSee har sikret sig rettigheder til Premier League, men har på den anden side mistet de fleste kampe fra La Liga og Serie A. Dem har IMG, der står bag streamingtjenesten Strive Sport, trukket til sig.

Sports-tv er i opbrud og YouSees indkøb af sportsrettigheder er en reaktion på den nye realitet, som er under opsejling. Den nye realitet påvirker dog ikke kun distributører som YouSee. Den får også betydning for mellemmænd såsom NENT, der står bag Viaplay og TV3. NENT er allerede ved at miste jerngrebet om Formel 1, der er gået solo med egen streamingtjeneste.

Læs også: Sports-tv er i opbrud men billedkvalitet halter i overgangen til streaming

En anden konsekvens af YouSees opkøb af sportsrettigheder bliver, at Premier League finder vej til grundpakken i over 1,2 mio. husstande – måske endnu flere.

Der er store sportsrettigheder i puljen for de kommende år. Både den danske Superliga og fodbold fra Champions League skal således genforhandles indenfor nærmeste fremtid. Den nye rettighedsperiode starter for begge turneringer fra sæson 2021. Holder NENT og Discovery fast? Melder IMG og YouSee sig på banen? Kommer en helt femte spiller ind fra sidelinjen? Eller går ligaerne solo?



Flere nyheder

Google Stadia

Google præsenterer Stadia spilstreaming-tjeneste til bl.a. Chromecast

19 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Our Planet

Netflix's storstilede 'Our Planet' med David Attenborough har premiere 5. april

19 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Philips OLED934

Nyt Philips OLED934 med B&W-soundbar lækket af iF Design Award

19 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Atari VCS spilkonsol

Ny Atari spilkonsol forsinket yderligere pga. opgradering af hardware

19 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
You vs. Wild

Netflix's næste interaktive serie er 'You vs. Wild' med Bear Grylls

19 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Steam Link

Valves Steam Link kan nu streame PC-spil uden for hjemmet

18 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Wireless Display Xbox One

Microsofts 'Wireless Display' app streamer PC-spil til Xbox One

18 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
YouSee

YouSee klar til at drøfte Xee's Premier League med konkurrenter

15 Mar 2019 | Rasmus Larsen |