Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMoreTV har åbnet for adgang via Apple TV og Smart TV - FlatpanelsDK

MoreTV har åbnet for adgang via Apple TV og Smart TV

04 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

MoreTV, der sidste år meldte sig på banen som udbyder af discount tv, har åbnet for adgang via apps på Apple TV, Smart TV og mobile enheder. At få tv-pakken via apps koster 69 kr/md.

MoreTV via tv-apps

More TV lancerede “Danmarks billigste tv-pakke” i slutningen af 2018. Tv-pakken til 49 kroner per måned består af DRs seks kanaler, TV2, regional-tv og nabolands-tv. Dengang skulle man have fat i selskabets tv-boks for at komme i gang.

Nu har MoreTV åbnet for adgang via apps til Apple TV, Samsung TV (Tizen), LG TV (webOS) samt mobile enheder med Android eller iOS. Det er oplyses, at løsninger til Android TV, browsere (HTML5) og ChromeOS er under udvikling. Der findes ikke en løsning til Chromecast.

Den månedlige pris på web-tv er højere end løsningen med tv-boks. Abonnementsprisen for web-tv er 69 kr/md., men engangskøb af licens – for at komme i gang – er halveret, til 45 kroner, i forhold til udmeldingen i 2018.

Man skal søge efter ’Ministra Player’ i de respektive app-butikker. Det er den tekniske platform, som MoreTV har valgt at satse på. Efter oprettelse på hjemmesiden får man tilsendt bruger-login.


MoreTV Ministra PlayerMinistra Player, som MoreTV benytter som teknisk platform



Hvorfor prisen på web-tv er højere end med tv-boks, oplyses ikke. Prisen på 69 kr/md. er dog stadig markant lavere end hos etablerede aktører på tv-markedet. Til sammenligning koster YouSees grundpakke 299 kr/md., men den har dog også TV3, Kanal 5 og DK4. Alternativt kan man som seer gå direkte til DR og TV2 via deres respektive apps, men så får man ikke nabolands-tv med i sit udbud.

Yderligere information kan findes på moretv.dk.

Fakta om MoreTV

Grundpakke: 49 kr/md. (tv-boks) eller 69 kr/md. (web-tv)
TV2, DR1, DR2, DR3, DR Ultra, DR K, DR Ramasjang, TV2 Regionerne, TV2 Sverige, NRK Super, TV2 Nyhetskanalen, SVT1, SVT2, SVT24, NRK1, NRK2, NRK3, TV4 Norge, Kunskabskanalen

TV-boks eller web-tv
Tv-kanalerne kan modtages via tv-boks (698 kr.) og web-tv apps (45 kr. engangslicens) til Android, iOS, Apple TV, LG webOS Smart TV og Samsung Tizen Smart TV.

Virker med alle bredbåndsforbindelser.

Videokvalitet
Der streames i HD-kvalitet såfremt kanalen udbyder dette. Bitrate er over 10 Mb/s i højeste kvalitetslag.




Flere nyheder

James Bond

5 dage med fokus på film

06 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |