Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTjenesten Toonix til børn lanceret i Danmark - koster 39 kr/md. - FlatpanelsDK

Tjenesten Toonix til børn lanceret i Danmark - koster 39 kr/md.

19 Feb 2019 | Rasmus Larsen |

Toonix tilbyder børneunderholdning som Gurli Gris, Peter Pedal og Teletubbierne samt spil for 39 kr/md. Tjenesten er et alternativ til Nordisk Films Min Bio og Googles YouTube Kids.

Toonix med film, tv og spil

Toonix henvender sig til børn på 3-12 år og er nu tilgængelig i Norden, herunder Danmark. Det er Turner, som står bag tjenesten og deoplyser, at app’en tilbyder over 1000 timers underholdning.

- “Fra Gurli Gris til Teen Titans Go! Toonix er stedet, hvor børn kan nyde timevis af fantastisk underholdning, imens deres forældre kan slappe af, velvidende at alt indholdet er frit tilgængeligt i en børnevenlig app. Vi er sikre på, at Toonix bliver et hit hos børn og deres forældre med massevis af grin og gode stunder i familien,” siger Bo Falk Østergaard, VP og GM, Turner Nordic.


Toonix


Turner understreger, at app’en er et sikkert sted for børn at opholde sig. Indholdet, der dækker over tv-programmer, film og spil, er udvalgt fra kataloger hos Cartoon Network, Warner Bros. Animation, Nordisk Film Distribution, Svensk Filmindustri m.fl. App’en er reklamefri og på lokalsprog.

Det oplyses, at app’en på nuværende tidspunkt er tilgængelig på Apple TV, Android og iOS samt via Airplay. Understøttelse af Chromecast forventes klar senere på året. Med et abonnement kan der oprettes fem profiler og streames til tre enheder samtidig. Der findes ikke på nuværende tidspunkt en download-funktion, men Turner håber på at kunne introducere en sådan funktion i løbet af 2019.

Toonix lanceres kort tid efter Google introducerede YouTube Kids i Norden. I den forbindelse var Red Barnet ude og advare om, at kataloget på YouTube Kids ikke altid er filtreret tilstrækkeligt. Nordisk Film lancerede for år tilbage Min Bio, der ligeledes tilbyder børneindhold.

Toonix koster 39 kr. om måneden efter en gratis prøveperiode på en måned. Du kan læse mere på toonix.com.

Toonix - eksempler på indhold

Eventyrtid, Teen Titans Go!, Gurli Gris, Gumballs Fantastiske Verden, Peter Pedal, Teletubbierne, Scooby-Doo, Barbapapa, Masha & Bjørnen, Alfons Åberg, Bamse & Tyvenes By, Grusomme Mig, Sådan Træner du din Drage, og Lego Batman: The Movie – DC Super Heroes United


Toonix


Toonix


- Kilde: Turner via digitalt.tv

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |